Rederiforeningen: Vi skal mærke mindst muligt til brexit

Af Simon Bergulf og Jacob K. Clasen
Henholdsvis sekretariatsleder i Bruxelles og underdirektør i Danmarks Rederiforening

Dansk skibsfart er Danmarks mest globaliserede erhverv. To tredjedele af rederiernes aktiviteter sker i lande uden for EU. 

Men derfor er danske rederier på ingen måde ligeglade med de Brexit-forhandlinger, som efter alt at dømme starter lige efter nytår, hvor premierminister May forventes at indlevere den formelle skilsmisseanmodning til EU.

Det bliver startskuddet til forhandlingerne om Storbritanniens exit fra EU's mange fælles regler og programmer, der kan vare op mod to år. 

Den proces forventes fulgt op med yderligere fem år, hvor Europa-Kommissionen og statslederne skal blive enige om Storbritanniens fremtidige forhold til EU. 

Skal det være norske forhold, der giver mange af fordelene ved EU-medlemskab, men også de fleste pligter eller, hvad der er mere sandsynligt, en løsere handelsmæssig tilknytning i stil med den nye EU/Canada-frihandelsaftale? 

Målet for den danske erhvervspolitiske interessevaretagelse er klart: Brexit skal ikke gøre nogen forskel for dansk erhvervsliv.

Simon Bergulf og Jacob K. Clasen
Henholdsvis sekretariatsleder i Bruxelles og underdirektør i Danmarks Rederiforening

Udnævnelsen af tidligere kommissær Michel Barnier til EU’s chefforhandler sender et tydeligt signal om, at Storbritannien ikke kan forvente nogen rettigheder uden tilsvarende pligter. 

Danmark og EU har nu godt fire måneder til at forberede sig på mange års forhandlinger. Og det er vigtigt at komme godt fra start. 

Storbritannien har ry for at være en dreven forhandler, der med stiff upper lip målrettet forfølger egne interesser. Det skal Danmark også have for øje. 

Derfor er det rigtig fornuftigt, at regeringen har indledt en bred afdækning af, hvilke særlige interesser Danmark skal tage højde for ved de kommende forhandlinger.

For udfordringerne er mange, og for skibsfarten tegner der sig især tre.

Vi skal sikre os fortsat markedsadgang                     
Storbritannien er et marked af afgørende vigtighed for danske rederier inden for alle segmenter. I 2014 var landet det tredjestørste marked og stod for næsten fem procent af danske rederiers udenlandske aktiviteter.

Den geografiske nærhed gør landet til et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder generelt, hvilket afspejles i den stærke trailer- og containeraktivitet på skibe til Storbritannien. 

Tilsvarende importerer landet store mængder af bulk-varer til konstruktion af bygninger samt olie, gas og landbrugsprodukter.

Foruden traditionel skibsfart er Storbritannien hjem for verdens største havvind-sektor, hvor danske rederier fortsat har en styrkeposition. Og endelig er der væsentlige forekomster af olie og gas på britisk sokkel, som giver forretningsmuligheder for danske rederier.

Det er vigtigt at sikre en aftale, der opretholder den nuværende åbne og smide adgang til britiske havne og opgaver. Det vil være skadeligt, hvis køb-britisk-klausuler skævvrider markedet og gør det vanskeligt for vores rederier at arbejde på vind- og olieprojekter på britisk sokkel. 

Nogen har nævnt, at der så ligefrem kan åbne sig nye muligheder i form af toldfrit salg. Foreløbig er det en teoretisk mulighed. Vores opmærksomhed går mod at sikre status quo på et vigtigt marked.

Øje på potentiel konkurrenceforvridning
En af mange grunde til, at briterne stemte sig ud af EU, var utvivlsomt, at EU's fælles regler lægger bånd på medlemmernes manøvrerum. 

Sådan må det nødvendigvis være i et forpligtende fællesskab, hvor kompromiser skal respekteres nationalt.

Med udsigten til Brexit tænker briterne naturligt på, hvordan de kan målrette nationale regler til lige præcis deres behov, nu hvor de ikke længere behøver at tage hensyn til resten af Europa. Men faktum er, at vi fortsat er nært forbundne.

EU's regler om eksempelvis statsstøtte, miljø og medarbejderrettigheder kan virke begrænsende for britiske rederiers konkurrenceevne på det globale marked. De konkurrerer jo med rederier og skibe fra lande som Singapore, Bahamas og Hong Kong.

Nogle briter begynder at drømme om at blive Nordsøens Singapore med erhvervsvilkår, der tiltrækker virksomheder fra hele Europa. Måske endda som et smuthul midt i Europa, hvor miljø- og klimakrav ikke håndhæves som i resten af EU.  

Den udvikling ønsker vi ikke, og den type potentiel konkurrenceforvridning bør være et klart opmærksomhedspunkt for Danmarks forhandlere.

Nye alliancer kommer til at koste kræfter
En ny analyse fra Eurobarometer viser, at 67 procent af danskerne støtter en frihandelsaftale mellem EU og USA. 

Storbritannien er det eneste af de nuværende store EU-lande, der kan mønstre en tilsvarende opbakning blandt befolkningen. Derfor bliver det en udfordring at fastholde EU's interesse i at fremme og forsvare den frihandel, som dansk økonomi er helt afhængig af.

Den samme bekymring kan man i det hele taget have for retningen på EU's erhvervspolitik. Danmark har ikke været enig med Storbritannien i alle sager, men vi har langt hen ad vejen delt grundholdninger til regulering af arbejdsmarked, frihandel og erhvervsliv med afsæt i, at landet også har meget søfart. 

En holdning, som ofte afviger fra den langt mere regulerende og protektionistiske tilgang til markedet, som man kan se i for eksempel Sydeuropa.

Det har hidtil været oplagt for Danmark at indgå i alliancer med britiske stemmer både i EU's ministerråd og i Europa-Parlamentet. Derudover har den store tilstedeværelse af britiske embedsmænd i kommissionen været vigtig for at sikre, at selvregulering og markedsforhold tages i betragtning, når ny lovgivning udformes.

Det kommer vi til at savne fremadrettet, og det vil stille store krav til danske forhandlere. 

Danmark skal fremover bruge mange flere kræfter på at indgå nye alliancer fra sag til sag med alle EU’s 27 medlemslande og være langt mere opsøgende i forhold til store nabolande som Tyskland og Polen.

Sammenfattende tegner der sig et billede af Brexit-forhandlinger, hvor målet for den danske erhvervspolitiske interessevaretagelse er klart: Brexit skal ikke gøre nogen forskel for dansk erhvervsliv, men der er lang vej dertil.