Vi har i tre årtier ignoreret at sammenkoble flere afgørende byggesten for Europas økonomier. Letta peger for eksempel på vores energisektor, telekommunikation, forsvarsindustri, sundhedssektor, transport og ikke mindst vores finanssektor.

I forhold til sidstnævnte er den såkaldte kapitalmarkedsunion afgørende. Konceptet kan godt lyde som noget, der er bedst gemt væk dybt nede i teoribøgerne på økonomistudiet, men det er imidlertid ekstremt vigtigt for en levedygtig europæisk økonomi.

I dag er Europas kapitalmarkeder nemlig dybt fragmenteret i de enkelte medlemslande. Forskellig lovgivning fra medlemsland til medlemsland gør det svært for små og mellemstore virksomheder at udstede obligationer til at finansiere investeringer med og borgere og pensionsfonde at købe obligationerne på tværs af landene.

Det er essentielt, at den nye EU-kommission fuldender integrationen af det indre marked efter valget 9. juni.

Jakob Wind

Derfor har firmaer ikke samme nemme adgang til kapital som for eksempel i USA. I stedet er europæiske SMV’er i høj grad afhængig af lån fra banker for at skaffe kapital.

I EU har vi i 33 billioner euro i private opsparinger, som meget bedre kunne udnyttes til langsigtede investeringer på tværs af grænserne. Konsekvensen er, at EU’s virksomheder ikke har let adgang til kapital til at ekspandere virksomheden. Derfor har europæiske virksomheder sværere ved at konkurrere med andre virksomheder globalt og må derfor få kapital uden for EU eller flytte helt væk.

Derfor er det afgørende for europæiske virksomheders konkurrenceevne at nedbryde de nationale barrierer for transeuropæiske investeringer. Etablering af kapitalmarkedsunionen vil skabe nye og fleksible investeringsmuligheder for investorer samtidig med at diversificere virksomhedernes adgang til kapital. Alt i alt vil det betyde større vækst.

En anden vigtig del af reformerne for det indre marked er energisektoren. Med Ruslands invasion af Ukraine så vi, hvordan energipriserne steg i vejret, når vi ikke længere ville købe russisk gas og finansiere krigsøkonomien. Samtidig så vi også markant forskellige elpriser på tværs af grænserne. I dag er der varierende regler i energisektoren på tværs af medlemslandene, barrierer for handlen med og transporten af energi samt forskellige statsstøtteordninger.

Dette kalder på bedre konkurrencevilkår på energimarkedet i Europa. I sidste ende giver det billigere energi til forbrugerne og en mere effektiv brug af skattekroner.

En sidste ting, der er værd at fremhæve, er Europas forsvarsindustri. Ligeledes er der med Ruslands vedblivende trussel mod Europa begyndt at komme ryster om vores pinligt lille forsvarsindustri. Letta fremhæver, at 78 procent af de våben, vi har sendt til Ukraine, er produceret uden for EU.

Forsvarsindustrien er i dag meget bundet op på de divergerende medlemslandes politiske ambitioner, reguleringer og nationale kapabiliteter, ikke europæiske.

Letta lægger op til at bryde det nationale monopol og sikre reel konkurrence om produktionen af militærudstyr. Det skal være nemmere for lande at tegne kontrakter med udbydere i flere lande og lave samarbejdsaftaler om indkøb af forsvarsudstyr. Samtidig skal EU generelt understøtte sin forsvarsindustri mere i stedet for de enkelte lande, der kan give unfair fordele til national produktion.

Det er essentielt, at den nye EU-kommission fuldender integrationen af det indre marked efter valget 9. juni. Kun på den måde kan vi sikre vores vækst og sikkerhed i Europa.