Radikal EP-kandidat: Lad os få nu retsforbeholdet til folkeafstemning

Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen 18. maj 1993 blev også fødselsdatoen for Danmarks retsforbehold. Siden dengang har Danmark frasagt sig stort set al indflydelse på et af Unionens væsentligste politikområder.

Selv efter at Lissabon-traktaten muliggjorde en dansk tilvalgsordning af retsområdet, valgte et knebent flertal på 53,1 procent af de cirka 72,02 procent, som fandt vej til stemmeboksene, at stemme nej, ved forbeholdsafstemningen i 2015.

De første årtier spillede retsforbeholdet kun en mindre og mere symbolsk rolle, da samarbejdet var overvejende mellemstatsligt. Men ligesom verdenen ændrede sig i perioden 1993 til 2015, så har verden efterfølgende ændret sig dramatisk fra 2015 til 2023.

'15 skal ikke styre '23

I en omskiftelig verden er det vel ikke urimeligt, at vi får mulighed for at bekræfte vores stillingtagen til væsentlige spørgsmål?

David Munis Zepernick
Radikal EP-kandidat

De store beslutninger af betydning, også dem der påvirker Danmark, drøftes og besluttes i dag i helt overvejende grad i det overstatslige EU-samarbejde, og Danmark står således ikke i samme udgangspunkt som i 1993 eller 2015 men glider gradvist længere og længere væk fra indflydelsen og muligheden for at få sine synspunkter hørt og tilgodeset.

Som konsekvens af nej’et i 2015 er Folketinget på lange stræk sat helt uden for indflydelse, når det gælder EU´s retspolitik. Tilvalgsordningen, som var til afstemning i 2015, har ellers givet et flertal i Folketinget mulighed for at tilvælge de retsakter, som det ønsker, at Danmark skal være med i.

Når for eksempel det danske politis muligheder for at samarbejde med det europæiske Europol ”kører med håndbremsen trukket” i en tid med grænseoverskridende økonomisk kriminalitet, kvindehandel, menneskesmugling og mere, så går der en lige linje fra det knebne nej i 2015.