Måling: DF kan blive største parti til EU-valg

Målingen viser, at det langt fra er urealitisk, at valget til maj kan blive det første valg, hvor Dansk Folkeparti kommer ud som det største parti, vurderer kommentatorer.

Weekendavisens politiske redaktør Arne Hardis kalder det usædvanligt at se Dansk Folkeparti konkurrere om plads nummer et til et nationalt valg.

"Men sådan som diskussionerne om EU har udviklet sig, så er det egentlig ikke overraskende," siger han.

Også valgforsker ved Aarhus Universitet Rune Stubager og Altinget.dks politiske analytiker Erik Holstein anser det som realistisk, at Dansk Folkeparti kan blive det største parti ved valget.

"Valgkampen er ikke gået rigtig i gang endnu, så der kan stadig ske meget. Men det er klart, at det er en fordel for Dansk Folkeparti, at debatten i øjeblikket handler om at give børnecheck til EU-borgere. Det giver partiet mulighed for at trække især borgerlige skeptikere til sig," siger Rune Stubager.

Vandbærere for DF
I målingene ligger Dansk Folkeparti faktisk et mulehår foran Socialdemokraterne og Venstre, men rækkefølgen er ikke statistisk sikker. Der er også en "spidskandidateffekt", som er vanskelig at måle. Men den kan sagtens være til Dansk Folkepartis fordel, vurderer Erik Holstein:

Reelt kommer Venstre til at begive sig ind på en politisk mark, som tilhører Dansk Folkeparti.

Arne Hardis
Politisk redaktør, Weekendavisen

"Morten Messerschmidt er en skarp kandidat, så umiddelbart er der ingen grund til at tro, at partiet vil miste terræn, når spidskandidaterne kommer på banen," siger han.

Ifølge Arne Hardis hænger partiets popularitet sammen med Venstres ageren på EU-området. Senest med sagen om børnecheck til EU-borgere er Venstre blevet "vandbærere" for Dansk Folkepartis interesser. Skepsis overfor udlændinge, som kommer til Danmark og får danske velfærdsydelser, harmonerer nemlig godt med Dansk Folkepartis placering i det politiske landskab.

"Venstres tøven, omkring EU-retten skal have forrang, kan være naturlig nok ud fra den betragtning, at mange danskere har svært ved at forstå, hvorfor der skal sendes danske børnepenge til børn i Bukarest. Men reelt kommer Venstre til at begive sig ind på en politisk mark, som tilhører Dansk Folkeparti," siger Arne Hardis.

"Rene" partier står stærkt
Mens der er tre partier, som skiller sig ud med hver over 22 procent af stemmerne, så er der tæt løb blandt de øvrige partier, som kæmper for at nå op på de "magiske" otte procent af stemmerne, som normalt udløser et mandat til Europa-Parlamentet.

Ifølge målingen står De Radikale til at få et mandat igen efter ikke at have været repræsenteret i Europa-Parlamentet i den seneste valgperiode. Også Folkebevægelsen mod EU står til at blive valgt.

"Det er meget tydeligt, at De Radikale går meget målbevist efter det segment, som er i lodret opposition til Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt. Og det er for så vidt et nemt standpunkt at forsvare, når man sigter så rent til den EU-begejstrede del af befolkningen," siger Arne Hardis.

Lige under de otte procent ligger SF og Konservative, som begge er repræsenteret i Europa-Parlamentet i dag. Og det er der også stor mulighed for, at de er efter det kommende valg, vurderer valgforsker Rune Stubager:

"Både SF og Konservative er udfordret på hjemmefronten i dansk politik. Men når vælgerne i løbet af valgkampen bliver mindet om deres relativt kendte spidskandidater Bendt Bendtsen (K) og Margrete Auken (SF) så kan de meget vel stå stærkere," siger Rune Stubager.

Valget til Europa-Parlamentet er søndag den 25. maj.