Debat: Dansk landbrug skal ikke frygte udenlandske investeringer

REPLIK: Mange landbrug er i dag så store, at der skal professionel ledelse til at drive landbruget. Derfor kan der være brug for udenlandske investeringer, skriver Frederik Lüttichau, formand, Større Jordbrug, L&F.

Placeholder image
Jeg tror, at vi de sidste 10 år måske har set cirka 100 hollændere købe danske landbrug og måske 10 englændere og tyskere til sammen. De driver næsten alle virkelig gode landbrug, skriver Frederik Lüttichau.  Foto: Colourbox
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Frederik Lüttichau
Formand, Større Jordbrug, Landbrug og Fødevarer 

Ph.d. Rasmus Blædel Larsen har sammen med Lone Andersen, der er formand i Familiebruget og en del af formandskabet i Landbrug & Fødevarer skrevet en kronik i Altinget den 28 April. Siden er det blevet til et yderligere opfølgende indlæg af Blædel Larsen også i Altinget. De er meget bekymrede for virkningerne af lempelserne i landbrugsloven, som blandt andet blev gennemført i forbindelse med vækstpakkerne i 2014.

Det handler kort sagt om, at man har ophævet restriktioner på, hvem der må købe og eje jorden. Det handler om bopælspligt, selskabsform, og hvor meget den enkelte må eje. Det gjorde man blandt andet i forbindelse med vækstpakken i 2014. Det var dengang en socialdemokratisk ledet regering, og det blev i det væsentligste gennemført med Venstre.

På besøg hos et malkekvægslandbrug
I sidste uge besøgte jeg et malkekvægslandbrug. Det er historien om en landmand der i 70'erne fordoblede sin besætning til 80 malkekøer i en bindestald. Det gjorde han dengang for at få råd til en fodermester. Han passede indtil den dag selv sine køer 24-7 365 dage. Nu fik han tid, og missionen lykkedes, året efter kom en kone til og 2 år senere det første af 3 børn.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til debat@altinget.dk

Den dag jeg fik lov at komme på besøg, nu 40 år efter ansættelsen af fodermesteren, malkede man den morgen 840 køer, og besætningen vokser forsat, der var mere end 1700 dyr i staldene. Virksomheden er for et par år siden generationsskiftet, det kunne blandt andet lade sig gøre med de ovennævnte justeringer i landbrugsloven. Jeg bemærkede, hvordan man arbejder sammen over generationer, og at man idag har mere end 12 ansatte i bedriften. Det var en meget veldrevet virksomhed.

Rasmus Blædel Larsen udtrykker blandt andet tvivl om, "hvordan et produktionsanlæg til flere hundrede millioner, der kun kan fremstille et produkt til markedet, har den nødvendige omstillingsparathed". Ja produktet i den ovennævnte bedrift er mælk, det er ovenikøbet rigtig god mælk, og tyrene i besætningen efterspørges internationalt.

Man kan undre sig over at det desværre er så få udlændinge, der investerer i dansk landbrug. Det, tror jeg, har noget med den politiske debat om landbruget at gøre, noget med hvorledes man opfatter risikoen. Det, tror jeg, er vigtigt at forstå.


Frederik Lüttichau , Formand, Større Jordbrug, Landbrug og Fødevarer

Landbruget er for stort til politisk regulering
Jeg tror, det er meget vanskeligt, også inden for landbrugsproduktion, at man skal være klogere end den ledelse, virksomheden har, i forhold til, hvor stor og omstillingsparat den skal være. Det, tror jeg, bedst styres i det forretningsdrivende led og bestemt ikke af en landbrugslov, der opstiller grænser for størrelse eller specialisering.

Vi skal i landbruget som i andre erhverv fremstille og levere de produkter, forbrugerne efterspørger. Historien har vist, blandt andet i de tidligere sovjetstater, at det er uhyre vanskeligt politisk at regulere på størrelse og specialisering også i landbrug.

