Europabevægelsen: EU-traktaten kan tvinge Polen og Ungarn på ret kurs

Kampen mellem frit demokrati og diktatur – mellem lys og mørke – er i gang i Europa. Epicenteret er Østeuropa, og jeg frygter oprigtigt, at rene autokratier snart ser dagens lys.

Som formand for Europabevægelsen, en organisation, som voksede ud af tyranniets rædsler i 1948, kan jeg ikke få øje på nogen vigtigere kamp end kampen for demokrati hele EU. 

Rapporten 'Nations in transit' fra slutningen af april i 2021 er grufuld læsning. 'Nations in transit' evaluerer demokratiets tilstand i de lande, der strækker sig mellem det centrale Europa og det centrale Asien.

Ungarn har på ti år bevæget sig fra "konsolideret demokrati" til "semi-konsolideret demokrati" og til et "hybridt regime". Hvis Ungarn hopper to kategorier i de næste ti år igen, så ender landet som et "konsolideret autoritært regime". Det er i dén klub, at vi finder Putins Rusland.

Det foruroligende er, at flere lande i Østeuropa i stigende grad inspirerer hinanden

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Det foruroligende er, at flere lande i Østeuropa i stigende grad inspirerer hinanden. Det gælder Polen, Ungarn, Serbien og Slovenien, som har formandskabet for EU lige nu.

Det er i varierende grad pressefriheden, domstolenes uafhængighed og ngo'ers vilkår, som er under meget hårdt pres, ligesom seksuelle minoriteter oplever hetz, ikke mindst i Polen og Ungarn.

Første vej til demokrati: Artikel 7-proceduren

Den Europæiske Union bygger grundlæggende på Traktaten om Den Europæiske Union (som giver os de overordnede rammer for vores samarbejde) og Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (som er en tillægstraktat).

Disse to traktater er i deres nuværende form synonym med Lissabon-traktaten vedtaget i 2007. I det følgende præsenterer jeg fem mulige veje til at få Polen og Ungarn på ret kurs gennem vores traktatgrundlag.

I årevis har man i EU-debatten talt meget intensivt om muligheden for at indlede en såkaldt "Artikel 7-procedure". Artikel syv i Traktaten om Den Europæiske Union har overskriften "Suspension af visse rettigheder, der følger af medlemskab af Unionen". 

En artikel syv-procedure skal vi imidlertid ikke forvente os meget af. Blot for at fastslå en krænkelse af EU's grundlæggende værdier, kræves der enstemmighed blandt stats- og regeringscheferne. Problemet er, at Polen og Ungarn helt kontinuerligt holder hånden over hinanden. 

Anden vej til demokrati: Retsstatsmekanismen

I december 2020 nåede landene og Europa-Parlamentet så til enighed om en retsstatsmekanisme. Imidlertid skal de demokratiske skred, som Ungarn, Polen og dele af Østeuropa står for, være en direkte trussel imod EU's finanser.

Dét er et princip i aftalen om retsstatsmekanismen. Det er derfor højst tvivlsomt, om vi overhovedet kan bruge retsstatsmekanismen til at straffe Polen økonomisk for de såkaldte LGBT-frie zoner eller Ungarns ufrie medier og domstole.

En anden svaghed ved retsstatsmekanismen er, at den ikke tages i brug endnu af EU-Kommissionen. Det står ellers sort på hvidt, at den forordning om retsstatsmekanismen, der er vedtaget, gælder fra 1. januar 2021.

Og det er grunden til, at Europa-Parlamentet netop har vedtaget i starten af juni, at der skal udarbejdes et juridisk grundlag for at trække EU-Kommissionen for EU-Domstolen.

Grundlæggende udspiller der sig lige nu en forfatningsmæssig magtkamp, der er årtier gammel og handler om Europa-Parlamentets andel i magten.

Det er på mange måder samme magtkamp, som der udspiller sig mellem Folketinget og regeringen, når mange partier insisterer på, at der var tale om en de facto ulovlig ordre, da minkene på de danske farme blev aflivet.

Hvis vi bruger alle de værktøjer, vi allerede har, effektivt, kan vi med større sandsynlighed sørge for, at det frie vinder over det ufrie

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Tredje vej til demokrati: Tilbageholdelse af midler 

Spørger man Daniel Keleman (professor inden for statskundskab) og Kim Lane Scheppele (professor i sociologi og international politik), som begge har beskæftiget sig indgående med demokratiproblemerne i de to lande, så har EU allerede i vidt omfang mulighed for at tilbageholde EU-midler fra netop Polen og Ungarn.

