Europa-Parlamentet kommer med radikal ønskeliste: Flere muskler til EU og væk med veto

Et flertal blandt de europæiske folkevalgte vil have EU-traktaterne skrevet betydeligt om. Slut med én kommissær per land, ud med vetoretten og mere magt til Parlamentet er blandt ønskerne.

DF's Anders Vistisen var ikke én af dem, der talte for Europa-Parlamentets store planer om at omskrive EU's grundregler.
DF's Anders Vistisen var ikke én af dem, der talte for Europa-Parlamentets store planer om at omskrive EU's grundregler.Foto: Europa-Parlamentet
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: En nødvendig tilpasning for at kunne passe ind i en ny geopolitisk virkelighed eller den direkte vej til en europæisk superstat?

Vandene var overordentligt delte, da Europa-Parlamentet onsdag med en forskel på kun 17 stemmer mellem ja- og nej-siden vedtog et vidtrækkende forslag om at åbne EU’s regelbøger og omskrive dem på en lang række områder.

Det smalle flertal har nu sendt en besked til EU’s Ministerråd. De vil have traktatændringer, og de vil have dem nu.

Derfor ønsker de, at deres forslag hurtigst muligt bliver fremlagt for de 27 lande, og at de derefter sætter processen med at forberede traktatændringer i gang allerede i december måned.

"For os er det ikke, om det sker, men hvornår," lød det fra den tyske grønne politiker Daniel Freund, da han sammen med sine medordførere på tværs af Parlamentet mødte pressen efter afstemningen

Ikke mere veto

På Parlamentets egen ønskeliste er blandt andet et opgør med landenes vetoret på de politiske områder, hvor den stadig findes. Det vil samtidig give en øget rolle til EU-parlamentarikere selv som medlovgivere i sager, hvor de i dag står uden for indflydelse.

De vil også udvide EU’s kompetence over en række politikker, som landene i dag selv står for, blandt andet på sundhedsområdet, industripolitik, energi, uddannelse, sikkerhedspolitik, forsvar og kontrol med de ydre grænser.

Det er en køreplan mod en europæisk superstat.

Anders Vistisen
EU-parlamentariker for Dansk Folkeparti

Lovgivningen vil de europæiske folkevalgte i højere grad selv have lov til at foreslå. I dag er det EU-Kommissionens domæne. Den vil de i øvrigt skære ned i størrelse, så hvert land ikke længere har en kommissær. I stedet skal EU-kommissionsformanden selv sætte et hold på i alt 15 politikere, der skal afspejle de geografiske, demografiske og politiske balancer i Unionen, mens de lande, der ikke får plads i Kommissionen vil kunne sende en slags juniorkommissærer til Bruxelles.

Europa-Kommissionen skal heller ikke længere hedde Kommissionen, mener de folkevalgte.  Den skal hedde Den Europæiske Udøvende Myndighed. Dens formand får ny titel af formand for Den Europæiske Union og vil ikke længere skulle slås om spotlightet med formanden for Det Europæiske Råd, hvis rolle som repræsentant for de 27 stats- og regeringschefer bortfalder.

For nogle lyder den nye konstruktion lidt som en krydsning mellem noget fra Star Wars og tv-serien The Office. For Morten Helveg Petersen fra Radikale er der dog tale om rettidig omhu, når nu EU’s 27 lande har sagt, at de vil udvide Unionen med Ukraine og op til otte andre lande inden for den nærmeste fremtid.

Han mener, at det er pinedød nødvendigt at strømline Unionens beslutningsgange og koncentrere mere magt i Bruxelles og omegn, hvis ikke Europa skal falde bag af dansen internationalt.

”Vi får mindre mulighed for at sætte et aftryk på kloden, hvis ikke vi tager os sammen og bliver stærkere i fællesskab. Der er nødt til at ske nogle ting på det institutionelle, og der er først og fremmest nødt til at ske nogle ting på indholdssiden,” siger Helveg, som var én af ganske få danske parlamentarikere, der støttede op om de vidtgående ideer ved afstemningen onsdag.

Tre ud af 14

Blandt de 14 danske EU-folkevalgte var det kun ham, hans liberale gruppefælle og tidligere partikammerat Karen Melchior og så SF’s Margrete Auken, der stemte for. Alle andre stemte imod, undtagen Aukens partifælle, Kira Marie Peter-Hansen, som ikke var til stede.

Jeg vil da hellere have en europæisk superstat end en kinesisk superstat eller en russisk superstat eller alt muligt andet.

Morten Helveg Petersen
EU-parlamentariker for Radikale

Men det er ikke godt nok, mener Morten Helveg Petersen.

”Kritikerne skylder at forholde sig til, hvad der så skal ske. For vi kigger ind i en fremtid, hvor Europa de næste 10-20-30 år bare langsomt, men sikkert glider ned ad rangstigen i verdensordenen. Vi vil ikke have den nødvendige relevans, hvis vi ikke med tilstrækkelig håndfasthed kan træffe også svære beslutninger på udenrigsområdet, på energiområdet, på forsvarsområdet og på skatteområdet,” siger han.

Køreplan mod superstat

Sådan ser Anders Vistisen ikke på det. Dansk Folkepartis medlem af Parlamentet er ekstremt skeptisk over for de tiltag, som alle politiske grupper undtagen hans egen Identitet og Demokrati-gruppe yderst på højrefløjen har været med til at forhandle.

”Det er en køreplan mod en europæisk superstat,” siger han.

”Man vil gerne omdanne Kommissionen til en rigtig regering med en præsident, der bliver lagt sammen med formanden for Det Europæiske Råd, og samtidig have en egentlig udenrigsminister. Det er jo et forsøg på at lave en statsdannelse,” siger Anders Vistisen.

