Skatterabatter til Øresundsbro-ejer var brud på statsstøtteregler

Den danske stat har ifølge EU-Kommisionen givet ulovlig statsstøtte til Øresundsbroen i form af skatterabatter til den danske medejer, A/S Øresund. 

Øresundsbroen åbnede 1. juli 2000. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Øresundsbroen åbnede 1. juli 2000. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau ScanpixFoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Kirstine Erika Crenzien

Det var ikke i strid med EU’s konkurrenceregler, da Danmark og Sverige i 1995 besluttede at udstede statsgarantier for milliarder til Øresundsforbindelsen.

Til gengæld har Danmark i visse perioder givet den danske medejer af Øresundsbroen, A/S Øresund, skattefritagelser, der har givet broen en konkurrencemæssig fordel.

Dermed har rabatterne været ulovlig statsstøtte, og derfor skal de betales tilbage til den danske stat. Det slår EU-Kommissionen fast i en ny afgørelse.

Færger fik ret

Det er ikke første gang, at EU-Kommissionen foretager en afgørelse i sagen om statsstøtte til Øresundsbroen.

I 2014 lød vurderingen, at hverken de dansk-svenske statsgarantier eller de danske skatteforhold udgjorde ulovlig statsstøtte til broforbindelsen.

Læs også

Men det svar godtog Scandlines Øresund, der dengang drev færgeforbindelsen med Helsingør og Helsingborg, ikke.

Rederiet klagede til EU-Domstolen og fik i 2018 ret:

Det var forkert, da EU-Kommissionen tilbage i 1995 gav grønt lys for den statsstøtte og de statsgarantier, som den svenske og danske stat gav til Øresundsforbindelsen, uden at høre berørte parter, vurderede domstolen.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager måtte altså genåbne undersøgelsen fra 2014 – og sikre, at alle parter på markedet blev hørt:

”Retten har særligt peget på nogle procedureproblemer i sagen, og vi vil undersøge de punkter nøje,” sagde Margrethe Vestager til Altinget tilbage i 2018.

Nu begynder regnearbejdet

Det er denne undersøgelse, der fører til den nye vurdering af, at Øresundsbroens fordelagtige skatteforhold i Danmark er et brud på EU’s regler.

Herfra er det op til den danske stat at vurdere, hvor meget A/S Øresund skal betale tilbage.

Vi kan allerede nu se, at det ikke kommer til at påvirke vores kunder.

Linus Eriksson, adm. direktør, Øresundsbroen
Adm. direktør, Øresundsbroen

Ifølge EU-regler betragtes statsstøtte givet mere end ti år før en klage ikke længere som markedsforvridende.

Samtidig har skatteforholdene kun i nogle år givet Øresundsbroen en konkurrencemæssig fordel. Hvilke perioder, der er tale om, og fordelens størrelse skal Transportministeriet nu slå fast.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Thomas Danielsen (V), men arbejdet med at fastlægge beløbet er først lige gået i gang. Derfor har han foreløbigt ingen kommentarer.

Hos Øresundsbroen skal man også først til at forstå betydningen af EU-Kommissionens afgørelse:

“Sammen med vores ejere vil vi nu læse afgørelsen fra EU-Kommissionen. Først derefter kan vi lave en vurdering af, hvorvidt det får konsekvenser. Men vi kan allerede nu se, at det ikke kommer til at påvirke vores kunder,” skriver Linus Eriksson, adm. direktør i Øresundsbroen, i en mail til Altinget.

Der ligger ingen faste deadlines for Transportministeriets arbejde, men EU-Kommissionen forventer, at Danmark kan fremlægge et beløb indenfor to måneder og indkræve gælden indenfor fire måneder.

Læs også

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00