Polens regering intensiverer sin heksejagt på oppositionen med ny kommission

Alligevel har polske dommere, tænketanke, forskere, medier og oppositionspolitikere, ligesom den amerikanske regering og EU's Retskommissær Didier Reynders råbt vagt i gevær.

Den amerikanske regering reagerede straks, da Duda havde underskrevet loven: Den er ”bekymret” over den polske regerings nye lov, der ”kan misbruges til at gribe ind i Polens frie og retfærdige valg”.

I Polen er der en lang og stolt tradition for at frygte og hade russere

Vibe Termansen

Den er også ”bekymret” for muligheden for at fjerne oppositionens kandidater til valget, og den opfordrer den polske regering til at sikre, at loven ikke misbuges på en måde, der rokker ved valgets legitimitet.

Det er alvorligt. USA er en stor og vigtig allieret – ikke mindst for Polen, ikke mindst efter Ruslands storstilede angreb på Ukraine.

I tirsdags forklarede EU-kommissær Reynders, at EU-Kommissionen er ”specielt bekymrede over situationen i Polen, hvor de ved lov har nedsat en Kommission, der kan fratage borgere deres ret til at blive valgt til et offentligt embede.”

Det er også alvorligt. EU tilbageholder fortsat milliarder af EU-midler til Polen – midler, regeringen godt kunne bruge før valget i efteråret.

Den amerikanske regering og EU-Kommissionen har fat i noget. Det er svært at se loven som et forsøg på at komme russisk indflydelse i Polen til livs, sådan som den polske regering hævder.

Det ligger derimod lige til højrebenet at se den som et forsøg på at slippe af med den polske leder af oppositionen, tidligere EU-rådsformand Donald Tusk, lige op til valget i efteråret (derfor er loven af oppositionen døbt ”Lex Tusk”).

Udover det politiske aspekt er loven menneskeretligt dybt problematisk, den afslører enorme problemer med retsstaten – og så er den et juridisk makværk.

Sagen er… nej, der er mange aspekter. Vi må tage dem i punktform:

1. Landsskadelig virksomhed og spionage for Rusland har allerede været forbudt i Polen i mange år. Lovgivningen findes altså. Hvis det alligevel er sket, skal de myndigheder, det hører under, vel holdes ansvarlige?

For så har de jo svigtet. Også gennem de seneste syv et halvt år, hvor Lov og Retfærdighed har haft regeringsmagten.

2. Selve Kommissionen. De ni medlemmer skal udpeges af Sejm, hvor regeringspartiet Lov og Retfærdighed har flertal. Dets leder skal udpeges af premierminister Mateusz Morawiecki, der sørme også er fra Lov og Retfærdighed.

Alle er potentielt jaget vildt I Polen er der en lang og stolt tradition for at frygte og hade russere

Vibe Termansen

Den beslutter selv, hvem og hvilke sager den vil undersøge.

Den vil kunne omgøre beslutninger, den finder er taget under russisk indflydelse. Det kunne eksempelvis være beslutninger vedtaget i Sejm, før Lov og Retfærdighed fik flertal ved valget i 2015.

Den vil få vidtrækkende adgang til klassificeret materiale, som allehånde polske institutioner skal udlevere til den efter behov.

Mistænkte eller vidner, der nægter at møde op til Kommissionens høringer, vil kunne straffes med bøde op til 50.000 zloty (godt 82.000 kroner).

Med andre ord skal Kommissionen, sammensat af politisk udpegede politikere, optræde som anklager, undersøger og dommer. På én gang. Hvilket jo er meget økonomisk, også fordi man ved at bruge politikere til det sparer alle de lange uddannelser, som anklagere, undersøgere og dommere sædvanligvis har.

Men det er faktisk forfatningsstridigt. Ifølge den polske grundlov, paragraf 78, skal man kunne appellere en afgørelse til anden instans. Det kan man jo ikke, når Kommissionen kun består af én instans. Fordi den jo ikke er en domstol, men en politisk udpeget Kommission.

Da det klassificerede materiale, Kommissionen skal bygge sin afgørelse på, i sagens natur ikke kan komme offentligheden for øje, kan offentligheden ikke vide, hvorfor en person – som nu for eksempel Donald Tusk – bliver ”udelukket fra et embede, hvor man fordeler offentlige midler” (og det gør en premierminister jo) og fra at opnå sikkerhedsgodkendelse (hvilket en premierminister jo skal have), de næste ti år.

I Polen er der en lang og stolt tradition for at frygte og hade russere

Vibe Termansen

3. Valget. Som nævnt er der parlamentsvalg i Polen til efteråret. Den første afgørelse fra den nye Kommission vil kunne nå frem i midten af september, midt i valgkampen.

Lov og Retfærdighed står til at vinde en tredje periode, men er presset af Donald Tusk og oppositionen. Selv hvis oppositionen vinder valget, vil en kommissions-afgørelse mod for eksempel Tusk gøre det meget svært for en regering, der ikke består af Lov og Retfærdighed, at styre landet.

