Kan Europa levere et paradigmeskift?

Af Laust Leth Gregersen
Sekretariatsleder, Concord Danmark

EU har stærke ambitioner om at tage et større ansvar på den internationale scene. Men siden den økonomiske krises udbrud har Europa i stadig højere grad lukket sig om sig selv, og den vision, der skal give Europa en central plads i den nye verdensorden, glimter fortsat ved sit fravær.

Post-2015-processen er en unik mulighed for, at Europa kan tage globalt lederskab og dermed vende en del af denne udvikling. Men det kræver, at EU tør stille bindende krav til sig selv, som følges af konkrete handlinger. Hvis EU vil sætte dagsordnen, skal der leveres. Ellers løber udviklingen fra os.

Tillidskrise
På trods af at EU-landene står for mere end halvdelen af den globale udviklingsbistand og var en af hovedarkitekterne bag de nuværende 2015-mål, har mange udviklingslande mistet tilliden til EU. De kuldsejlede handels- og klimaforhandlinger samt EU's adskillige løfter om øget udviklingsbistand, som aldrig er blevet indfriet, har sat sine spor.

Det er nu tydeligt, at de fattige lande ikke længere er afhængige af Europa. Kina overhalede allerede i 2009 EU som Afrikas største handelspartner, og EU-Kommissionen vurderer selv, at 90 procent af den globale økonomiske vækst i fremtiden vil blive skabt uden for Europa.  

Derfor er der akut behov, at EU trækker i arbejdstøjet og beviser sit værd som samarbejdspartner for udviklingslandene.

Paradigmeskifte?
Og EU-Kommissionens udspil "Et anstændigt liv for alle" ser faktisk rigtig lovende ud på papiret.

I øjeblikket står verdens rige stormagter imidlertid for 70 procent af det globale ressourceforbrug og krænker dermed allerede rettighedstilgangen fundamentalt.

Laust Leth Gregersen
Sekretariatsleder, Concord Danmark

Udspillet lægger op til et potentielt positivt paradigmeskifte i måden, hvorpå verdenssamfundet skal takle de enorme fattigdoms- og klimaudfordringer, vi står over for: De nye mål skal nemlig gælde for alle verdens lande. Det betyder, at verdens rige nationer også skal ansvarliggøres for deres bidrag til at skabe en bæredygtig og lysere fremtid for hele jordens befolkning og blive målt på deres performance.

Udspillet anerkender desuden nødvendigheden af at sammentænke global fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, hvilket bl.a. betyder, at de nye mål skal "lægge særlig vægt på en rettighedsbaseret tilgang til udvikling".

Det er meget vigtige nyskabelser, der ligger på linje med de anbefalinger, de danske miljø- og udviklingsorganisationer fremsatte i et fælles positionspapir, som blev lanceret ved en høring på Christiansborg i februar, op til at EU-udspillet blev offentliggjort.

Fra ord til handling
Spørgsmålet er nu, om EU også er parat til at "walk the talk", når det kommer til EU-landenes eget ansvar for at sikre klodens fremtid. Det globale system, som EU-udspillet lægger op til, kan naturligvis kun fungere, hvis alle parter er parate til at tage ansvar og levere på sine forpligtigelser.

Eksempelvis følger det af den bebudede rettighedsbaserede tilgang, at alle mennesker som udgangspunkt har ret til samme økologiske råderum. I øjeblikket står verdens rige stormagter imidlertid for 70 procent af det globale ressourceforbrug og krænker dermed allerede rettighedstilgangen fundamentalt.

Hvis EU's position skal tages alvorligt af udviklingslandene, skal der konkrete handlinger til. I det videre forløb frem mod vedtagelse af de nye globale mål, må EU derfor demonstrere reelle fremskridt i omstillingen til en bæredygtig økonomi samt sikre større sammenhæng på tværs af de mange politikker, der påvirker rammevilkårene for, at udviklingslandene kan løfte sig selv ud af fattigdom (Politik-kohærens for Udvikling). Og her bliver det afgørende, at progressive lande som Danmark går forrest og viser viljen til at stille stærke, bindende krav til sig selv og Europa.