Pernille Weiss: "Enten var du ude, eller også var du inde. Og jeg var aldrig rigtig inde"

BARNDOMMENS GADE: Barndommen var ensom for EU-parlamentariker Pernille Weiss, der voksede op i et hjem på landet med flere pligter end de fleste. Først da hun i trods mod sin lærer meldte sig ind i KU, fandt hun sit fællesskab, fortæller hun til Altinget i denne beretning om sin opvækst.

”Det var først, da jeg meldte mig ind i Konservativ Ungdom, at jeg fandt det sted, jeg passede ind. Det føltes som at komme hjem, og det gav mig en følelse af, at det var ok, at jeg havde min flok, og andre havde deres. Jeg behøvede ikke det, de andre havde i kliker og fester; jeg havde til gengæld KU. For ungdomspolitik er jo også et gudsbenådet, dejligt sted at være, når man er lidt skæv i det. Jeg meldte mig ind, dengang Peter Kurrild-Klitgaard var formand, og blandt andre Niels Krause-Kjær var medlem – og i dem fik jeg også nogle lidt mere voksne rollemodeller for det at være i livet og ikke nødvendigvis være som alle andre.

Det var der, jeg fik min første erfaring af, at det hele nok skal komme, hvis man stiller sig til rådighed. Og mere end 35 år senere var det netop, hvad der skete, da jeg blev spidskandidat til Europa-Parlamentet i sensommeren af 2018. Partiet manglede en spidskandidat, og selvom jeg også blev valgt, fordi alle andre, der var blev spurgt, havde sagt nej, var det også, fordi jeg tålmodigt havde stillet mig til rådighed. Jeg vidste, at jeg gerne ville gå ind i politik igen. Men jeg gjorde det ikke ved at kræve, og da der så blev kigget min vej, var jeg klar.”

Det lange, magre hylster
”Min far er tredje generation i en tømrermesterfamilie, der altid har boet i Middelfart. Min mor er ligesom sin mor sygeplejerske og kommer fra Svendborg. Kort inden jeg blev født, flyttede mine forældre til Gamborg. En lille landsby, der ligger uden for Middelfart, hvor jeg har boet hele min barndom.

Login