Professor: Udenrigsminister søger tolke til intenst EU-formandskab – grundet reformer er der ingen ledige

Danmark mangler akut tolke til at understøtte diplomatiet, når Danmark overtager EU-formandskabet i 2025.

Derfor har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lanceret en hvervekampagne på de sociale medier.

Det skal blive spændende at se resultatet, da der i Danmark stort set ikke længere uddannes tolke inden for de europæiske hovedsprog.

Ødelæggende reformer

Vi står nu i en mangelsituation med et dokumenteret samfundsbehov for højt uddannede sprogspecialister. Det er ikke uden interesse for den uddannelsesreform, udenrigsministerens partifælle i uddannelses- og forskningsministeriet er sat i spidsen for at gennemføre.

Den bebudede kandidatreform risikerer at levere et nyt eksempel på uddannelsespolitik med utilsigtede konsekvenser, men i hidtil uset skala

Lisbeth Verstraete-Hansen
Professor i fransk og frankofone studier

For mangelsituationen trækker tråde til en lang række fejlslagne uddannelsesreformer på grundskole-, gymnasie- og universitetsniveau. Hver især har de været problematiske. Til sammen har de vist sig ødelæggende.

Det er derfor afgørende, at de politiske beslutningstagere drager lære af tidligere fejlgreb og ikke gentager dem i nye reformplaner.

De mange tidligere reformers konsekvenser for sprogområdet er velbeskrevne og gennemanalyserede af Det Nationale Center for Fremmedsprog.

Så lad mig her blot minde om, at gymnasiereformerne har svækket rekrutteringsgrundlaget for sprogfagene på universiteterne, hvor den aktivitetsbaserede finansieringsmodel yderligere forværrer situationen for uddannelser, der som sproguddannelserne ikke kan lave storhold og -drift.

Syv ledige fransktolke

Det har ført til uddannelseslukninger på stribe. I 2005 var der 97 sproguddannelser i Danmark. I dag er tallet halveret til 48.

CBS’ tolkeuddannelser var blandt de første, der blev nedlagt. De højt specialiserede forskere, der underviste på uddannelserne, forsvandt, og de relaterede fagområder tørrede langsomt ud til vidensørkener.

På arbejdsmarkedet har man i nogen tid kunnet trække på tolke fra en tid, hvor det uddannelsespolitiske landskab stadig tilbød de kompetencegivende uddannelser, men det går selvsagt ikke i længden.

Og nu er der så – som fagfolk tidligt forudsagde – opstået en mangelsituation. Tilsyneladende ledsaget af en forventning om, at kandidater med de rette kvalifikationer står klar i kulissen.

Ifølge tal fra MA er der i dag en generel ledighed for franskkandidater på 1,1%, svarende til syv personer. For tysk og spansk gælder det henholdsvis 26 og 17 personer. Ikke procenter, personer.

Så hvor skal alle tolkekandidaterne komme fra?

Engangsbevilling er ikke løsning

I dag er der i Danmark én tolkeuddannelse tilbage i de europæiske hovedsprog. Den udbydes af Aarhus Universitet som en selvbetalt 1-årig master i konferencetolkning.

Den akutte tolkemangel er et meget håndgribeligt eksempel på de langtrækkende konsekvenser af kortsigtede uddannelsespolitiske beslutninger

Lisbeth Verstraete-Hansen
Professor i fransk og frankofone studier

Den koster 40.000 kr. og er ikke SU-berettiget. Det forventede timeforbrug er på 45 timer om ugen, og der er ikke mulighed for deltid. Adgangskravet er en kandidateksamen og færdigheder i tre sprog på meget højt niveau.

Det er krævende betingelser, der forudsætter enten en meget generøs arbejdsgiver eller en gunstig økonomisk udgangsposition. Dog har regeringen på grund af den konstaterede tolkemangel som en særlig gestus besluttet at yde et tilskud på 35.000 kr. til deltagerbetaling i 2024.

Det er godt, at der på højeste politiske niveau er en anerkendelse af, at kandidater med dyb faglig viden om sprog og kulturer er afgørende for, at Danmark aktivt kan præge den internationale politiske dagsorden.

Det er til gengæld bekymrende, at løsningen på den aktuelle mangelsituation er en engangsbevilling til et forløb, der forudsætter kvalifikationer opnået gennem en af de sproguddannelser, der – som resultatet af en fejlslagen uddannelsespolitik – er stadig færre tilbage af.

Eroderet grundlag 

Professionelle sprogmedarbejdere er resultatet af et langt og krævende uddannelsesforløb. De færreste forstår, hvor stor viden der skal til for at tolke og oversætte.

Man skal ikke bare “kunne sprogene” men sætte sig ind i domæne- og kulturspecifikke logikker og konstant formidle mellem dem.

Hvis man under det danske EU-formanskab for eksempel oversætter det Radikale Venstre til fransk med ”Le Parti Radical de Gauche”, vil fransksprogede politikere forestille sig et parti ideologisk klart til venstre for kommunistpartierne. Hvilket mildest talt vil skabe et mudret grundlag for dialog.

Her er ikke kun sprog men også kendskab til dansk og international politisk historie nødvendig. Selv med brug af kunstig intelligens kan sprog- og kulturformidling ikke lykkes uden ”a human in the loop”.