Tidligere ambassadør: Europarådet ser passivt til, mens Ungarn og Polen bryder reglerne

Mener udenrigsministeren mon, at der gælder særregler for Polen og Ungarn?

Det gør han næppe, men han svarede på ny udenom på et vigtigt spørgsmål om håndteringen af de to nævnte landes lange synderegistre vedrørende manglende overholdelse af både Europarådets og EU's retsstatsprincipper.

For begge staters vedkommende er der tale om en længere række velkendte, i medierne beskrevne og i EU drøftede brud på regler, der skal overholdes i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af medlemskaberne af både Europarådet (46 medlemmer) og EU (27 medlemmer).

Den frist, EU har givet Ungarn til at rette op på en lang række forhold er udløbet, og 6. december forventes Rådet at afgøre, om Ungarns afventede genopretningsplan og hidtidige foranstaltninger skal udmøntes i en deblokering eller ej for udbetalinger fra EU's samhørighedsfond og genopretningsfond til Ungarn - cirka 220 milliarder kroner frem til 2027. Også Polen forhandler om deblokering fra de nævnte fonde.  

Stilstand i Europarådet

Fælles for både Polen og Ungarn er, at magthaverne åbenlyst har tilsidesat magtens tredeling til fordel for den lovgivende og den udøvende magt med en alvorligt svækket dømmende magt som konsekvens. Mediernes ytringsfrihed og mediepluralisme er kontrolleret og indskrænket, valglov og valgsystem indrettet til magthavernes fordel, akademisk frihed og forsamlingsfrihed er indskrænket og ligestilling for LGBT+ mennesker tilsidesat. For Ungarns vedkommende brillerer desuden en utilstrækkelig indsats mod betydelig korruption til fordel for magthavere.

Så hvorfor handles der ikke i Europarådet, hvor der er instrumenter, jævnfør fratagelsen af Ruslands medlemskab ?  

Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør, Europarådet.

Som det ses, er der en handlekraft til stede i EU. Når det angår Europarådet falder støvet tykt, medens intet sker.

Under debatten i Folketinget tidligere i år om udenrigsministerens årlige redegørelse om Danmark og arbejdet i Europarådet svarede udenrigsministeren udenom, da han blev spurgt om Danmark har anmodet om at få Polen og Ungarns efterlevelse af deres forpligtelser sat på dagsordenen i Ministerkomitéen i Europarådet.

Ministeren blev efter udenomssvaret skriftligt spurgt, hvordan Danmark 'konkret' arbejder for at sætte Ungarns og Polens manglende efterlevelse af dets forpligtelser på Europarådets dagsorden?

Essensen i ministerens ikke-svar lød, at Danmark arbejder løbende for, at menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper efterleves i Polen og i Ungarn.

Konkret betyder håndgribelig, virkelig, som er ført ud i livet, konstaterbar, dokumenteret. Det ved svarskriveren udmærket, men da man åbenbart intet konkret har gjort, og det findes lettere at tale uden om end forklare, hvorfor Danmark - eventuelt sammen med andre - ikke har anmodet om at få Polen og Ungarn sat på dagsordenen i Ministerkomitéen i Europarådet, så gives et svar, der herefter beskriver procedurer og processer. 

Retorisk profilering fremfor handlekraft

Det er utroligt, idet Europarådet har handle- og sanktionsmuligheder over for medlemmer på afveje, men politisk vilje og handlekraft har ikke sine egne gennemførelsesbestemmelser; der mangler en udfarende kraft, en ideudvikler.

De halvårlige formandskaber afvikles rutinemæssigt med retorisk profilering fremfor egentligt og blivende indhold. Forretningen skal blot køre videre. Hvor EU-Kommissionen stort set har monopol på at stille forslag til ny lovgivning i EU, og i øvrigt udgør en myndighed i sig selv gennem for eksempel tilsynet med EU-rettens gennemførelse, har Europarådet intet tilsvarende initiativtagende organ.

Bør kolde politiske vinde også i Europarådet virkelig imødegås med varm luft?

Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør, Europarådet.

Ministerkomitéen er besluttende, Den Parlamentariske Forsamling er rådgivende, dens forslag har ikke krav på at blive fulgt, og sekretariatet står til rådighed for disse to organer. Generalsekretæren er over for Ministerkomitéen ansvarlig for sekretariatets arbejde. Det vakuum for initiativer, som en slumrende Ministerkomité efterlader, udnyttes ikke af generalsekretæren.  

Men hvad har medlemsstaterne så foretaget sig i Ministerkomitéen, hvor Danmark har sin plads, for gennem drøftelser at foregribe og advare om den retsstatsudhulende lovgivning i de to medlemsstater? Af svaret oven for må udledes: Ingenting. 

Og det synes at kunne bekræftes.

Et handlingslammet råd

For et år siden - i slutningen af november 2021 - stilledes til Ministerkomitéen følgende begrundede spørgsmål af Søren Søndergaard (EL): "Hvilke beslutninger har Ministerkomitéen eller dens rapportørgrupper truffet som svar på Ungarns og Polens fortsatte brud af deres forpligtelser?"

Det lyder på ny utroligt, men Ministerkomitéen har hidtil ikke kunnet enes om indholdet af et svar. Hvorfor? Fordi det er svært at formulere selv et tågesvar, når der de facto ikke er er truffet nogen beslutninger endsige har været egentlige drøftelser.

Så hvorfor handles der ikke i Europarådet, hvor der er instrumenter, jævnfør fratagelsen af Ruslands medlemskab ?

Svaret er mangel på tankekraft vedrørende modaliteterne for en for eksempel trinvis fremgangsmåde; mangel på handlekraft; gerne handle, men ikke som den første; hvis andre tog et initiativ, så måske; vi kan ikke være sikre på, hvad resultatet bliver; vi er i nogen grad uvenner i EU, det skal vi ikke være her; de to lande ved jo, hvad vi mener; vi lader tiden arbejde; i valget mellem intet at gøre eller gøre noget dumt, er det første det bedste, vi skal ikke udstille os selv; det er klogt at undlade, når man tvivler; et nordisk initiativ, gerne, men hvem foreslår.

I juni 2021 lagde de fem nordiske udenrigsministre navn til en forlængst glemt støtteerklæring til organisationen og domstolen.

Vedtag konkrete foranstaltninger

Erklæringen ses ikke at have medført nogen initiativer, men Europarådet har 'aldrig været vigtigere' ifølge udenrigsministeren.

Bør kolde politiske vinde også i Europarådet virkelig imødegås med varm luft? Eller kunne de fem nordiske lande - nu hvor Island er formand for Ministerkomitéen - bidrage til etablering af en efterlevelsesmekanisme, der efter omstændighederne og en konkret vurdering rutinemæssigt sætter en medlemsstats manglende efterlevelse af Europarådets  vedtægter på dagsordenen i Ministerkomitéen.

Island er under sit aktuelle formandskab i foråret vært for organisationens fjerde topmøde og har som sin første prioritet at fremme menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper. Det lyder kendt og smukt, men der skal vedtages konkrete foranstaltninger.

Tidspunktet er kommet. Topmødet er stedet. Det er ikke antallet af medlemmer, der i sig selv gør organisationen funktionsduelig, det er overholdelsen af påtagne forpligtelser til gavn for medlemsstaternes borgere. Etabler den mekanisme.