Hvad betyder Wilders' vilde valgsejr for Europa? Her er de fem vigtigste nedslag

Hollands nationalistleder Geert Wilders rystede sit hjemland og sendte chokbølger ud over Europas politiske landskab, da han onsdag blev den store vinder ved det hollandske parlamentsvalg. Men hvorfor vandt han, kan han danne en regering, og hvad betyder det i så fald for EU og Danmark? Altingets korrespondenter giver nogle bud på svar.

Geert Wilders' choksejr i det hollandske valg får spørgsmålene til at hobe sig op.
Geert Wilders' choksejr i det hollandske valg får spørgsmålene til at hobe sig op.Foto: Robin Utrecht/AFP/Ritzau Scanpix
Thomas LauritzenRikke Albrechtsen

 

Hvorfor vandt Geert Wilders valget?

Det spørgsmål er der mange, der stiller lige nu – både i Haag og i andre europæiske hovedstæder. Wilders har forsøgt at bryde igennem mange gange før, og han var tydeligvis også selv overrasket over den store sejr onsdag aften. Svaret hænger både sammen med Wilders’ budskaber, med den aktuelle politiske situation i Holland og med dynamikken mellem hovedpersonerne ved netop dette valg.

Hovedbudskaberne fra Geert Wilders har sådan set ikke ændret sig meget i de mange år, han har været en af Hollands og Europas førende højrenationalister: Islam er en farlig religion, og derfor skal der lukkes moskeer og muslimske skoler, indføres tørklædeforbud og lukkes af for yderligere muslimsk indvandring til Holland. Der skal indføres asylstop – ikke flere flygtninge til landet.

Der skal også skrues kraftigt ned for EU’s frie bevægelighed, grænserne skal lukkes og Holland skal bevæge sig mod exit. Det er åbenbart budskaber, som næsten en fjerdedel af de hollandske vælgere føler sig tiltrukket af i denne krisetid med inflation og stigende energipriser, hvor mange er skuffede over gammelkendte magthavere og partier.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00