Blædel Larsen synes også, vi skal lære af Polen, der angiveligt skulle være undervejs med initiativer, der skulle begrænse særligt udenlandske investeringer. Jeg var selv mange gange i Polen i forbindelse med murens fald. Det var dengang mit arbejde i Landbrugsraadet, at jeg skulle bidrage til vurderinger af blandt andet det polske landbrug. Der var dengang udbredt frygt for, at Polen ville oversvømme Vesteuropa med billige landbrugsprodukter.

Der var dengang cirka 10 millioner bønder i Polen. (Til sammenligning er der 3 millioner i USA). Der var en elendig infrastruktur, og meget af landbruget blev drevet med heste. Polen var dengang ikke selvforsynende. Meget hurtigt kunne vi konstatere, at der var et betydeligt marked for fødevarer og udstyr til landbrugssektorene.

Efterfølgende investerede mange vesteuropæere i polsk landbrug. Det har medført en enorm udvikling i landdistrikterne. Ikke mindst har de danske investeringer bidraget til en meget positiv udvikling. Netop nu skyller der – som så mange andre steder – en nationalistisk strømning gennem Polen. Desværre også på landbrugsområdet. Det er paradoksalt, at Blædel Larsen fremhæver de erfaringer og mener, at den politiske udvikling i Polen netop nu er noget, vi skal lære af.

Behov for investeringer og generationskifte 
Vi har et voldsomt behov for investeringer og generationsskifter i dansk landbrug. Gennemsnitsalderen for en fuldtidslandmand er over 62 år og stiger med næsten 1 år – hvert år! Der er rigtig mange rigtig flotte landbrugsvirksomheder, som er veldrevne og med mange ansatte. De bidrager til beskæftigelse og erhvervsudvikling, og de ligger ude på landet.

Mange har idag nået størrelser, hvor der skal professionel ledelse til, og hvor de i fremtiden muligvis bedst drives i selskabsform. Det er den samme fortælling i næsten alle erhvervssektorer. Presset på hele tiden at skabe øget produktivitet har ikke ændret sig. Det har været sådan altid.

Nu er landbrugene så nået en størrelse, hvor det kræver ny tænkning og nye organisationsformer. Ikke mindst regulering på miljø og dyrevelfærd stiller krav til ledelsen, mere professionalisme, flere kompetencer og dermed øgede krav til størrelse.

Jeg tror at vi de sidste 10 år måske har set cirka 100 hollændere købe danske landbrug og måske 10 englændere og tyskere til sammen. De driver næsten alle virkelig gode landbrug. De har købt dem for at drive dem. Måske er der i fremtiden også en pensionskasse, der kunne finde på at købe for senere at sælge med gevinst. Det kræver jo altså, at virksomheden drives og passes.

Deler ikke bekymringen for de fremmede
Der er ikke meget værditilvækst i et dansk landbrug, hvis man ikke passer anlæg, dyr og dræn. I det hele taget deler jeg ikke Lone Andersens og Rasmus Blædel Larsens bekymring for de fremmede. Og jeg er umiddelbart meget glad for AP Pensions model, der netop giver den unge dygtige landmand mulighed for at prøve kræfter med et større landbrug. Har han succes, skal han nok få fod under eget bord, hvis det er det, der driver ham. Desværre, synes jeg, er det en noget forsigtig start, AP Pension er i gang med. Det er endnu ikke blevet til så mange investeringer. 

Man kan undre sig over, at det desværre er så få udlændinge, der investerer i dansk landbrug. Det, tror jeg, har noget med den politiske debat om landbruget at gøre, noget med hvorledes man opfatter risikoen. Det, tror jeg, er vigtigt at forstå.

Investorer er jo sjældent særligt dumme, og noget af det første, man ser på, når man investerer internationalt, er de politiske forhold. Desværre kan man nu også konstatere, at de danske investeringer, vi er nogle, der håbede på, også lader vente på sig. Det er ærgerligt, for der er brug for dem.

Omtalte personer

Frederik von Lüttichau

Godsejer, præsident for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, formand for Datamars Danmark
MBA (CBS 1998), HD i udenrigshandel (CBS 1991), premierløjtnant (Livgarden 1986)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser