Regeringen dropper arbejde for særaftale om Europol

Regeringen vil ikke fortsætte arbejdet for at få Danmark med i det europæiske politisamarbejde Europol gennem en parallelaftale. Det oplyser justitsminister Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til Dansk Folkepartis Pia Adelsteen.

På grund af det danske retsforbehold står Danmark til at ryge ud af politisamarbejdet, men i stedet for at arbejde for en parallelaftale med EU, vil regeringen satse på en folkeafstemning om retsforbeholdet efter folketingsvalget. Stemmer danskerne nemlig ja til at afskaffe retsforbeholdet, vil Danmark kunne fortsætte samarbejdet i Europol.

”Regeringen mener på den baggrund ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om de tekniske aspekter af en eventuel parallelaftale,” skriver Mette Frederiksen i svaret, som også blev gentaget på fredagens møde i Folketingets Europaudvalg.

"Principielt kan man godt arbejde for det. Men jeg kan ikke garantere, vi kan få sådan en aftale. Det er meget mere sikkert at gå efter en tilvalgsordning," sagde Mette Frederiksen.

Det er ikke rettidig omhu, hvis man først vil begynde at forberede sådan en aftale i det øjeblik, det viser sig, at vi ikke får retsforbeholdet afskaffet.

Mette Bock (LA)
EU-ordfører

Vent og se-politik
Meldingen kritiseres af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. EU-ordfører Pia Adelsteen (DF) peger på, at Mette Frederiksens forgænger som justitsminister, Karen Hækkerup (S), ville undersøge mulighederne for en såkaldt parallelaftale i forhold til den danske deltagelse i det europæiske politisamarbejde.

”Vi vil gerne, Danmark kan fortsætte i samarbejdet, så det er da en bekymrende ny udmeldning. Nu har regeringen tænkt sig at gøre ingenting, fordi den vil af med det her retsforbehold. Så nu sætter man sig lidt på sofaen og siger, at nu må vi vente og se. Hvis retsforbeholdet så består, ja, så er vi røget ud af Europol, og så er det først der, vi skal begynde at sætte et arbejde i gang,” siger Pia Adelsteen.

Ikke rettidig omhu
Også Liberal Alliance er skeptiske over for regeringens kurs. Ved ikke at fortsætte arbejdet for at forblive med i Europol, mener EU-ordfører Mette Bock, at regeringen forsøger at ”skræmme” vælgerne til at stemme for en tilvalgsordning ved en folkeafstemning om retsforbeholdet.

For er Danmark ude af politisamarbejdet, bliver det ekstra vigtigt at stemme ja til tilvalgsordningen, lyder kritikernes ræsonnement.

”Jeg synes, det er en dårlig idé at skræmme folk ind i noget. Og jeg må fastholde: Det er ikke rettidig omhu, hvis man først vil begynde at forberede sådan en aftale i det øjeblik, det viser sig, at vi ikke får retsforbeholdet afskaffet,” sagde Mette Bock på mødet i Europudvalget.

V: vi skal selv bestemme
Men mens to af de borgerlige partier er kritiske, så er der anderledes opbakning fra Venstre, der i disse uger også sidder og forhandler med regeringen om en aftale bag en folkeafstemning om retsforbeholdet.

Venstres EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen mener ikke, at det giver mening at arbejde for en parallelaftale om Europol, så længe EU-lovgivningen om Europol ikke er helt på plads. Han er samtidig ikke tilhænger af parallelaftale-ideen, da den betyder, at det er de øvrige EU-medlemsstater, som skal sige ”god” for Danmarks deltagelse.

”Jeg synes, det er den rigtige tilgang, at vi skal have en folkeafstemning om tilvalgsordningen og dermed selv have lov at bestemme, hvad vi vil være med i. Det er bedre, end de andre skal bestemme det,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) annoncerede i sin åbningstale i Folketinget i oktober, at hun ønsker en folkeafstemning om retsforbeholdet i den næste valgperiode. Inden sommer vil regeringen lave et analysearbejde af forbeholdets konsekvenser. Heri vil der også være en ”generel beskrivelse af reglerne vedrørende parallelaftaler,” oplyser justitsminister Mette Frederiksen.