Debat

Dansk Metal: Det er tid til en ny europapolitisk aftale, før den gamle gror fast

Den europapolitiske aftale er 14 år gammel, og det er på høje tid med en ny aftale, som er både grøn, digital, social og global, skriver Johan Moesgaard Andersen.

Den europapolitisk aftale er så gammel og støvet, at jeg næsten frygter for helbredet hos de nye EU-ordførere, som skal banke støvet af den efter valget, skriver Johan Moesgaard Andersen.&nbsp;<br><br>
Den europapolitisk aftale er så gammel og støvet, at jeg næsten frygter for helbredet hos de nye EU-ordførere, som skal banke støvet af den efter valget, skriver Johan Moesgaard Andersen. 

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Johan Moesgaard Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Efter lang tids tovtrækning er en ny regering endelig blevet dannet, og i forhandlingerne var der helt berettiget et stort fokus på vigtige, nationale emner som sygehuse, skoler og skat. Sådan skal det være. Det er dog ikke nok kun at fokusere på de hjemlige udfordringer.

Tid til at indgå en ny europapolitisk aftale

Politikerne skal også huske at hæve blikket og tænke europapolitikken ind i de kommende fire års arbejde. Der er ikke indgået en såkaldt europapolitisk aftale i Danmark siden 2008, og den aftale er efterhånden så gammel og støvet, at jeg næsten frygter for helbredet hos de nye EU-ordførere, som skal banke støvet af den efter valget. 

Europa må og skal spille en større global rolle.

Johan Moesgaard Andersen
EU-chef, Dansk Metal

Der er sket uendelig meget på både globalt og europæisk plan de sidste 14 år, og med krig på det europæiske kontinent er vigtigheden af en stærk europapolitik kun blevet understreget yderligere. Det er dog ikke kun af nød, politikerne skal finde fælles europæisk fodfæste. Hos Dansk Metal ser vi nemlig også mange muligheder i en ny, bred aftale. Her er fire bud på, hvad der kan stå i den.  

1. Aftalen skal være grøn

For det første bør en ny europapolitisk aftale være grøn. Klima har ikke altid været et særlig centralt emne for EU. I Maastrichttraktaten fra 1990'erne blev klima godt nok nævnt – men kun i den forstand, at det handlede om at sikre et godt klima for erhvervslivet. Verden er heldigvis forandret, og Danmark og Europa er med til at trække verden i en grønnere retning.

Men hvor klima i den nuværende europapolitiske aftale er gemt væk langt nede i en bisætning på side 3, så bør en ny europapolitisk aftale selvfølgelig afspejle det klare mål om at gøre Europa helt fri af fossile brændsler hurtigst muligt, blive CO-neutrale inden for få årtier og gøre Europa førende i den globale grønne industri. 

2. Fremtiden er digital

For det andet bør aftalen slå fast med flammeskrift, at fremtiden er digital. Både for Danmark og Europa. Sidst vi forhandlede en europapolitisk aftale i Danmark i 2007 og 2008, havde Facebook under 10.000 brugere i Danmark, ingen havde tænkt på GDPR, og klenodier som Nokia N95 og Nokia 6500 var de mest populære mobiltelefoner. Den digitale verden har altså taget kvantespring siden dengang.

En ny europapolitisk aftale skal placere Danmark som slæbebåd for Europas digitale supertanker. Det er os, der skal gå forrest for på den ene side at tøjle techgiganterne og sikre stærkere rettigheder i et digitalt Europa og på den anden side at robotisere Europa og få Europa til at holde trit med USA og Kina, når det gælder om at være førende på teknologi, robotter og industri. Vi skal ikke konkurrere på at have de laveste lønninger – vi skal konkurrere på at have den bedste teknologi. 

3. Den sociale søjle

For det tredje bør aftalen tage stilling til det sociale Europa. De færreste havde i 2008 tænkt på, at emner som børnepenge, mindsteløn og overenskomster pludselig skulle blive et anliggende for EU, og at EU skulle få en såkaldt social søjle. Da Danmark tiltrådte Maastricht- og Lissabontraktaterne, gjorde vi det nemlig meget klart, at den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet skulle bevares.

Politikerne skal også huske at hæve blikket og tænke europapolitikken ind i de kommende fire års arbejde. 

Europa må og skal spille en større global rolle.
EU-chef, Dansk Metal

Her bør en ny europapolitisk aftale ligge i god forlængelse af den hidtidige danske EU-politik. Vi har brug for et stærkt EU, men vi har også brug for at bevare den danske arbejdsmarkedsmodel uden unødvendig politisk indblanding. Uanset om denne indblanding kommer fra Christiansborg eller Bruxelles.  

4. Større global rolle

Endelig bør en ny aftale være global. Siden 2008 har vi set kriser skylle ind over kontinentet, som alle skyldtes globale tendenser. Finanskrise, flygtningekrise, klimakrise, coronakrise. Alle har de det til fælles, at kriserne har rod i globale begivenheder uden for Europas grænser. Europa må og skal spille en større global rolle. Aktuelt forhandler Europa handelsaftaler med landene i Sydamerika, Indien og Australien.

En ny europapolitisk aftale bør være en god anledning til at slå fast, at vi danskere ser positivt på handel med vores omverden, og at vi skal få resten af Europa med ombord i kampen for mere samhandel. 

Så kære politikere nu er bolden spillet over til jer. Lad os få en ny europapolitisk aftale, som er grøn, digital, social og global. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johan Moesgaard Andersen

EU-chef, Dansk Metal
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015)

0:000:00