Ny dansk eksportvare: Tesfaye vil levere pigtråd mod flygtningestrømme

Fire år kan være lang tid i politik. Således måske ikke mindst i udlændingepolitikken.

For fire år siden angreb flere europæiske ledere den daværende amerikanske præsident Donald Trumps plan om at bygge en mur langs den sydlige grænse til Mexico for at stoppe migrantstrømmen ind i USA. En latterlig og dyr idé, blev det kaldt. Symbolpolitisk udlændingepolitik hed det sig.

"Vi har en historie og en tradition, hvor vi fejrer, når murer rives ned, og broer bliver bygget", sagde EU's daværende udenrigspolitiske chef, Frederica Mogherini.

Vi har fejret årsdagen for Berlinmurens fald lige siden den dramatiske dag den 9. november i 1989 med stor glæde. Vi har hyldet et forenet Europa uden den skamplet, som muren var. Så kom migranttilstrømningen i 2015 til 2016, og alt blev forandret.

EU-medlemsstaterne har de seneste år samlet set konstrueret mere end 1.000 kilometer grænsemure eller pigtrådshegn.

Til sammenligning var Berlinmuren blot 46 kilometer lang. I 2017 var der opført 15 mure rundt om Europas ydre grænser. I dag er der endnu flere.

Eksperter advarer om, at der mellem nu og 2030 vil være både klimaforandringer, konflikter og krige i vores naboregioner og en massiv befolkningstilvækst i Afrika, som vil øge antallet af mennesker, der kommer hertil

Lisbeth Knudsen
Kommentarskribent

Og vi ser vores udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), være stolt leverandør af pigtråd med sylespidse barberblade på toppen til Litauen samt af økonomisk støtte til grænsebevogtning i Tyrkiet for at stoppe flygtende mennesker fra Afghanistan på vej til Europa.

Frankrig, Slovenien og Østrig og Ungarn har bygget grænsemure siden 2015 langs fælles grænser til andre EU-lande. Letland, Litauen og Polen har bygget mure og optrappet grænsebevogtningen for at forhindre adgangen for migranter fra Irak, der via Belarus forsøger at krydse deres grænser.

Spanien, Grækenland, Bulgarien, Ungarn, Slovakiet, Estland og Norge har alle de senere år forstærket deres ydre grænser med mure eller pigtrådshegn.

FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, skønner, at op mod 500.000 flygtninge fra Afghanistan kan være på vej mod Europa, og EU forsøger at få Pakistan, Tadsjikistan og Usbekistan til at tage imod dem mod gode ord og betaling. Men det synes der ikke at være meget vilje til.

Sådan er banen kridtet op, mens vi venter på, om der igen kan gå hul på Europa lige som i 2015. Dengang var vi helt uforberedte. Det er vi ikke i dag.

Eksperter advarer om, at der mellem nu og 2030 vil være både klimaforandringer, konflikter og krige i vores naboregioner og en massiv befolkningstilvækst i Afrika, som vil øge antallet af mennesker, der kommer hertil.

"Når vi lever i forholdsvis tryghed i Danmark og har styr på vores asyltilstrømning, skyldes det dels den politik, der føres i Danmark, men det skyldes også, at der er nogle regeringer og lande langt væk fra os, der laver et temmelig kontant stykke arbejde. Man skal ikke sidde heroppe i Danmark og holde sig for næsen og sige: 'Fyha, de er godt nok nogle barske typer, de der græske grænsevagter'. De står faktisk og laver et stykke vigtigt arbejde for os. Det vil jeg gerne være tydelig omkring," har Mattias Tesfaye sagt i Berlingske om de stærkt omdiskuterede metoder for grænsekontrol udøvet af de græske grænsemyndigheder.

"Når folk ser, hvad der foregår på eksempelvis den græsk-tyrkiske grænse, skal de vide, at det er med dansk støtte. Vi må ikke blive sådan et land, der lever langt væk fra Litauens grænser, Grækenlands og Bulgariens grænser, og som har fine fornemmelser om, at en grænse er et sted, hvor der står en flink mand og vinker folk over, fordi det er det, vi kender fra den dansk-tyske grænse," tilføjer ministeren og lader sig gerne interviewe under et besøg i Litauen foran vores pigtrådsgave.

Der er simpelthen nogle dilemmaer her, som vi skal lære at håndtere i de kommende måneder og år.

Og det er mildt sagt ubehageligt. Ingen tvivl om, at vi ikke kan klare at løse det migrantpres, som kommer på Europa. Migrantstrømmene vil tage til, og presset på vores ydre europæiske grænser bliver voldsommere så langt øjet rækker i tid.

Lige nu bringer TV2 reportager fra migrantstrømmene fra Honduras mod USA's sydligste grænse, og vi kan forstå og føle med de menneskelige skæbner på flugt fra rå bandekriminalitet og arbejdsløshed. Vi kan forstå dem, der vælger at flygte fra sejrherrerne i Afghanistan og et nyt talibanregime.

Men vi kommer til at skulle lære at håndtere afvisningen af hundrede tusinde desperate mennesker på jagt efter et acceptabelt liv for dem selv og deres børn. Billederne af barske, græske grænsevagter, af sultne og forarmede mennesker, der efter dages rejse til fods bliver stoppet af pigtråd og sendt tilbage i armene på Taliban.

Hvad er det for en rolle, som Danmark skal spille i den kommende migrantkrise ud over at donere pigtråd til værdigt trængende grænselande?

Lisbeth Knudsen
Kommentarskribent

Af massedruknedød i Middelhavet og umenneskelig elendighed i migrantlejre på de græske øer eller andre steder, hvor migranterne vælter hegnet.

Vi kommer til at forliges med en politisk realisme – nogen vil sige kynisme – der kommer til at slås mod de humanistiske idealer i endnu højere grad end tidligere, når billederne af migranterne begynder at fylde vores nyhedsstrømme igen.

Ungarns forkætrede leder, Victor Orbán, må hygge sig godt med at konstatere. "De positioner, der engang blev fordømt, nedvurderet og behandlet med foragt, er nu ved at blive holdninger, vi er fælles om. Vores holdning er langsomt ved at blive flertallets holdning," er Orbán citeret for at sige.

Hvis vi skal forliges med den politiske realisme bag et pigtrådshegn i Fort Europa, og det bliver nok realiteternes verden, hvis vi skal klare vores egne udfordringer de kommende år, så har vi brug for at en tydeligere udenrigspolitisk agenda.

En agenda, der sætter migrantproblemet i fokus og giver nogle svar på, hvordan migrantstrømmene undgår at udvikle sig til nye sprængfarlige konflikter på grund af millioner af mennesker hensat i håbløshed, til ny terror og nye krige.

Hvad er det for en rolle, som Danmark skal spille i den kommende migrantkrise ud over at donere pigtråd til værdigt trængende grænselande? Hvad er det for en rolle, som EU skal spille, når Tyskland har fundet sin nye kansler, og EU kan begynde at fungere normalt igen?

Vi har brug for nogle svar på det.