Klimarådet forsvarer nyt forslag om markant mindre landbrug: Det blev også kaldt urealistisk, da vi foreslog en CO2-afgift

Klimahensyn bør ikke afgøre, hvem der får lov til at bruge pladsen på de trængte danske arealer. Sådan lyder det fra Klimarådet, der vil inspirere den grønne trepart med en ny rapport. Altinget har talt med forperson Peter Møllgaard om rapportens realisme.

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

Peter Møllgaard, forperson for Klimarådet, I har netop udgivet en ny rapport om arealanvendelsen i Danmark. Hvorfor det, og hvorfor nu?

”Vi gør det for at understøtte de igangværende forhandlinger i den grønne trepart, som handler om landbrugets rolle i klimapolitikken. Landbruget optager et meget stort areal i Danmark. Der er brug for at se på, hvordan arealerne kan spille sammen på den lange bane.”

I udlægger tre scenarier. Et første scenarie med fokus på klimamål. Et andet med fokus på klimamål og vandmiljø. Og et tredje med fokus på biodiversitet og vandmiljø, som ikke skeler til klimamålene. Hvad er pointen med dem?

”Det interessante og overraskende er jo, at hvis man planlægger arealerne med udgangspunkt i vores mål for biodiversitet og vandmiljø, så er der synergier at hente på klimaet, som vi bør udnytte. Det gør også, at vi får minimeret prisen for samfundet.”

Så det tredje scenarie er bedst?

”Det tredje er klart bedst. Hvis vi kun styrer efter klimahensyn, så bruger vi areal til at reducere drivhusgasudledninger, som ikke bliver brugt til biodiversitet og vandmiljø. Hvis man omvendt starter med at styre efter biodiversitet og vandmiljø, så får vi en masse CO2-reduktioner foræret. Det gør omkostningerne lavere.”

Men det scenarie kræver også, at en tredjedel af dansk landbrugsjord skal tages ud. Det lyder temmelig omfattende?

"Det er et stort tal, men det er også et tal, som ikke bare løser klimaproblemet, men også løser nogle af de mål, vi har for biodiversiteten og vores vandmiljø.”

Vi har så meget fokus på klimapolitik. Men det er faktisk på miljøpolitikken, at politikerne skal lægge deres kræfter?

”Ja, når det angår arealanvendelse. Det her er ikke en analyse af den samlede klimapolitik. Der er jo også landbrugets stalde og lagre, industri, transport, husholdninger og andre klimaindsatser, som stadig er vigtige. Men så vidt angår arealanvendelse, bør vandmiljø og biodiversitet være drivende for politikken.”

Du siger, at jeres rapport er et indspil til de aktuelle forhandlinger i den grønne trepart. Hvordan giver det mening, at man skal planlægge miljø og biodiversitet først, men samtidig skal politikerne indføre en drivhusgasafgift på landbruget hurtigst muligt, sådan som I for nylig har sagt?

”En drivhusgasafgift på landbruget vil også drive en bedre arealanvendelse. Vi anbefaler stadig en afgift.”

Men det er jo bedre bare at bruge kræfterne på biodiversitet og miljø?

”Nej, sådan kan man ikke se det. Den her analyse handler om politik, der rækker frem mod 2050. Men inden da, frem mod 2030, skal landbruget reducere sine udledninger, men også få sat den langsigtede omstilling i gang. Det er en drivhusgasafgift en vigtig del af. Det handler også om, hvilke udledninger, der kommer fra den landbrugsjord, som vil være tilbage efter en omlægning.”

Jeres rapport har meget fokus på biodiversiteten. I anbefaler en konkret dansk implementering af EU’s biodiversitetsstrategi om 30 procents beskyttet natur. Men det har to regeringer i træk afvist. Hvorfor anlægger I en præmis for rapporten, som politikerne har afvist?

”Det er jo en politisk vurdering. Det er ikke vores opgave at vurdere, om 30 procent af Danmarks landareal bør beskyttes. Her har vi taget udgangspunkt i, hvad Biodiversitetsrådet har anbefalet, og det er de 30 procent. Der er ikke truffet nogen beslutning om biodiversitetsmålet på samme måde, som der er truffet en beslutning om klimamålene, men for at kunne regne, er vi nødt til at bruge nogle forudsætninger, og det er så dem, vi har brugt.”

Men de 30 procents beskyttet natur i Danmark er jo heller ikke et krav. Det er et EU-gennemsnit, som kun findes i EU’s biodiversitetsstrategi. Danmark har god landbrugsjord, som også har en vigtig rolle at spille for EU’s mål om fødevaresuverænitet. Nu I taler om arealprioritering, vil det så ikke være en noget smartere prioritering at udtage store arealer i lande med mindre optimal jord til fødevareproduktion, og så til gengæld have lidt lavere andel i Danmark?

”Det er korrekt, at der ikke er en landefordeling eller national implementering af biodiversitetsstrategiens mål. Men vi er nødt til at tage udgangspunkt i et tal for at finde synergieffekterne. Det er ikke en endelig plan. Det er en beregningsteknisk forudsætning.”

Men I har jo stadig truffet et valg om at gå med de 30 procents beskyttet natur. I kunne også have valgt et andet udgangspunkt, når nu 30 procent alligevel ikke er realistisk?

”Det er et politisk valg, om det skal være 30 procent, 20 procent eller et andet tal. Men det er vigtigt hurtigt at få sat et mål. Vores rapport viser, at hvis man ved, hvilke arealer man vil bruge til biodiversitet og vandmiljø, så kan man lettere udnytte synergierne mellem områderne, og det er vigtigt for at få en effektiv klimapolitik.”

Rapporten handler om mål for biodiversiteten, vandmiljø og klima. Men mange politikere ville nok sige, at fødevareproduktion også skal have høj vægt i en prioritering af vores arealer?

”Det forstår jeg godt. Og derfor vil der også med den her helhedsplan være ret store arealer tilbage til landbruget. Hvad de skal bruges til, har vi ikke taget stilling til. Men det, at man reducerer arealet til landbruget, betyder ikke, at man er nødt til at reducere landbrugets betydning i Danmark. Det kan være, man ønsker at gøre det. Men det vil være af andre grunde.”

Så ifølge jeres rapport behøver landbruget ikke miste betydning i Danmark?

”Det kan man godt konkludere. Landbrugsaftalen vil formentlig kræve en form for strukturel omlægning, særligt på den lange bane, men det behandler vi ikke her. Det er også derfor vi siger, at den her rapport ikke står i modsætning til en drivhusgasafgift på landbruget.”

Mangler jeres rapport alligevel ikke lidt realitetssans i forhold til den politiske virkelighed?

”Nej, det mener jeg ikke. Der er lige nu forhandlinger i den grønne trepart, som blandt andet også diskuterer arealanvendelse. Så jeg er sikker på, at de vil interessere sig for det her.”

”Og så det også vores opgave nogle gange at være lidt på forkant. For tre år siden anbefalede vi en drivhusgasafgift. Dengang blev det set som urealistisk, og så gik der halvandet år før man fik en afgift på industrien. Nu får man det så på landbruget. Så nogle gange flytter den politiske diskussion sig også hurtigt. Måske blandt andet som følge af det arbejde, vi laver i Klimarådet.”

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Møllgaard

Rektor, CBS, formand for Klimarådet
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ph.d. (EUI Firenze 1993)

Lea Wermelin

MF (S), fhv. miljøminister
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

0:000:00