Se kortet: Sådan bruges Danmarks areal
Landbruget fylder cirka 60 procent og kan dermed nærmest fylde hele Jylland ud. Få hele overblikket over, hvor meget naturen, skovene, byerne og landbruget optager af det danske landareal her.
Andreas Arp
Journalist og redaktørDenne artikel blev oprindeligt udgivet i august 2022. Altinget bringer den nu igen i anledning af regeringens forslag om at prioritere mere plads til vedvarende energi på land.
Hvis man samlede al dansk landbrugsproduktion på samme sted, ville den næsten fylde hele Jylland.
De danske produktionsskove ville optage hele Bornholm og en stor del af Sjælland. Sydsjælland, Lolland-Falster, den sydlige del af Langeland og Ærø samt grænselandet i Sønderjylland ville være reserveret til naturen.
Det viser et kort over Danmarks areal, som Altinget har udarbejdet efter inspiration fra et lignende af Videnskab.dk i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet.
Helt konkret udgør det danske landbrug 60,8 procent af det danske landareal, mens produktionsskov og natur står for henholdsvis 12,7 og 12,5 procent af arealet.
De sidste 14 procent udgøres af en kategori, der hovedsageligt består af byer og infrastruktur. Vedvarende energi er også en del af denne kategori, men optager ikke meget af det samlede areal.
Solcellemarkanlæg fyldte eksempelvis i alt cirka 1.600 hektar i slutningen af 2021. Det svarer nogenlunde til størrelsen på øen Saltholm og dermed blot 0,04 procent af Danmarks samlede landareal.
Dyk ned i kortet nedenfor. Artiklen fortsætter under kortet.
Sådan bruges Danmarks areal
Note: Kortet illustrerer, hvor stor en del af Danmarks areal, der bruges på henholdsvis landbrug, natur, skov og byer/infrastruktur, hvis man samlede de forskellige poster på samme areal. Kategorierne er forklaret nærmere i faktaboksen nederst i artiklen, hvor nærmere kildehenvisninger også fremgår. Kortet er et overslag, og der tages derfor forbehold for mindre usikkerheder ved de enkelte tal, da arealanvendelsen er under løbende forandring. Det er lavet i samarbejde med Aarhus Universitet efter inspiration fra et lignende samarbejde med Videnskab.dk i 2021.
Stor animalsk produktion
Ud af det danske landbrugsareal er størstedelen reserveret til den animalske produktion.
I alt optager produktionen af dyr 68,2 procent af landbrugsarealet, hvoraf langt størstedelen går til foder.
De øvrige 31,8 procent af landbruget i Danmark dækker blandt andet over planteproduktion og produktion af korn og raps til brød, madolie og gryn.
Det bør hertil tilføjes, at foder til de danske husdyr ikke alene hentes på egne arealer. Importeret sojaprotein fra andre lande - hovedsageligt Sydamerika - beslaglægger således et område svarende til 14 procent af Danmarks samlede areal.
Artiklen fortsætter efter figuren.
To tredjedele af landbruget er animalsk
Konventionelt landbrug dominerer
Tallene bag landbrugets arealanvendelse viser også, at den konventionelle produktion er stærkt dominerende.
Det konventionelle landbrug optager knap 90 procent af det samlede landbrugsareal, mens den økologiske produktion blot fylder lidt over en tiendedel.
Det økologiske landbrug fylder cirka 300.000 hektar, mens den konventionelle produktion til sammenligning optager knap 2,4 millioner hektar.
Artiklen fortsætter efter figuren.
Økologisk vs. konventionelt landbrug
Mange ønsker
Overblikket over Danmarks areal er særlig interessant i en politisk kontekst, da de politiske ønsker og planer for landet bliver flere og flere.
Faktisk er ønskerne om alt fra strengt beskyttet natur, vindmøller og udbygninger af vejnettet efterhånden så mange, at man ville være nødt til at inddrage Skåne og måske endda også lidt af Blekinge, hvis ikke man prioriterer.
”Der er slet ikke plads til alle de ønsker og planer, der ligger for det danske areal,” sagde seniorprojektleder i Teknologirådet Søren Gram til Altinget sidste år
Læs mere om det her - eller dyk yderligere ned i de forskellige underkategoriers andel af Danmarks samlede areal nedenfor.
Find kildehenvisninger og informationer om kategorierne i faktaboksen under figuren.
Sådan benyttes Danmarks areal
Kategorierne
- Landbrug: Kategorien "Landbrug" omfatter både den økologiske og den konventionelle landbrugsproduktion i Danmark. Arealet til den animalske produktion udgøres primært af foderproduktion. Underkategorien "Øvrig landbrug" samler produktionen af planter, bær og frugt - samt produktionen af frø, raps, korn, der bruges til madolie, brød, gryn og øl.
- Produktionsskov: Dækker over skovarealet, som det er klassificeret i et Basemap fra Aarhus Universitet, fratrukket de udpegede 25.000 hektar urørt skov.
- Natur: Denne kategori udgøres af de cirka 25.000 hektar urørt skov og af de tre kategorier "Klit, hede, overdrev, skrænt og anden tør natur", "Mose, eng, strandeng og anden våd natur" og "Sø eller å" i baggrundsnotatet for kortet lavet til Videnskab.dk, som må kunne betegnes som beskyttet natur.
- Andet: Dækker primært over byarealer og infrastruktur. Det kan være alt fra almindelig bebyggelse og veje til lufthavne, erhverv og jernbaner. Vedvarende energi som landvindmøller og solcelleanlæg er også i denne kategori.
Tallene bag kortet
Danmarkskortet finder inspiration fra et lignende kort udarbejdet af Videnskab.dk i april 2021 i samarbejde med en række forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Altingets kort benytter sig hovedsageligt af det samme datagrundlag og er lavet efter samarbejde med de samme forskere. Tallet for urørt skov er i desuden hentet fra Naturstyrelsen, tallet for paragraf 3-beskyttet natur er hentet fra Miljøportalen, mens tallet for de danske solcellemarkanlæg er fra et skriftligt svar fra Energistyrelsen.
Som det også er tilfældet med versionen hos Videnskab.dk, er det ifølge professor Tommy Dalgaard fra Aarhus Universitet vigtigt at understrege, at der er tale om et overslag, og at der derfor kan være udsving i tallene i takt med, at arealanvendelsen ændrer sig.
Forskerne har udarbejdet dette baggrundsnotat til kortet hos Videnskab.dk, som også ligger som baggrund for kortet i denne artikel. Her kan man dykke mere ned i metoden og kilderne bag de enkelte tal.
Notatet er fagfællebedømt og har også været brugt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til ekstern kommunikation.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Søren Gram
