Forsker har fulgt europæiske landbrugsprotester tæt: "De formår at ændre lovgivningen som ingen andre"

En særlig politisk gruppe er lykkedes med at mobilisere landmændene, forklarer tysk forsker. Som en "sovende kæmpe", der lige er vågnet, har landbruget overtaget politikernes dagsorden.

Traktorerne er rykket helt ind i EU's magtcentrum i Bruxelles. Landmændene er blandt andet bekymrede over høje brændstofpriser, faldende landbrugspriser, import af billige landbrugsprodukter fra lande uden for EU og grønne krav.
Traktorerne er rykket helt ind i EU's magtcentrum i Bruxelles. Landmændene er blandt andet bekymrede over høje brændstofpriser, faldende landbrugspriser, import af billige landbrugsprodukter fra lande uden for EU og grønne krav.Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Når landmændene demonstrerer, lytter politikerne.

Siden landbrugsprotesterne tog til i flere europæiske storbyer – herunder foran EU-institutionerne i Bruxelles – er de europæiske politikere på flere punkter kommet landmændene i møde.

At landmændene har været så succesfulde i at råbe magthaverne op, undrer ikke tyske Nicole Doerr. Hun er lektor på Københavns Universitet og har i mange år forsket i protestbevægelser i Europa.

0:000:00