Vælgere fra rød og blå blok bakker op om Vestager

MÅLING: Margrethe Vestager lægger ikke skjul på, at hun gerne fortsætter som kommissær, hvis det skulle blive muligt. Danskerne bakker op om hende i ny måling, men partierne på Christiansborg er mere tøvende.

Ny måling viser bred opbakning til Margrethe Vestager blandt danskerne. 67 procent ser hende gerne fortsætte som konkurrencekommissær i yderligere fem år.
Ny måling viser bred opbakning til Margrethe Vestager blandt danskerne. 67 procent ser hende gerne fortsætte som konkurrencekommissær i yderligere fem år.Foto: /ritzau/Geert Vanden Wijngaert
Kristoffer Kvalvik

Hvis Radikale peger på en Venstre-regering, så ville en Venstre-regering godt kunne pege på Margrethe Vestager.

Jan E. Jørgensen (V)
EU-ordfører

"Det er jeg meget stolt over. Jeg vil virkelig gerne have fem år mere som konkurrencekommissær, hvor jeg kan klø direkte på uden indkøring.”

Sådan siger EU’s konkurrencekommissær og tidligere formand for Radikale, Margrethe Vestager, om en ny Norstat-måling foretaget for Altinget, der viser stor opbakning til hende fra danskerne.

67 procent ser hende gerne fortsætte, når der skal vælges kommissærer i 2019, og det er på tværs af partiskel og blokke.

0:000:00