Selv hvis det skulle lykkes personen at få omgjort afgørelsen (efter valget), vil det altid klæbe til vedkommendes navn. I Polen er der en lang og stolt tradition for at frygte og hade russere – og en lige så lang tradition for at afsky og håne polakker, der hjælper russerne.

4. Historien. Den tragiske ulykke i april 2010, hvor et polsk fly forulykkede på vej til Smolensk, og alle 96 ombordværende dignitarer, derunder daværende præsident Lech Kaczynski (nuværende partiformand Jaroslaw Kaczynskis tvillingebror) omkom, er blevet del af Lov og Retfærdigheds skabelsesmyte.

Den afdøde præsident er blevet begravet blandt de polske konger på kongeslottet i Kraków, og der rejses statuer af manden (der jo til forveksling ligner sin tvillingebror Jaroslaw) her, der og alle vegne.

Undersøgelser har vist, at tragedien skyldtes dårligt vejr og menneskelige fejl, men Jaroslaw Kaczynski og Lov og Retfærdighed har fostret en konspirationsteori om, at det var Putins værk (de har også nedsat en kommission, der skulle bevise det, hvilket endnu ikke er lykkedes).

Og at Donald Tusk, der var premierminister dengang, vistnok, måske, sandsynligvis på en eller anden snedig måde hjalp ham. Måske er det derfor, at Kommissionen for Undersøgelse af Russisk Indflydelse skal begynde sine undersøgelser tilbage i 2007 (hvor Tusk overtog regeringsmagten)?

5. Juraen. Den handling, Kommissionen skal kunne efterforske og straffe, skal ifølge den nye lov være ”under russisk indflydelse”. I loven er det defineret som ”enhver handling der har til formål at påvirke Polens virksomheders eller offentlige myndigheders aktiviteter.”

Den definition er bred nok til at omfatte lige nøjagtig, hvad Kommissionen finder belejligt. Det kunne være, skriver Patryk Slowik i polsk presse, embedsmænds analyser, ministres afgørelser, Sejm-politikeres stemmeafgivning i salen – eller journalisters regeringskritiske artikler.

Afviklingen af demokratiet i et af EU's store og vigtige lande kan fortsætte efter samme model som i Tyrkiet

Vibe Termansen

Alle er dermed potentielt jaget vildt. Hvilket vel er fint nok, når nu alle – potentielt – er russiske agenter? Altså lidt ligesom dengang alle, og specielt dem der kom på tværs af partiet, potentielt var ”vestlige agenter”.

En afgørende forskel er dog, at i dag kan man ikke miste livet for den virkelige eller indbildte forbrydelse. Kun jobbet.

6. Straffrihed. Det gælder dog ikke medlemmerne af Kommissionen. De er undtaget. I den nye lovs artikel 13 står nemlig, at de ikke skal kunne drages til ansvar for de handlinger, de foretager i deres funktion som medlem af Kommissionen.

Det strider ikke blot mod det grundlæggende princip om, at mennesker, der får overdraget politisk magt og kan bestemme over andre borgeres liv, skal kunne holdes ansvarlige.

Det betyder også, at det, hvem som helst (måske) har lavet mellem 2007-22, kan være strafbart, mens det, de ni medlemmer vil foretage sig i fremtiden, ikke er det.

Det carte blanche virker som en ret flot gestus overfor politisk udpegede, der skal varetage funktioner, de ikke er uddannet til, under forhold, som er hemmelige for offentligheden, uden en klar definition af opgaven, der efter al sandsynlighed er forfatningsstridig, og som kan have betydelige konsekvenser for de anklagede. Og for demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne.

Kafka, læser du med her?

Ret skal være ret: præsident Duda har godt nok underskrevet loven, men han har også bedt Forfatningsdomstolen vurdere, om den strider mod den polske grundlov.

Uheldigvis er den polske Forfatningsdomstol selv ramt af skandaler. De tidligere udnævnte dommere vil ikke anerkende de nye, politisk udnævnte dommere, derunder præsidenten for domstolen (magtens tredeling, du ved), og det er et omstridt spørgsmål, om dens afgørelser overhovedet er gældende.

Det er en af grundene til, at EU fortsat tilbageholder milliarder til Polen.

Men det praktiske for et tiltagende autokratisk parti som Lov og Retfærdighed ved selv at have udnævnt dommerne er, at den slags trakasserier kan de se højt og flot på. Samt at de selv kan beslutte, hvad dommerne dømmer. Og hvornår.

Laver EU og USA ikke vrøvl over den seneste lov, der gør det muligt for regeringspartiet at udelukke deres stærkeste modstander i valgkampen på hemmelige anklager om at være noget så nedrigt som russisk agent, ja, så kan Forfatningsdomstolen nå frem til, at loven er helt fin.

Afviklingen af demokratiet i et af EU's store og vigtige lande kan fortsætte efter samme model som i Tyrkiet. 

Laver EU og USA derimod tilstrækkelig meget vrøvl, kan det være, at Forfatningsdomstolen – efter råd fra højeste sted – ved nærmere eftertanke når frem til en anden afgørelse.

Jeg hepper på det sidste. Det bør den danske regering også gøre.