Kommentar af 
Mogens Lykketoft

Mogens Lykketoft: Putin skal besejres med en eksplosion i grøn energi

Øget produktion af sol- og vindenergi vil give et enormt bidrag til erstatning af russisk gas og andre klimaskadelige fossile brændstoffer, skriver Mogens Lykketoft.

Putin mener nok, at russerne vil udholde smerten i ro længere end europæerne. Han satser på, at gasstop til Europa vil fremkalde populistiske oprør og nedbryde den fælles front mod Rusland, skriver Mogens Lykketoft.
Putin mener nok, at russerne vil udholde smerten i ro længere end europæerne. Han satser på, at gasstop til Europa vil fremkalde populistiske oprør og nedbryde den fælles front mod Rusland, skriver Mogens Lykketoft. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er uforståeligt, at Vladimir Putin fremturer med sin grusomme aggressionskrig i Ukraine, når hans oprindelige plan om hurtig overrumpling af nabolandet mislykkedes.

Det ser tværtimod ud til, at Vestens våbenhjælp og økonomiske bistand er ved at bremse den russiske offensiv og gøre det muligt for Ukraine at rykke frem på den sydlige front.

Lyspunkter i det meget dystre billede er også, at kornlagrene ved Sortehavet via Tyrkiets og FN's mægling nu sejles ud til verdens sultende, og at FN's atomvagthunde får adgang til det russisk besatte atomkraftværk i øst.

Udsigterne til snarlig fred og afspænding er ringe

Mogens Lykketoft

Men udsigterne til snarlig fred og afspænding er ringe. Det mest sandsynlige er en fastfrysning af fronterne med en langvarig lavintensiv krig som dén, der blev udkæmpet i Donbas allerede fra 2014.

Fortsættelsen kan udspille sig i årevis over en meget længere frontlinje med store tab af liv og materielle ødelæggelser – og meget store vanskeligheder for Ukraine med at få ro til genopbygningen.

Fortsat krig betales, som Estlands statsminister sagde det forleden, med ukrainernes blod og med en økonomisk belastning for Europa. Vores afsavn er imidlertid mindre end dem, der gradvist slår igennem på den russiske befolkning, og som forhåbentlig efterhånden omsætter sig i en folkelig reaktion mod putindiktaturets vanvid.

Sanktionerne koster store tab til vestlige virksomheder, der har forladt det russiske marked.

Vi betaler alle en regning i form af højere priser på fødevarer og energi. Det ser dog ud til, at verdensmarkedsprisen på fødevarer og en række vigtige råvarer er ved at stabilisere sig på et nyt niveau.

Olieboykotten efterlader os med dyrere benzin og olie, men det vil nok også ret hurtigt mildnes, fordi især Kina og Indien køber mere russisk olie med stor rabat. Derfor efterspørger disse kæmpelande ikke i samme grad som hidtil forsyninger på de samme markeder som os. Desuden kan andre olieproducenter end Rusland øge leverancerne. Det kan også blive Iran, hvis forhandlingerne om at genoplive atomaftale lykkes.

Det vil gå langsommere med at få ny balance i det internationale gasmarked, hvis der nu – som det ser ud til – lukkes helt for gas fra Rusland til Europa. Det kun er en begrænset del af Ruslands gasproduktion, der uden videre kan omdirigeres til andre verdensdele.

Rørsystemet går helt overvejende fra Sibirien til Europa, og det vil tage år, før størstedelen af produktionen kan omdirigeres til blandt andet Kina. Derfor er gassen her og nu supervåbnet i den økonomiske krig mellem Rusland og Europa; men også dét våben, der rammer begge parter hårdest. De tårnhøje gaspriser har hidtil givet Rusland store indtægter trods stærkt reducerede leverancer til Europa.

Totalt stop vil derfor være dén brik i kampen, der kommer til at gøre allermest ondt på Ruslands økonomi. Men Putin mener nok, at russerne vil udholde smerten i ro længere end europæerne. Han satser på, at gasstop til Europa vil fremkalde populistiske oprør og nedbryde den fælles front mod Rusland. Vitterligt er det, at Europa oplever ekstremt høje gaspriser, der smitter af på elprisen.

Derfor er gassen her og nu supervåbnet i den økonomiske krig mellem Rusland og Europa; men også dét våben, der rammer begge parter hårdest

Mogens Lykketoft

Gasfyring til elproduktionen er betydelig trods øget udbud af strøm fra vind og sol.

Det skyldes også knaphed på andre energiressourcer som følge af tørke, der lukker vandkraft ned, hæmmer transport af brændstof på floderne og vanskeliggør nedkøling af akraftværker. Franske akraftværker er i øvrigt lukket på grund af reparation, mens de tyske er helt under nedlukning – begge dele som følge af beslutninger, der blev truffet før ukrainekrigen.

Danmark store gasfelt, Thyra i Nordsøen, er uheldigvis også ude af produktion og under renovering helt til 2024. Transmissionsnettet for el og gas er langt fra tilstrækkeligt udbygget til at transportere energi til transport tværs over Europa, og derfor er det svært at erstatte russisk gas med LNG – nedkølet flydende gas, der sejles hertil fra USA, Afrika eller Mellemøsten.

Det tager tid at oprette terminaler til at modtage LNG, og det tager adskillige år at få transmissionsnettet udbygget dertil. I mellemtiden må vi frygte, at akut energimangel afhjælpes ved at vende tilbage til at afbrænde stærkt CO2-udledende kul og olie for at opretholde produktionen.

På længere sigt vil stærkt øget produktion af sol- og vindenergi – og ikke mindst kæmpevindøllerne i Nordsøen og Østersøen – give et enormt bidrag til erstatning af russisk gas og andre endnu mere klimaskadelige fossile brændstoffer.

Det er fantastisk flot og vigtigt, at landene i Nordeuropa ved topmøderne i Esbjerg og Marienborg denne sommer har forpligtet sig til fuld fart på denne udvikling. Det er udtryk for forståelsen af, at klimaløsning og sikkerhedspolitik er to sider af samme sag, og at ingen indsats for at løse det kan gå for hurtigt.

Læs også

Eksplosionen i el- og gaspriserne har fået EU-Kommissionen til at bebude et prisdæmpende indgreb på elmarkedet, fordi uforandret højt inflationspres med energipriserne som motor vil betyde, at mange med lave indkomster fryser og sulter til vinter – og udløse en uacceptabel politisk ustabilitet. Alternativet til direkte indgreb i elmarkedet er sociale kompensationer for elprisernes himmelflugt i de enkelte medlemslande.

Gaspriserne vil under alle omstændigheder forblive ekstremt høje i længere tid, og det kræver i Danmark fortsat (og forbedret) særlig støtteordning til de mange familier med jævne indkomster, der er fastlåst til at fyre med naturgas.

Finansministeren har heldigvis i finanslovsforslaget afsat reserver til disse formål. Man kan håbe, at det rækker. Vi har ikke råd til at lade være at kompensere. Modsat mere bekymrede økonomer tror jeg ikke på, at dét i den nuværende, depressive stemning vil give mere inflationspres.

Men hvis det frygtes, må der sendes en regning til dem, der har haft gode indtægter og store fortjenester i disse seneste kriseår.

Omtalte personer

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion