Det sker i EU: Knald eller fald for EU’s asylpolitik

EU-ministre skal forsøge at enes om en omstridt reform af EU’s asylregler, russiske oppositionsfolk strømmer til Bruxelles, mens EU-Kommissionen skal præsentere en etisk vagthund, der skal holde EU-institutionerne selv på dydens smalle sti.

Den tunesiske kystvagt forsøger at forhindre en båd med migranter i at stævne ud. Tunesien er et af de lande, hvorfra et øget antal flygtninge og migranter tager stadig længere og farligere ture for at nå frem til det europæiske kontinent. Mange forliser og dør undervejs.
Den tunesiske kystvagt forsøger at forhindre en båd med migranter i at stævne ud. Tunesien er et af de lande, hvorfra et øget antal flygtninge og migranter tager stadig længere og farligere ture for at nå frem til det europæiske kontinent. Mange forliser og dør undervejs.Foto: Jihed Abidellaoui/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 5. juni

Europa-Parlamentet bliver mødested for russiske oppositionsstemmer mandag, hvor et todages event om demokrati i Rusland løber af stablen. Blandt de prominente gæster er dissidenter som nobelpristager Dmitri Muratov, tidligere oliemagnat Mikhail Khodorkovskij og skakspiller Garri Kasparov.

Samme sted er der møde i Økonomiudvalget. De folkevalgte får besøg af den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, til en snak om udfordringerne fra den amerikanske grønne støttepakke ved navn IRA, der frister europæiske virksomheder, og Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank, der vil tale om inflation og bankens svar derpå.

Vestager har også en anden vigtig sag i kalenderen mandag. Her vil EU-Domstolen nemlig afgøre den ankesag, hun har anlagt, efter EU-dommerne i en lavere instans smed hendes afgørelse ud, om at Amazon over en årrække uretmæssigt havde fået små to milliarder kroner (250 millioner euro)  i skattefradrag fra Luxembourg.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00