Især fordi de ikke længere har et uafhængigt retssystem, der fungerer uafhængigt af det politiske flertal. De europæiske struktur- og investeringsfonde omfatter over halvdelen af EU's midler og går i vidt omfang til Ungarn og Polen.

Midlerne er alle sammen underlagt en fælles forordning, som regulerer bestemmelserne for, hvornår medlemmerne kan modtage tilskud.

Som de to førnævnte professorer påpeger, siger artikel 142A, at Kommissionen kan tilbageholde tilskud, hvis "der er en alvorlig mangel ved det operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde, som har bragt EU-bidraget til det operationelle program i fare, og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt".

Et dårligt fungerende retssystem – som vi har i Polen og Ungarn – er altså tilstrækkeligt til, at EU-Kommissionen tilbageholder tilskud. 

Fjerde vej til demokrati: Traktatkrænkelsesprocedure af medlemsland

Det danske folketing tager udgangspunkt i artikel 259 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, når et flertal formentlig snart vedtager – imod regeringens anbefaling – at der skal indledes en traktatkrænkelsessag mod Polen. Flertallets bevæggrund er, at flere polske byer har oprettet over 100 såkaldt LGBT-frie zoner.

Også det hollandske parlament støtter brugen af artikel 259 over for Polen. Det er regeringens beslutning i sidste ende, om en traktatkrænkelsessag skal føres.

Artikel 259 drejer sig i al sin enkelthed om traktatkrænkelsesprocedure iværksat af en medlemsstat mod en anden medlemsstat, hvis den anden medlemsstat ikke har overholdt sine traktatmæssige forpligtelser.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) støtter i høj grad op om bestræbelserne og tog på det kraftigste afstand fra de såkaldte LGBT-frie zoner, da beslutningsforslaget var i folketingssalen første gang.

Men regeringen frygter, at vi leverer en propagandasejr til autokratiske regimer, hvis Danmark taber en traktatkrænkelsessag. Beslutningsforslaget er dog endnu ikke vedtaget og vil ikke have juridisk bindende magt.

Femte vej til demokrati: Traktatkrænkelsesprocedure iværksat af Kommissionen

Endelig kan EU-Kommissionen også igangsætte flere traktatkrænkelsesprocedurer i tråd med artikel 258 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Man kan spekulere i, om der findes en grad af politisk træghed og berøringsangst

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Tre juridiske eksperter – Kim Lane Scheppele, Dimitry Vladimirovich Kochenov og Barbara Grabowska-Moroz – argumenterer for, at EU-Kommissionen let ville kunne bevise systematiske brud mod EU-traktatens artikel to, hvis man lægger de mange sager i samme bunke. 

Vi burde måske overveje, om ikke vi i højere grad skulle bevæge os ned ad den vej? Kommissionen kan dernæst gøre brug af et særligt værktøj, som et medlemsland, der indleder en traktatkrænkelsessag, ikke kan bruge.

Under artikel 260 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan Kommissionen udstede økonomiske bøder. Det er Kommissionen, der bestemmer bødestørrelsen.

Demokratiet kan sejre

Og nu spørger læseren måske: Hvorfor har vi slet ikke brugt alle de muligheder, som jeg her har nævnt, i særlig vidt omfang endnu? 

Man kan spekulere i, om det kan tænkes at spille en rolle, at den tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker ligefrem talte åbent imod sanktioner mod Polen og Ungarn med den begrundelse, at det ville skabe for stor splid mellem EU-landene og skubbe Østeuropa væk fra de centraleuropæiske lande.

Man kan spekulere i, om der findes en grad af politisk træghed og berøringsangst. Det vil i sidste ende være op til EU-Domstolen at vurdere legaliteten i nye sanktionsveje fra resten af EU-fællesskabet for at få Polen og Ungarn på rette kurs, men det kræver åbenlyst, at vi faktisk går nye veje.

Selv er jeg ikke i tvivl. Der er behov for en mere konsekvent fremgangsmåde til gavn for demokratiet.

Hvis vi bruger alle de værktøjer, som vi allerede har, effektivt, kan vi med større sandsynlighed sørge for, at det frie vinder over det ufrie. At demokrati vinder over diktatur. Også i Europa.