Analyse af 
Rikke Albrechtsen

Først ville han gå, nu vil han blive: EU-topchefs slingrevals løser et problem og skaber et nyt

EU-præsident Charles Michel vil ikke længere løbe af pladsen før tid. Men hans uelegante U-vending risikerer at underminere tilliden til jobbet.

Efter tre ugers kritik har formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, droppet sit kandidatur til Europa-Parlamentet, som ville betyde et farvel i utide til formandsposten.
Efter tre ugers kritik har formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, droppet sit kandidatur til Europa-Parlamentet, som ville betyde et farvel i utide til formandsposten.Foto: Virginia Mayo/AP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: ”Problemet med Charles Michel er, at han gerne vil ses som en mand med en mission. Han ved bare ikke, hvad den mission skal være."

Sådan beskrev en kilde allerede for et par år siden den nu 48-årige tidligere belgiske premierminister, der siden 2019 har været formand for EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd, uden at få sat det aftryk, han gerne ville.

For tre uger siden så det ud til, at Charles Michel havde fundet sin nye mission: Han skulle være EU-parlamentariker og stå i spidsen for sit liberale partis liste i Belgien til valget 9. juni.

Dermed ville han forlade posten som EU-ansigt udadtil og som mødeleder og kompromismager for Mette Frederiksen (S) og de øvrige 26 stats- og regeringschefer i utide, fire-fem måneder før planlagt.

Det skal han så ikke alligevel. Fredag aften trak han sig ud af kapløbet efter en ordentlig tur i vridemaskinen i de hjemlige medier og internationalt, anklaget for at sætte sin egen karriere forud for det job, han er blevet betroet af de 27 EU-ledere.

De står tilbage med en vingeskudt formand, som har undermineret sin egen rolle ved at gøre tydeligt, at ikke engang han selv syntes, at den var vigtig nok til at blive hængende i.

I kredsen af lande blev hans parlamentsdrømme set som en meget mærkelig beslutning. Han pønsede på at forlade skuden på et følsomt tidspunkt, hvor der for alvor var brug for en fokuseret og upartisk mødeleder i en slutspurt frem mod den næste mandatperiode med ny EU-Kommission, nyt parlament og nye EU-topchefer. Dertil kom den pikante detalje, at vikartjansen for topmødebordenden ville gå til den ungarske premierminister, Viktor Orbán, hvis Michels afløser ikke var fundet, inden han skulle tiltræde i Parlamentet 16. juli.

Ekstreme reaktioner

Det er rent tilfældigt. Det skyldes, at Ungarn 1. juli overtager det roterende formandskab i EU's Ministerråd, hvilket automatisk placerer Orbán som stand-in, hvis der ikke er udpeget en ny fast formand for EU-cheferne.

Det ville have været mildest talt akavet, hvis netop han skulle tegne EU udadtil efter i årevis at have været på kollisionskurs med EU’s demokratiske værdier og efter for nyligt at have trykket hånd med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Dertil kommer, at Orbán nu i flere måneder har holdt 50 milliarder euro i hårdt tiltrængt støtte til Ukraine gidsel. En sag, som EU-lederne – med Michel ved roret – håber at få løst, når de i denne uge kommer til krisetopmøde i Bruxelles med det ene mål for øje. Et topmøde, som også risikerede at blive overskygget af den lavine af navnespekulationer, som hans udmelding har sat i gang.

I et Facebook-opslag begrunder formanden sin U-vending med det, han kalder ”ekstreme reaktioner” på sine jobplaner, og de ”personlige angreb”, der er fulgt med oven i ”intens medieopmærksomhed og -spekulation” omkring hans valg.

Det er ellers ikke meget, han har gjort ud af at forsvare sit kandidatur. Det nok mest vel-timede hekseskud i nyere belgisk historie afholdt ham fra at rejse til Strasbourg, hvor han skulle have forklaret sin beslutning over for EU-parlamentarikerne tidligere på måneden.

Da han endelig kom ud af sit flyverskjul, var det med meldingen om det droppede kandidatur.

”Han fik gravet sig så dybt ned i et hul, at det blev til en tunnel, der så ledte ham tilbage til der, hvor han startede,” konstaterer en kilde i Rådet tørt, men mener også, at det er klassisk Michel.

”Han er en mand, der ændrer mening HELE tiden,” lyder det.

Læs også

Meget på dagsorden

Blandt EU-landenes repræsentanter bliver der rullet med øjnene, men også draget et lettelsens suk over Michels 180 graders piruet.

Det var bare et dårligt tidspunkt at skabe uklarhed om lederskabet, når der – ud over balladen omkring Ungarn – også er mange andre svære ting på dagsordenen. I forholdet til Ukraine spøger spørgsmål om militær støtte og om landets ansøgning om EU-medlemskab også. Samtidig tester konflikten i Mellemøsten sammenholdet.

Det bør få dem til at tænke over, hvilken type leder af deres fælles klub de vil gå efter næste gang.

På det mindre dramatiske, men ikke mindre betydningsfulde plan skal Michel inden sommer have lederne til at formulere deres indspark til EU-politikken for de næste fem år, så det ligger klart til en ny EU-Kommission. De skal tage hul på debatten om, hvad EU selv skal levere af reformer for at blive klar til en større udvidelse med op til ni lande. Og så skal de have lagt kabalen af EU-topposter, som sammen med Michels egen arvtager også skal rumme en ny EU-kommissionsformand og en ny udenrigschef.

Topjobbene kan EU-cheferne først for alvor sætte navne på efter europaparlamentsvalget 6.-9. juni, fordi posten som EU-kommissionsformand ifølge traktaterne skal ske med et øje på valgresultatet – og fordi den kandidat, de udpeger, også skal kunne mønstre opbakning fra et flertal i Europa-Parlamentet.

En vingeskudt formand

Det er tydeligt, når man spørger i medlemslandene, at de ikke ligefrem kunne se Michel i rollen som ærlig mægler, hvis han kort efter at have sikret sig en plads i Parlamentet i juni måned skulle lede indtil flere topmøder, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og Co. skulle lægge deres taktik i det, der også er en magtkamp mellem Det Europæiske Råd og parlamentarikerne.

Men det ændrer ikke på, at de står tilbage med en vingeskudt formand, som har undermineret sin egen rolle ved at gøre tydeligt, at ikke engang han selv syntes, at den var vigtig nok til at blive hængende i.

Det bør også få dem til at tænke over, hvilken type leder af deres fælles klub de vil gå efter næste gang. Michel er kun den tredje person på posten, der først gik til en anden ukendt belgier, Herman Van Rompuy, og senere til Polens tidligere regeringschef, Donald Tusk.

De gør klogt i at afholde sig fra at vælge én, der er lige så desperat fokuseret på at sikre sit eftermæle, som Charles Michel har været.

For konklusionen på hele miseren er nok, at Charles Michel kun havde én mission, når det kom til stykket, og det var ham selv.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charles Michel

Formand, Det Europæiske Råd
cand.jur. (Université Libre de Bruxelles, University of Amsterdam 1998)

0:000:00