Debat

Lukkelovs-kompromis – og hvad så?

DEBAT: Det er bedre at få sat sit eget fingeraftryk end at blive tvunget ind i en ny lukkelov. Derfor er De Samvirkende Købmænd glade for aftalen, og den viser en historisk enighed i branchen, skriver John Wagner.
Lukkeloven vil få konsekvenser for butikkerne, men det er acceptabelt, så længe politikerne ikke piller ved for eksempel planloven, mener John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd.
Lukkeloven vil få konsekvenser for butikkerne, men det er acceptabelt, så længe politikerne ikke piller ved for eksempel planloven, mener John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af John Wagner,
Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd

Det var De Samvirkende Købmænd, der i slutningen af 2008 tog de første kontakter til Dansk Supermarked A/S for om muligt at formulere et lukkelovs-kompromis, som både kunne opnå bred tilslutning i detailhandelen og kunne have en realistisk chance for at opnå tilslutning fra et flertal i Folketinget.

For DSK har det altafgørende været, at liberaliseringen - som hidtil - kommer gradvis, så butikslivet får tid til omstillingen, og at vi bevarer en helligdagslovgivning af hensyn til de mange ansatte. For os har en yderligere liberalisering ikke i sig selv været et politisk ønskemål - dertil er risikoen for butiksdød alt for stor - men også vi må jo se den politiske virkelighed i øjnene, og så handler det om at få indflydelse på fremtidig lovgivning. Alt andet ville være uansvarligt over for vore medlemmer.

Både fordele og ulemper
Politikerne skal vide, at lukkelovs-liberaliseringen både har sine fordele for forbrugerne og ulemper for butiksstrukturen. Omfanget af butiksdød vil afhænge af de økonomiske konjunkturer og - ikke mindst - eventuelle andre ændringer af vigtig erhvervslovgivning. Hvis de 4.000-5.000 mindste butikker her i landet skal overleve både krise og lukkelovs-liberalisering, så skal politikerne i hvert fald ikke pønse på andre afgørende forringelser af erhvervslovgivningen for de mindre, selvstændige detailhandlere, f.eks. planlovens detailhandelsbestemmelser.

Lukkeloven har rent faktisk betydet meget positivt for udviklingen af butiksstrukturen. At man nu yderligere liberaliserer en lov er jo ikke nødvendigvis udtryk for, at loven har været forkert - og da slet ikke formålet med loven, nemlig at bevare en fintmasket butiksstruktur. Men det har været en politisk kendsgerning, at et folketingsflertal kunne finde på at "tage kniven i egen hånd", medmindre vi i detailhandelen kunne anvise en ansvarlig liberalisering. Det er, hvad vi har gjort - og lykkeligvis til økonomi- og erhvervsministerens store tilfredshed.

En fremstrakt hånd til handelen
Vejen frem til detailhandelens udspil til et lukkelovs-kompromis har været en langvarig proces med både glæder og sorger. Sammenholdet i DSK, og den fortrolige dialog med Dansk Supermarked og COOP's ledelse har været en stor opmuntring, ligesom der er lidt historisk vingesus over at klinke "lukkelovs-skårene" i Dansk Erhverv. Til gengæld er jeg ked af, at vi efter årtiers fremragende samarbejde på den front ikke også kunne opnå forlig med HK/Handel - dem ville jeg meget gerne have haft med rundt om forligsbordet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Wagner

Politisk kommentator og bestyrelsesmedlem
journalist (DJH 1979)

0:000:00