Regeringen dropper arbejde for særaftale om Europol

SAMARBEJDE: Udsigten til en folkeafstemning om retsforbeholdet får regeringen til at stoppe arbejdet for en parallelaftale om dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde. DF kalder beslutningen bekymrende.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) mener ikke, der er grund til at fortsætte dialogen med EU-Kommissionen om en eventuel parallelaftale om dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde Europol.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) mener ikke, der er grund til at fortsætte dialogen med EU-Kommissionen om en eventuel parallelaftale om dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde Europol. Foto: Beskæftigelsesministeriet
Morten Øyen

Regeringen vil ikke fortsætte arbejdet for at få Danmark med i det europæiske politisamarbejde Europol gennem en parallelaftale. Det oplyser justitsminister Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til Dansk Folkepartis Pia Adelsteen.

Fakta
Proceduren for indgåelse af en parallelaftale er, at Danmark anmoder Kommissionen om indgåelse af en sådan aftale. Herefter skal Kommissionen tage stilling til, om hvorvidt der bør indledes forhandlinger med Danmark om indgåelse af en parallelaftale. Såfremt Kommissionen beslutter sig for at forhandle med Danmark, skal Kommissionen herefter bede Ministerrådet om at godkende Kommissionens forhandlingsmandat. Herefter starter de egentlige forhandlinger mellem Danmark og Kommissionen om indgåelsen af en "parallelaftale". Endeligt skal denne aftale ratificeres i Folketinget på linje med andre mellemstatslige aftaler.

Kilde: EU-Oplysningen

På grund af det danske retsforbehold står Danmark til at ryge ud af politisamarbejdet, men i stedet for at arbejde for en parallelaftale med EU, vil regeringen satse på en folkeafstemning om retsforbeholdet efter folketingsvalget. Stemmer danskerne nemlig ja til at afskaffe retsforbeholdet, vil Danmark kunne fortsætte samarbejdet i Europol.

”Regeringen mener på den baggrund ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om de tekniske aspekter af en eventuel parallelaftale,” skriver Mette Frederiksen i svaret, som også blev gentaget på fredagens møde i Folketingets Europaudvalg.

Fakta
Retsforbeholdet handler bl.a. om politisamarbejde i Europol, fælles regler for asyl, indvandring og civilret, for eksempel EU-regler for skilsmisser og forældremyndighed i sager, som går på tværs af landegrænser. Danmarks deltagelse i retssamarbejdet afhænger af, hvilket grundlag beslutningerne træffes på:

1. På mellemstatsligt grundlag deltager Danmark fuldt ud. Beslutningerne forpligter staten, men får først gyldighed i Danmark, når Folketinget har vedtaget det som lov.
2. På overstatsligt grundlag deltager Danmark ikke. Beslutningerne her har direkte retsvirkning i medlemslandene.

EU-Kommissionen har foreslået en ny Europol-forordning, som skal erstatte den gældende rammeafgørelse om Europol fra 2009. Når den nye forordning træder i kraft, flyttes Europol-samarbejdet til et overstatsligt grundlag, hvor Danmark ikke deltager.

Kilde: EU-Oplysningen

"Principielt kan man godt arbejde for det. Men jeg kan ikke garantere, vi kan få sådan en aftale. Det er meget mere sikkert at gå efter en tilvalgsordning," sagde Mette Frederiksen.

Det er ikke rettidig omhu, hvis man først vil begynde at forberede sådan en aftale i det øjeblik, det viser sig, at vi ikke får retsforbeholdet afskaffet.

Mette Bock (LA), EU-ordfører

Vent og se-politik
Meldingen kritiseres af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. EU-ordfører Pia Adelsteen (DF) peger på, at Mette Frederiksens forgænger som justitsminister, Karen Hækkerup (S), ville undersøge mulighederne for en såkaldt parallelaftale i forhold til den danske deltagelse i det europæiske politisamarbejde.

”Vi vil gerne, Danmark kan fortsætte i samarbejdet, så det er da en bekymrende ny udmeldning. Nu har regeringen tænkt sig at gøre ingenting, fordi den vil af med det her retsforbehold. Så nu sætter man sig lidt på sofaen og siger, at nu må vi vente og se. Hvis retsforbeholdet så består, ja, så er vi røget ud af Europol, og så er det først der, vi skal begynde at sætte et arbejde i gang,” siger Pia Adelsteen.

Ikke rettidig omhu
Også Liberal Alliance er skeptiske over for regeringens kurs. Ved ikke at fortsætte arbejdet for at forblive med i Europol, mener EU-ordfører Mette Bock, at regeringen forsøger at ”skræmme” vælgerne til at stemme for en tilvalgsordning ved en folkeafstemning om retsforbeholdet.

For er Danmark ude af politisamarbejdet, bliver det ekstra vigtigt at stemme ja til tilvalgsordningen, lyder kritikernes ræsonnement.

”Jeg synes, det er en dårlig idé at skræmme folk ind i noget. Og jeg må fastholde: Det er ikke rettidig omhu, hvis man først vil begynde at forberede sådan en aftale i det øjeblik, det viser sig, at vi ikke får retsforbeholdet afskaffet,” sagde Mette Bock på mødet i Europudvalget.

V: vi skal selv bestemme
Men mens to af de borgerlige partier er kritiske, så er der anderledes opbakning fra Venstre, der i disse uger også sidder og forhandler med regeringen om en aftale bag en folkeafstemning om retsforbeholdet.

Venstres EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen mener ikke, at det giver mening at arbejde for en parallelaftale om Europol, så længe EU-lovgivningen om Europol ikke er helt på plads. Han er samtidig ikke tilhænger af parallelaftale-ideen, da den betyder, at det er de øvrige EU-medlemsstater, som skal sige ”god” for Danmarks deltagelse.

”Jeg synes, det er den rigtige tilgang, at vi skal have en folkeafstemning om tilvalgsordningen og dermed selv have lov at bestemme, hvad vi vil være med i. Det er bedre, end de andre skal bestemme det,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) annoncerede i sin åbningstale i Folketinget i oktober, at hun ønsker en folkeafstemning om retsforbeholdet i den næste valgperiode. Inden sommer vil regeringen lave et analysearbejde af forbeholdets konsekvenser. Heri vil der også være en ”generel beskrivelse af reglerne vedrørende parallelaftaler,” oplyser justitsminister Mette Frederiksen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)