Kommissærkandidat forsvarer omstridt titel: Den er ikke en trussel mod vores værdier

HØRING: Som forventet fyldte kritikken af titlen meget, da den nominerede næstformand for beskyttelse af den europæiske levevis, Margaritis Schinas, skulle overbevise Europa-Parlamentet om sin egnethed som EU-kommissær.

Foto: Europa-Parlamentet
Emma Qvirin Holst

BRUXELLES: ”Jeg har aldrig nogensinde delt det synspunkt, at titlen på min portefølje kan være en trussel eller kan føre til en ’os mod dem’-kultur. Det er ikke det, der leder vores arbejde.”

Sådan lød budskabet fra Margaritis Schinas indtil flere gange, da han torsdag aften stod under sin kommissærhøring i Europa-Parlamentet. Det var forventet, at den titel, som den kommende kommissionsformand Ursula von der Leyen har skænket ham, ville afføde en del spørgsmål og kritik i løbet af den tre timer lange høring.

Og den forventning holdt stik. Han er udpeget til at være næstformand for "beskyttelse af den europæiske levevis", og det skærer i ørene på en del af europaparlamentarikerne, fordi han under den titel blandt andet skal have ansvaret for migrationsområdet.

0:000:00