Debat: Nye EU-regler om ophavsret vil ikke begrænse teknologien

DEBAT: Gennem 300 år har regler om ophavsret været med til at fordele magt og monopoler, og sådan skal det fortsætte, skriver Stina Teilmann-Lock, lektor på CBS, og Mikala Poulsen, produktionschef i Filmgrail A/S.

Af Stina Teilmann-Lock og Mikala Poulsen
Hhv. lektor på CBS samt medlem af Velux-forskningsprojektet Past’s Futures: Digital Transformations and Cultural Heritage Institutions og produktionschef i Filmgrail A/S.

I 1710 blev verdens første lov om ophavsret indført i Storbritannien. Dengang for at opløse det London-baserede boghandlerlaugs monopol over bogmarkedet.

Den samme historie gentog sig i andre europæiske lande.

Det gik ikke stille for sig. I Frankrig var det de revolutionære, der indførte ophavsret i 1793, imens de guillotinerede kongelig censur og favorisering af det parisiske boghandlerlaug.

Og nu står vi her igen.

I dag skal Europa-Parlamentet stemme om et nyt direktiv, der afløser 18 år gammel lovgivning om digital ophavsret. Det går heller ikke stille for sig denne gang.

Google og de andre store online-tjenester har ført kampagner, hvor de advarer i store ord om, at internettet ikke kan tåle det nye ophavsretsdirektiv. Navnligt ikke artikel 13, der giver platformene forpligtelse til at sikre lovligheden af indhold, som brugere uploader på eksempelvis Youtube.

Ikke første gang
Det er ikke første gang i historien, at ophavsret bliver beskyldt for at forhindre nye mediers markedsskabelse.

Da fotografiet blev opfundet i midten af 1800-tallet, mente kunstsamlere, at det ville underminere kunstmarkedet, hvis billedkunstnerne fik ophavsret. Det skete ikke.

Da selvspillende klaverer kom frem i USA i starten af det 20. århundrede, blev der bestyrtelse over, at de blev pålagt en to-cents-afgift per musikrulle.

Dette forhindrede på ingen måde, at enhver amerikansk bæverding med respekt for sig selv fik et selvspillende klaver.

Lignende historier kan fortælles om opfindelsen af kopimaskinen, kassettebånd, videobånd, 3D-printere.

I alle tilfælde har der været dundertaler om, hvad der ville ske, hvis man begrænsede teknologien med ophavsret. I alle tilfælde balancerede ophavsretten i sidste ende de forskellige parters interesser.

Magt og monopoler
Det er uvant at se Google stå i rollen som det "gamle", der skal reguleres for at give plads til nyt. For 18 år siden gav den første ophavsretsregulering af internettet de "gamle" techfirmaer vidt spillerum til at forme internettet, som vi kender det i dag.

Og det har været så overvældende en succes, at de, som før var de entreprenante på markedet, nu selv minder om monopoler. Ny lovgivning skal skaffe plads til en ny generation af kreative entreprenører, der kan give os innovation, kulturel værdi og mangfoldighed.

Og sådan har historien en tendens til at gentage sig.

Politikerne kan kigge på vores fælles historie og se, at ophavsretten har formået at regulere og omfordele magt og monopoler i mere end 300 år og har skabt store værdier derved.

Og det skal den gerne blive ved med.

Forrige artikel Ungarns ambassadør: EU risikerer at gå ud over sine beføjelser Ungarns ambassadør: EU risikerer at gå ud over sine beføjelser Næste artikel Amnesty International: Hammeren skal falde for Ungarn og Polen Amnesty International: Hammeren skal falde for Ungarn og Polen
Ugens EU-podcast: Thorning går bag kulissen i dramaet om EU’s topjob

Ugens EU-podcast: Thorning går bag kulissen i dramaet om EU’s topjob

PARLAMENTET: Hvad skete der egentlig, da den tidligere danske statsminister var tæt på at blive EU-chef for fem år siden? Og hvad tænker Helle Thorning om det nye magtspil om Europas topposter, der lige nu udspiller sig i Bruxelles? Lyt til debatten fra Folkemødet på Bornholm.