Han tror godt, at Unionen vil kunne fungere efter de nuværende regler, selv efter en udvidelse med Ukraine, Moldova, Georgien og de seks balkanlande, som alle lige nu sidder i EU-venteværelset.

”Hvis jeg tæller indbyggerne i Ukraine og de andre lande, så kommer du op på 50-60 millioner mennesker ekstra. Det er jo stadigvæk færre, end der var indbyggere i Storbritannien, da de var medlem. Så jeg synes, det er et argument, der er lidt opfundet til lejligheden,” siger han.

Det er dog heller ikke det potentielle indbyggerantal, der har været argumentet for at gå over til flere flertalsafstemninger. Det er nærmere risikoen for, at et enkelt land kan blokere for beslutninger og dermed handlingslamme samarbejdet, sådan som særligt Polen og Ungarn har gjort sig til specialister i de seneste år.

Den ungarske premierminister holder blandt andet pt. egenhændigt en række beslutninger om støtte til Ukraine tilbage. Det er dog ikke et godt nok argument til at opgive den sikkerhedsventil, som vetoretten er, mener Anders Vistisen.

”Jeg synes sådan set også, det er problematisk, at Orbán har nogle, i en dansk kontekst, forkerte holdninger til Rusland. Jeg er bare ikke sikker på, at det er bedre, hvis de store EU-lande kan stemme alle de små EU-lande ned,” siger han og peger på, hvor splittede landene for eksempel er i udenrigspolitikken i øjeblikket, når det gælder krigen mellem Israel og Hamas.

En god pres-bal

Helt generelt synes han ikke, at der skal ske nogen som helst ændring af EU-traktaterne, der kan give magt til EU.

”Vi synes i forvejen, at de har for stor magt,” siger han.

Derfor er hans råd også til EU’s ledere, at de vender tommelfingeren godt og grundigt nedad til de forslag, som Parlamentet nu sender over i deres retning, og at de helt afviser at starte processen med at ændre EU’s grundregler, hvilket de er i deres gode ret til.

”Man kan kun håbe, at der er en gruppe af medlemsstater, der vil stå imod og sige, at vi kan godt arbejde inden for det regelsæt, vi har,” siger Anders Vistisen.

Det håber Radikales Morten Helveg Petersen virkelig ikke. Selv om han ikke tror på, at Parlamentet kommer igennem med alle sine ideer, så håber han, at de får sat processen i gang.

”Jeg synes, det er en god pres-bal at spille ind til medlemslandene, der så også må kigge hinanden i øjnene og sige, hvad er det egentlig, vi vil med det her samarbejde, og hvordan sikrer vi os, at vi kan svare på de udfordringer, der møder os.”

Og hvad med dem, der siger, at det leder direkte hen til en europæisk superstat?

”Jamen, det ville jeg da ønske. Jeg vil da hellere have en europæisk superstat end en kinesisk superstat eller en russisk superstat eller alt muligt andet. Jeg tilhører dem, der tror på, at det værdigrundlag, som den her union står for, er vigtigt, og at det også er vigtigt, at vi udbreder det til nabolande og til andre samarbejdspartnere i forhold til frihandel, liberale værdier og rettigheder. Så på den måde vil jeg gerne have en europæisk superstat,” siger Morten Helveg Petersen.

Overblik

Sådan vil Europa-Parlamentet ændrer traktaterne

  • Gå fra enstemmighed blandt landene til flere flertalsafgørelser på næsten alle områder, herunder også på visse dele af udenrigspolitikken
  • Skabe en forsvarsunion med en permanent udrykningsstyrke og fælles forsvarsindkøb
  • Give Parlamentet medindflydelse på flere områder, herunder EU’s langtidsbudget
  • Have lov til selv at foreslå lovgivning
  • Omdøbe EU-Kommissionen til Den Europæiske Udøvende Myndighed og give dens formand titel af Formand for Den Europæiske Union
  • Give Parlamentet magt til at udpege kommissionsformanden, som derefter skal godkendes af EU-landene (i dag er det omvendt)
  • Give Kommissionens formand ret til selv at udpege sit kommissærhold med blik for politiske, geografiske og demografiske balancer
  • Nedsætte antallet af EU-kommissærer til 15 og lade dem gå på skift mellem landene
  • Øge gennemsigtigheden i Ministerrådet ved at offentliggøre landepositioner. Landenes medlemmer af Rådet behøver for øvrigt heller ikke længere at være ministre, men skal kunne stemme på sit lands vegne.
  • Give EU enekompetence på miljø, biodiversitet og klimaforhandlinger. Udvide indflydelsen på områder, hvor kompetencen ligger i landene, for eksempel på sundhedsområdet, herunder seksuel og reproduktiv sundhed, på industri og på uddannelse, når der er grænseoverskridende aspekter i spil.
  • Udvide EU’s beslutningskompetence på energi, udenrigspolitik, sikkerhedspolitik, grænsekontrol og grænseoverskridende infrastruktur
  • Styrke muligheden for at håndhæve EU’s demokratiske spilleregler, så det ikke længere vil kræve enstemmighed at sanktionere et medlemsland, der træder ved siden af
  • Styrke minoritetsbeskyttelse til at gælde køn, socialt ophav, sprog, politiske holdninger og tilhørsforhold til et national mindretal.

Resolutionen blev vedtaget med 291 stemmer for, 274 imod og 44 blanke stemmer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

Anders Vistisen

Medlem af Europa-Parlamnetet (DF)
cand.jur. (Aarhus Uni. 2013)

0:000:00