Manden, der reddede millioner af menneskeliv

Hvem er historiens største geni? Michelangelo? Sir Isaac Newton? Albert Einstein? Eller en helt fjerde?

At lave denne leg er nok lidt ligesom at prøve at sammenligne størrelsen af rundetårn med et tordenskrald. Men en af dem, der fortjener større opmærksomhed, er et mindre kendt geni: Norman Ernest Borlaug.

Han er amerikaner af norsk afstamning og er netop blevet 95 år her i slutningen af marts måned. Agronom og ph.d. i planters genetik. Gennem sin lange karriere har han modtaget et hav af hædersbevisninger, herunder frihedsmedaljen og kongressens guldmedalje - de højeste civile udmærkelser i USA - og Padma Vibhushan-prisen, der er Indiens højeste civile udmærkelse til en ikke-inder. Den fik han for en af det 20. århundredes mest betydningsfulde opfindelser, da han i 50'erne udviklede en særlig dværg-hvede art.

Spørgmål om liv eller død
Man kan sagtens leve et langt og lykkeligt liv uden at have hørt om hverken Borlaug eller den særlige hvede, han udviklede. Men for millioner af mennesker har Borlags opfindelse bogstaveligt talt været et spørgsmål om liv eller død. Hans anerkendes som fadder til 'den grønne revolution', der har betydet, at fødevareproduktionen i lande som Indien, Pakistan og Mexico, hvor befolkningsvæksten steg langt hurtigere end fødevareproduktionen kunne følge med, blev kraftigt forøget i 50'erne og 60'erne. Dermed afværgede han alvorlig hungersnød.

Mange er dybt skeptiske over for brugen af moderne teknologi i fødevareproduktionen. Men som historien om Borlaug viser, var der allerede dengang enorme fordele ved brug af genteknologi.

Bent Claudi Lassen
EP-kandidat, Venstre

Resultatet var så enestående, at han i 1970 vandt Nobels Fredspris for sit bidrag til verdensfreden.

Men hvorfor denne historie?

Fordi Borlaug brugte genteknologi til at fremstille sin superhvede. Ved at krydse traditionelle mexicanske hvedesorter, der var modstandsdygtige mod mange plantesygdomme, men som ikke gav meget udbytte, med sorter fra Nordamerika, der var mindre resistente men gav højere udbytte, formåede Borlaug at skabe superhvede der gav ca. det dobbelte udbytte.

Der var tale en meget simpel gensplejsning - langtfra så avanceret som nutidens metoder. Men genteknologi var det ikke desto mindre.

Skepsis
I dag mødes genteknologi med stor skepsis, især i rige lande i den vestlige verden. Mange er dybt skeptiske over for brugen af moderne teknologi i fødevareproduktionen. Men som historien om Borlaug viser, var der allerede dengang enorme fordele ved brug af genteknologi

Nu om stunder er vi nået langt videre. Megen medicin fremstilles i dag ved brug af genteknologi, ligesom teknologien kan mindske forbruget af problematiske sprøjtegifte og reducere klimabelastningen ved fremstilling af fødevarer - for blot at nævne nogle af de mange fordele.

Jeg siger ikke, at genteknologi er uproblematisk. Det hører også med til historien, at Borlaug blev kritiseret for nogle af de metoder, han indførte i fødevareproduktionen, men det ændrer ikke ved det fundamentale: At hans opfindelse blev et kæmpe fremskridt for befolkningen i lande, hvor hungersnød dengang var et kæmpe problem.

Derfor fortjener Borlaug en plads højt på listen over verdens genier. Og derfor har vi en forpligtelse til - på et forskningsbaseret grundlag og uden at gå på kompromis med forbrugernes sikkerhed - at videreudvikle genteknologien.