Folkebevægelsen mod EU vil omdanne sig til tænketank: "Vi skal sikre EU-modstandens overlevelse i Danmark"

Tænketanken Europa gør klart over for Altinget, at den ikke placerer sig på hverken fortaler- eller modstandersiden. På hjemmesiden fremgår det, at organisationen er uafhængig, ikke indtager holdninger som organisation, arbejder evidensbaseret og med et almennyttigt formål om at fremme og kvalificere den europapolitiske debat.

Alligevel holder Susanna Dyre-Greensite fast i, at de har en slagside.

"Deres analyser går altid i én retning. Og det er at bevare og styrke EU."

"Vi vil gerne rydde lidt op i den her meget ensidige tilgang til EU og sige, at der faktisk også er andre muligheder og andre måder at se det her på," siger hun.

Skal stadig spænde fra højre til venstre

Grundlaget bliver det ståsted som tværpolitisk bevægelse, som har karakteriseret organisationen, siden den blev stiftet i 1972 som Fællesudvalget mod EF-medlemskab. Det lægger også visse begrænsninger på, hvad den nye tænketank kommer til at have holdninger til.

"Det første års tid vil vi nok holde os op ad "Folkebevægelsen classic"-emner, som jo er klima, miljø, velfærd, militær og fred. I fremtiden kunne jeg forestille mig, at vi også vælger emner ud fra, hvad der rykker sig i samfundet, og hvad der rykker sig i EU. Lige nu har Folkebevægelsen jo ikke rigtig nogen digital politik i forhold til regulering af kunstig intelligens eller om privatlivet på nettet.  Det er jo nok emner, vi ikke vil kunne undgå at arbejde med i fremtiden," siger Susanna Dyre-Greensite.

Hidtil har det været igennem Europa-Parlamentet, at vi har mødt danskerne. Nu har vi brug for en anden måde at være en legitim del af EU-debatten i Danmark.

Susanna Dyre-Greensite
Formand for Folkebevægelsen mod EU

Hvordan det præcis skal foregå, og hvordan det skal finansieres, er stadig ikke afgjort. Tanken er, at det skal starte som et samarbejde mellem det eksisterende sekretariat og bevægelsens frivillige. Bevægelsen har også søgt midler fra Europa-Nævnet til at finansiere de nye aktiviteter.

Det er heller ikke afgjort, om de politiske ambitioner er lagt endeligt i graven eller ej.

Det skal bevægelsens medlemmer også bestemme på landsrådet, hvor de får valgmuligheden mellem at lade indsamlingen af vælgererklæringer stå åben eller lukke den helt ned.

"Den mulighed, vi ikke har, er at bruge en masse tid, kræfter og penge på en indsamlingskampagne. For dem har vi brugt," siger Susanna Dyre-Greensite.

Selv har hun ikke lyst til helt at lukke døren til den politiske del af bevægelsen.

"Jeg håber lidt på, at vi lader vælgererklæringsportalen stå åben. Selvfølgelig dels, fordi det ville være dejligt, hvis der skete et mirakel. Men også fordi vi kunne give danskerne en mulighed for at give os en vælgererklæring, selv om man ikke kommer til at kunne stemme på os. Fordi vi fik 100.000 stemmer sidst, så der er stadig rigtig mange ude i det danske land, der ville ønske, at de kunne stemme på os."

Formanden vil heller ikke afskrive muligheden for, at ideen om politisk deltagelse kan komme til at blomstre op igen, hvis tænketanken bliver en succes og får bevægelsen sat på landkortet.

"Det kan jeg på ingen måde udelukke. Det er ikke hovedformålet med det. Hovedformålet med det er at sikre EU-modstanden som sådan overlevelse i Danmark og at nuancere den danske debat."

"Men hvis tænketanken får succes, og vi er en større del af mediebilledet og af den offentlige debat, så kan man jo ikke udelukke, at der bliver lavet et nyt forsøg på at indsamle vælgererklæringer op til 2029."