DF: Menneskerettighedsdomstolen overtrumfer demokratiske lande

Af Anders Vistisen (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Forleden opførte vores egen Højesteret sig som et lydigt redskab for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Højesteret ophævede Landsrettens dom over fire rumænere, som var dømt skyldige i menneskesmugling og omfattende økonomisk bedrag, og som skulle udleveres til afsoning i Rumænien.

Højesteret valgte at fortolke Menneskerettighedsdomstolens kritik af forholdene i de rumænske fængsler således, at udvisning til afsoning dér ville være i modstrid med de dømtes rettigheder, som de kan fortolkes i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – som også EU har gjort til sin ”menneskerets-grundlov”.

Højesteret adlød diktatet fra den aktivistiske domstol i Strasbourg, som pegede på pladsmangel i de rumænske fængsler. Og som DR skrev på sin hjemmeside: ”Tidligere har Europarådets Torturkomité advaret om alvorlige problemer i Rumænien. Der er i et vist omfang risiko for, at de indsatte lider under umenneskelig eller nedværdigende behandling.”

Tortur? Umenneskelig behandling? Hvor er proportionerne? Skal Danmark heller ikke kunne udvise dømte til afsoning i britiske, spanske eller franske fængsler? Hvis maden vurderes at være for dårlig? For lidt lys i cellerne? Sløv wi-fi? Ingen adgang til samleje med konen? Ingen økologisk mad tre gange om dagen?

Domstolen er uretfærdig
Naturligvis er forholdene i rumænske fængsler ikke som i Danmark eller Holland; men det er forholdene på rumænske hospitaler, plejehjem og i skoler heller ikke. Levestandarden er i det hele taget ikke den samme i alle europæiske lande. Men det lader Menneskerettighedsdomstolen hånt om, for ligesom EU-apparatet vil den gennemtvinge en ensretning og tvangsindføre rettigheder, der ikke tager hensyn til landenes forskelle eller til befolkningernes følelse af retfærdighed.

Ligesom EU-apparatet vil Menneskerettighedsdomstolen gennemtvinge en ensretning og tvangsindføre rettigheder, der ikke tager hensyn til landenes forskelle eller til befolkningernes følelse af retfærdighed.

Anders Vistisen (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Rumænien ønskede ellers en af forbryderne udleveret til afsoning af knap fem års fængsel, og det er jo netop, hvad Danmark i årevis har ønsket: udenlandske kriminelle fra andre EU-lande bør afsone i deres hjemlande, ikke mindst fordi udenlandske forbrydere nærmest anser en fængselsdom i Danmark som et ferieophold omend med lidt begrænset bevægelsesfrihed.

Men med Højesterets dom er der nu fare for, at selv om Danmark opnår en aftale med andre EU-lande om udlevering af deres egne statsborgere til afsoning, så vil vore domstole opgive at dømme, som borgerne og Folketinget ønsker det, men i stedet til fordel for kværulerende forbrydere med professionelle menneskerets-advokater. 

Storbritannien har befriet sig selv fra EU
I Storbritannien er der gennem årtier ophobet en folkelig modstand imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, som har forhindret Storbritannien i at udvise hundredvis af udenlandske mordere, seksualforbrydere og islamiske terrorister, fordi de enten havde ”ret til et familieliv” eller kunne se frem til hårdhændet behandling (”tortur”) af myndighederne i deres egne hjemlande.

Domstolen fordømte i 2005, at britisk lov fratog for eksempel mordere retten til at stemme. Men den ”dom” valgte det britiske parlament og såvel Labour- som Tory-regeringer dog at ignorere. Nu har Storbritannien befriet sig fra EU og EU-domstolen, og Teresa May har endda talt for, at Storbritannien bryder med dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og indfører sit eget, britiske sæt af menneskerettigheder.

Jeg ville ønske, at et flertal i Folketinget kunne udvise det samme mod. Men eftersom vores regering har udtrykt fortørnelse over den groteske Strasbourg-dikterede dom, kan vi håbe på, at Danmark med formandskabet for Europarådet fra november forsøger at ændre på urimelighederne. Det kunne give håb for alle europæere, som ønsker, at deres egne parlamenter og domstole skal kunne vedtage og håndhæve lov, orden og retfærdighed uden utidig indblanding udefra.