Debat

EL: Hvorfor nøler Hummelgaard med at sende mindstelønsdirektiv til EU-Domstolen?

En socialdemokratisk EU-parlamentariker har meldt sig i koret af alle os, der kalder på handling. Men ministeren forbliver tavs, når det gælder, hvorvidt Danmark vil anlægge den nødvendige retssag, skriver Victoria Velásquez (E).

Alle os der mener, at der bør handles, har derfor efterspurgt en reaktion fra ministeren, men vi mødes igen og igen med tøven og nøl, skriver Victoria Velásquez.
Alle os der mener, at der bør handles, har derfor efterspurgt en reaktion fra ministeren, men vi mødes igen og igen med tøven og nøl, skriver Victoria Velásquez.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Victoria Velásquez
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvorfor tøver ministeren stadig? Det er et mere og mere udbredt spørgsmål for alle os, der beskæftiger os med EU’s kontroversielle mindstelønsdirektiv.

I Enhedslisten har vi længe påpeget, at det næste skridt i kampen bør være at anlægge en sag ved EU-domstolen. Også fagbevægelsen har meldt klart ud, at det er det, det der må til.

På trods af det, og til manges forundring, har socialdemokraterne og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) dog formået at være bemærkelsesværdigt stille på punktet. Et punkt de ellers tidligere har talt højt om.

Denne type af sag skal anlægges inden for to måneder fra direktivet offentliggøres i EU-tidende

Victoria Velásquez
Erhvervsordfører, Enhedslisten

Nu har en af de socialdemokratiske EU-Parlamentarikere så endeligt meldt sig i koret af alle os, der kalder på handling og planlægning. Men desværre er ministeren stadig tavs.

Der er ellers grund nok til at handle, for direktivet er i strid med traktaterne og - sandsynligvis - endda vedtaget via en forkert procedure – begge dele noget, der hver for sig kunne føre til, at EU-domstolen er nødt til at underkende direktivet. Sammenlagt giver det en endnu bedre sag.

Alle os, der mener, at der bør handles, har derfor efterspurgt en reaktion fra ministeren på denne strategi, men vi mødes igen og igen med tøven og nøl. Det er svært at forstå.

Er det mon, fordi man er bange for at bruge politiske kapital på noget, der kan tabes? I så fald må det bare siges, at hvis ikke det er, når hele vores arbejdsmarkedsmodel er på spil, at politisk kapital skal bruges, hvornår er det så?

Læs også

Vi har også påpeget, at det ikke er en sag, man kan blive med at udskyde, for tidsrammen for en retssag er meget stram. En sag af denne type skal anlægges inden for to måneder fra direktivet offentliggøres i EU-tidende, hvilket vil sige inden årets udløb. Med så lidt tid burde det være klart, at tiden hurtigt er ved at løbe ud.

Hvis det ikke er nok motivation, er der endnu en grund til, at ministeren bør handle nu: Det bør ske, før end der er risiko for, at en borgerlig regering kommer til, for vi ved jo alle, at chancen for, at de borgerlige vil tage ordentligt hånd om lønmodtagernes interesser, er, for nu at sige det mildt, stærkt begrænset.

Det er derfor underligt, at ministeren forbliver så tavs, både når det gælder, hvorvidt Danmark vil anlægge den nødvendige retssag – og også om vi eventuelt vil gøre det sammen med Sverige, der står i samme situation.

Jeg kan ikke lade være med at spørge, hvorfor ministeren stadigt tøver? 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Victoria Velásquez

Kandidat til Europa-Parlamentet (EL), MF (EL)
cand.soc. i arbejdslivsstudier og socialvidenskab

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00