Tyrkiet glider længere væk fra Europa

MEDLEMSKAB: Erdogans Tyrkiet er kun rykket længere væk fra at blive optaget i EU over det seneste år. Især retsområdet, menneskerettigheder og udenrigspolitik er langt fra det, der kræves fra Bruxelles.

Tyrkiets forsøg på at blive optaget i EU går kun i den gale retning. På adskillige områder har landet over det seneste år udviklet sig i den forkerte retning, mens en række andre kandidatlande klarer sig langt bedre.

Det er konklusionen, efter EU-Kommissionen 6. oktober offentliggjorde den årlige gennemgang af udviklingen hos de lande, der er i gang med en optagelsesprocedure til EU.

Hos Tyrkiet fandt man blandt andet, at retssystemet har taget "alvorlige tilbageskridt", "forringelsen af menneske- og fundamentale rettigheder er fortsat", mens landets udenrigspolitik "i stigende grad kolliderer" med EU's prioriteter.

Demokratiske tilbageskridt
Grundlæggende er det demokratiets tilstand i Tyrkiet, som EU-Kommissionen ikke er specielt imponerede over, og det skyldes især den nødretstilstand, som præsident Recep Tayyip Erdogan satte landet i efter et mislykket kupforsøg i 2016.

Nødretstilstanden er egentlig overstået nu, men der er en række love, der fortsat er gældende. For eksempel overvåges og anholdes journalister, forfattere, advokater og menneskerettighedsforkæmpere fortsat, og der er meldinger om tortur, står der i Kommissionens evaluering.

Lektor i Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, Peter Seeberg, der blandt andet forsker i EU og Mellemøstens relationer, ser ligesom Kommissionen en tydelig negativ udvikling i forhold til Tyrkiets udsigt til at blive EU-medlem.

"Det går i den forkerte retning. De senere års udvikling i forlængelse af kupforsøget i sommeren 2016 peger i retning af, at EU og Tyrkiet bevæger sig væk fra hinanden," siger han.

Samarbejde på trods
At Tyrkiet er trådt endnu et skridt længere væk fra optagelse, betyder dog ikke, at der er fjendskab mellem de to parter. Der foregår i forvejen en del samarbejde, forklarer Peter Seeberg.

"På en lang række områder er der et velfungerende samarbejde, både inden for erhvervslivet og i forhold til de mange flygtninge, som Tyrkiet tager sig af med EU-støtte," siger han.

Kommissæren for naboskabspolitik og udvidelse, Olivér Várhelyi, lægger heller ikke skjul på, at Tyrkiet er en vigtig samarbejdspartner.

"EU har en strategisk interesse i udviklingen af et gensidigt givende samarbejde med Tyrkiet," sagde han, da han præsenterede udvidelsesrapporterne for Europa-Parlamentets udenrigsudvalg.

Spændinger i Middelhavet
Kommissæren lagde i sin præsentation vægt på de spændinger, der siden sommer har været i Middelhavet, hvor tyrkiske skibe blandt andet har boret efter gas i cypriotisk farvand.

"Jeg håber, at den negative tendens bliver vendt. Tyrkiet er nødt til at stoppe illegale aktiviteter overfor Grækenland og Cypern," sagde han.

Peter Seeberg ser også Erdogans udenrigspolitik, inklusive aktiviteterne i Middelhavet, som problematiske for forholdet til EU.

"Tyrkiet fører sig jo ganske markant frem udenrigspolitisk i forhold til Middelhavet og i forhold til Syrien, hvor der er en sælsom alliance mellem Rusland, Syrien og Tyrkiet. Derfor bliver behovet fra EU også oplevet som mindre fra Tyrkiets side," siger han.

Spørgsmålet er således også, om Tyrkiet fortsat har interesse i at komme med i det europæiske fællesskab. Interessen er i hvert fald ikke så stærk, som den tidligere har været, mener Peter Seeberg.

Nye dukse på Vestbalkan
Tyrkiet har været et såkaldt kandidatland til EU i 21 år. I den tid er landet blevet overhalet af efterhånden mange andre, og den historie ser nu ud til at gentage sig. For mens tyrkerne glider længere væk fra fællesskabet, så er der et par lande på Vestbalkan, der nærmer sig.

Her blev Albanien og Nordmakedonien fremhævet, da kommissær Várhelyi fremlagde rapportens pointer. Det er de to nyeste lande i optagelsesprocessen, og de har begge gjort store fremskridt, fortalte han.

Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina og Kosovo har alle vist begrænset fremgang, og Kosovos myndigheder bliver i udvidelsesrapporten ligefrem bedt op at gøre en større indsats for at komme nærmere EU. Ingen af de fire lande har dog taget tilbageskridt i stil med Tyrkiet.

Forrige artikel Efter pres jagter regeringen nu markant højere klimamål i EU Efter pres jagter regeringen nu markant højere klimamål i EU Næste artikel Grønt lys til nye EU-kommissærer Grønt lys til nye EU-kommissærer