Debat

Post-2015-dagsorden til debat

PRÆSENTATION: Et nyt debatpanel skal den kommende måned kaste lys over den verdensomspændende dialog om nye globale udviklingsmål efter 2015. Mød debatpanelet og læs mere her.
I april handler debatten på Altinget | Udvikling om processen mod de nye globale udviklingsmål, der skal afløse 2015-målene.
I april handler debatten på Altinget | Udvikling om processen mod de nye globale udviklingsmål, der skal afløse 2015-målene.Foto: UN Photo/David Ohana
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er nu lidt under 1.000 dage, til de gældende Millennium Development Goals, 2015-målene, skal erstattes af nye globale mål for udvikling.

FN, der leder processen, lægger op til, at fremtidens udviklingsdagsorden bliver samlet i én fælles ramme baseret på kerneværdier som menneskerettigheder, lighed og bæredygtighed. I februar holdt Danmark med Ghana som medvært en tematisk konference om ulighed, hvor udviklingsminister Christian Friis Bach (R) understregede, at menneskerettigheder skal være grundlæggende i de nye mål.

En længere række tematiske og nationale konsultationer finder sted i løbet af foråret. Der er tale om den mest omfattende globale konsultationsproces, FN nogensinde har gennemført.

Processen mod at nå til enighed om nye globale udviklingsmål er således i fuld gang. Interesserne, spørgsmålene og meningerne er mange, for hvordan skal der prioriteres, når verdens udvikling skal oversættes til få og slagkraftige mål? Eller sagt på en anden måde: Hvordan sikres en bedre verden for alle efter 2015?  

Foto:
Foto:
Foto:
Foto:

Det er blandt andet disse spørgsmål, Altinget | Udviklings debatpanel af eksperter, politikere og NGO'er vil forsøge at svare på, når Altinget l Udvikling inviterer til politisk og faglig debat om post-2015-dagsordenen i april måned.

Debatten er åben, så skriv til [email protected], hvis du har et indlæg eller kommentar.

Foto:
Foto:
Foto:
Foto:

Debatpanel
Debatpanelet består af otte personer, som deltager i eller har særlig viden om processen mod nye globale udviklingsmål. Panelet består af følgende deltagere: 

<img align="left" src="@nyimg=13503@" />Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Har en baggrund i såvel forskning som i praktisk udviklingsarbejde. Var leder af Mellemfolkeligt Samvirkes internationale afdeling (2000-2004) og rådgiver i Indenrigsministeriet i Burkina Faso (2004-2006). Forsker nu i forskellige sider af det internationale udviklingssamarbejde.

<img align="left" src="@nyimg=13504@" />Lone Loklindt, udviklingsordfører for Det Radikale Venstre. Desuden er hun ordfører for menneskerettigheder og miljø samt medlem af Udenrigsudvalget. Lone Loklindt er uddannet fra CBS i Development og Business, og har siden arbejdet med blandt andet CSR i Alectia A/S og med B2B-projekter i Håndværksrådets internationale afdeling.

<img align="left" src="@nyimg=13502@" />Camilla Brückner, direktør for UNDP's Nordiske Repræsentationskontor siden februar 2012. Hun har i mere end 20 år arbejdet med udviklingspolitik i bl.a. Udenrigsministeriet, EU Kommissionen og FN i New York.

 

<img align="left" src="@nyimg=13500@" /> Thomas Bustrup, direktør, Dansk Industri (DI). Thomas Bustrup er bl.a. ansvarlig for den operationelle ledelse af DI's internationale aktiviteter.  Desuden er han medlem af Udviklingspolitisk Råd og en række andre bestyrelser, herunder ORGALIME og Klimakonsortiet. Thomas Bustrup er cand.polit fra Københavns Universitet og har desuden diplom fra PLD på Harvard Business School.

<img align="left" src="@nyimg=13505@" />Charlotte Flindt Pedersen, vicedirektør og international chef på Institut for Menneskerettigheder. Charlotte er uddannet cand.mag. i østeuropæiske studier med bifag i statskundskab og har arbejdet med udvikling og menneskerettigheder på Institut for Menneskerettigheder siden 1996. Charlotte har været engageret i flere verdensdele med forskellige problemstillinger. Fra rets- og politireformer i Serbien og Montenegro, menneskehandel i tidligere sovjetlande og kriminelle unge i Afrika til udvikling af civilsamfund på Balkan.

<img align="left" src="@nyimg=13501@" />Hanne Klink Epstein, medicinsk programmedarbejder hos Læger uden Grænser DK siden januar 2013. Har arbejdet 2008 - nuværende ansættelse som program officer for Division of Emergency Management, State of Nevada, USA. Har tidligere været udsendt med Læger uden grænser til Afghanistan, Syd Sudan, Kenya, Sibirien, Tibet og Indonesien samt arbejdet på Læger uden Grænsers danske kontor inden for områderne institutionel fundraising og human resources. Uddannet sygeplejerske og Master i International sundhed fra Uppsala universitet.

<img align="left" src="@nyimg=13515@" />Julie Koch, sektionsleder for uddannelse og rettigheder, Red Barnet, og medlem af Udviklingspolitisk Råd. Hun har mere end 15 års erfaring med international udvikling og en ph.d. i internationale udviklingsstudier. Tidligere har Julie i fire år været international chef i DUF-Dansk Ungdoms Fællesråd. Før det arbejdede hun i MS-Action Aid, først som programkoordinator, siden som konstitueret international chef. I kortere perioder har Julie forsket på Dansk Institut for Internationale Studier og haft konsulentjobs.

<img align="left" src="@nyimg=10458@" />Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder, Concord Damark, den danske platform for Concord Europe, som samler 2000 europæiske NGO'er. Laust Leth Gregersen er formand for Concords europæiske arbejde med politik-kohærens for udvikling og er medlem af den europæiske styregruppe Beyond 2015, den globale civilsamfundskampagne for post-2015-dagsordenen. Han er uddannet cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse fra CBS i København i 2009 og har bidraget til en række publikationer og rapporter om EU og udvikling, bl.a. Derivering Results - How Denmark can lead the way; Spotlight on Policy Coherence for Development; AidWatch-rapporten samt analyser af EU's landbrugspolitik.

Dokumentation

2015-mål

2015-målene (Millennium Development Goals/MDGs) er otte tidsbestemte og målbare mål for udvikling, som verden skal indfri inden 2015. Løftet blev givet af 189 stats- og regeringschefer på Millennium-topmødet ved FN's Generalforsamling i år 2000 og indeholder målsætninger om reducering af fattigdom, uddannelse til alle, ligestilling m.v.

2015-målene har fungeret som et vigtigt mobiliseringsinstrument til at fokusere det internationale samfunds udviklingsindsats gennem de sidste 12 år.

Mål 1: Halvere fattigdom og sult i verden
Mål 2: Opnå grundskole til alle
Mål 3: Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder
Mål 4: Reducere børnedødeligheden med to tredjedele
Mål 5: Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder
Mål 6: Bekæmpe udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme
Mål 7: Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling
Mål 8: Opbygge et globalt partnerskab for udvikling.

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00