V: EU-aftale skal sætte forbehold til debat
Michael Hjøllund
JournalistVi skal ville noget andet og mere med en ny aftale, ellers kan vi lige så godt opfriske datoen på den gamle.
Jakob Ellemann-Jensen (V)
Fungerende EU-ordfører
Efter det danske nej til Maastricht-traktaten blev syv af Folketingets partier enige om det såkaldte "nationale kompromis" i oktober 1992. Aftalen dannede udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de daværende øvrige 11 EU-lande.
Den seneste brede aftale om den danske europapolitik blev indgået mellem Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Ny Alliance i februar 2008.
Flere af de danske EU-forbehold er til direkte skade for Danmark, og det skal en ny europaaftale afspejle. Det mener Venstres fungerende EU-ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.
Han er partiets nye mand i front under forhandlingerne om en ny europaaftale, efter Lykke Friis har valgt at forlade Folketinget.
Ifølge Jakob Ellemann-Jensen skal aftalen tage stilling til, hvordan Danmark forholder sig til de fire EU-forbehold. Den nuværende aftale nævner blot, at forbeholdene findes.
Det siger den nuværende europa-aftale om de danske forbehold
Danmarks særlige stilling
"De danske forbehold er fastlagt i Edinburgh-afgørelsen og suppleret af en særlig protokol til Amsterdam-traktaten. De danske særordninger kan ikke ændres uden dansk samtykke og bevares derfor, så længe Danmark ønsker det. Danmark tilkendegav i Edinburgh, at vi ikke vil forhindre de andre lande i at udvikle samarbejdet på de områder, hvor vi har forbehold.
Forbeholdene er fastholdt med den nye traktat. Samtidig er der med Lissabon-traktaten skabt mulighed for, at Danmarks forbehold vedrørende EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender kan ændres, såfremt det godkendes ved en folkeafstemning. Det betyder i givet fald, at Danmark fra sag til sag tager stilling til deltagelse i samarbejdet på dette område.
Det er helt afgørende, at dansk EU-politik også på disse områder hviler på det nødvendige folkelige fundament. En ændring af Danmarks særlige stilling kan kun ske ved senere, særskilt folkeafstemning."
EU
