Europa-Parlamentet står til at blive mere uforudsigeligt

Brikkerne i det politiske puslespil til EU-valget begynder at falde på plads - men hvordan passer de sammen? De europæiske partiers partiprogrammer fortjener at blive studeret nøje, skriver Katarina Areskoug Mascarenhas.

Forrest på billedet ses Manfred Weber, EPP's formand, Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, og Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet. Alle tre er medlemmer af den konservative politiske gruppe, EPP. Arkivfoto.
Forrest på billedet ses Manfred Weber, EPP's formand, Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, og Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet. Alle tre er medlemmer af den konservative politiske gruppe, EPP. Arkivfoto.Foto: Andreea Alexandru/AP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er 11 uger til, at EU-borgerne skal til stemmeurnerne. I Danmark stemmer vi søndag 9. juni.

Spændingerne stiger, og spekulationerne er i fuld gang - om end med den sædvanlige tilbageholdenhed i vores land.

Faldende valgdeltagelse ved flere valg

Først og fremmest bliver valgdeltagelsen meget interessant. Dét emne er der mange delte meninger om.

Nogle eksperter forventer en gentagelse af rekorden på 50,7 procent ved valget i 2019.

Katarina Areskoug Mascarenhas
Stifter, ImpactEurope; fhv. leder af EU-Kommissionens repræsentation, Sverige

Nogle eksperter mener, at en gentagelse af rekorden på (efter europæiske forhold beskedne) 50,7 procent ved valget i 2019 også er rimelig at forvente i år.

Krig, pandemi og svag økonomisk udvikling burde øge vælgernes interesse for grænseoverskridende samarbejde. Men det er på ingen måde sikkert, siger andre.

Valgdeltagelsen ved flere af de seneste valg har været faldende, for eksempel i Polen og Slovakiet, og mange mener fortsat, at EU-samarbejdet ikke betyder så meget.

Vi ved først, hvem der har ret, når blomsterne er i flor.

Det andet spørgsmål, der rejser sig, er selvfølgelig valgprognoserne. Hvilke partier vil EU-borgerne stemme på, og hvad står de for?

De europæiske partigrupper samler en bred vifte af nationale partier, hvilket resulterer i partiprogrammer, som partierne ikke altid har lyst til at sætte i søgelyset.

Læs også

Et mere uforudsigeligt Europa-Parlament i vente

Der skal ske meget uventede ting, hvis ikke EPP-gruppen, som Konservative er med i, fortsat bliver den største i Europa-Parlamentet.

S&D, den socialdemokratiske gruppe, som Socialdemokratiet er med i, forventes også som i 2019 at blive det næststørste parti med kun et lille tab af mandater.

Der skal ske meget uventede ting, hvis ikke EPP-gruppen, fortsat er den største i Europa-Parlamentet.

Katarina Areskoug Mascarenhas
Stifter, ImpactEurope; fhv. leder af EU-Kommissionens repræsentation, Sverige

Men så sker der ting og sager.

Den liberale gruppe, Renew, med Venstre, Radikale Venstre og Moderaterne, taber stort, og det samme gør De Grønne (med Socialistisk Folkeparti), mens højrefløjspartierne ECR (pt. uden danske medlemmer) og ID (Dansk Folkeparti) går frem.

Hvad betyder det?

Jeg tror, vi vil se et mere uforudsigeligt Europa-Parlament med flertal, der springer fra sag til sag. Midterpartierne EPP og S&D vil stadig være rygraden, men med aftaler på både venstrefløjen og højrefløjen.

Konkurrenceevne i fokus

Og nu til det vigtigste spørgsmål: Hvad står der i de partiprogrammer, som nu bliver lagt på bordet ét efter ét?

EPP og S&D var de første til at præsentere deres programmer i begyndelsen af marts, mens Renew og ECR præsenterede deres prioriteter i sidste uge. Flere er på vej.

Med krig som nabo er en fællesnævner i det, der er blevet præsenteret indtil nu, støtte til Ukraine og udvikling af EU's forsvarspolitik, selvom vægten på det sidste varierer mellem partierne.

Der er også ligheder i den økonomiske politik.

Her er både EPP og S&D enige om, at en del af løsningen på Europas konkurrenceevneproblemer er en "Made in Europe"-strategi, altså, mere europæisk industripolitik for at forsøge at indhente USA og Kina.

EPP og Renew går også ind for en specifik konkurrencestrategi og mindre reguleringsbyrde, mens S&D's førsteprioritet er at sikre jobs til alle og EU's sociale søjle.

Læs også

Forskelle i grønne politikker

EPP, S&D og Renew støtter fortsat EU's Grønne Pagt, men fokus er nu på implementering snarere end nye initiativer. 

S&D og Renew presser mere på for vedvarende energi, mens EPP presser på for teknologineutralitet eller fossilfrihed.

Der er også lidt forskellige vægtninger mellem partierne med hensyn til beskyttelse og kontrol med henblik på potentialer inden for kunstig intelligens.

Landmændenes protester afspejles i alle partiprogrammer, som støtter landbruget og udviklingen af landdistrikterne.

De konservatives værdimæssige fokus

ECR's partiprogram adskiller sig fra andre programmer ved at fokusere på værdier snarere end politik.

Selvom den offentlige debat er mere optaget af de amerikanske præsidentkandidater, er det EU-valget, der påvirker vores hverdag.

Katarina Areskoug Mascarenhas
Stifter, ImpactEurope; fhv. leder af EU-Kommissionens repræsentation, Sverige

Det lægger eksempelvis vægt på Europa som et historisk og kulturelt koncept, national mangfoldighed og europæisk samarbejde sideløbende med national suverænitet.

Partiprogrammerne fortjener at blive studeret nøje.

For selv om den offentlige debat er mere optaget af de amerikanske præsidentkandidater, er det europaparlamentsvalget, der påvirker os i vores hverdag, vores job, vores natur, vores sundhed og vores demokratiske rettigheder.

Gå ikke glip af chancen for at stemme på det parti, som du mener har de rigtige prioriteter.

Så vi får et demokratisk støttet Europa-Parlament og ny Europa-Kommission.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00