AgriFoodTure: Drop skåltalerne - mere plantebaseret fødevareproduktion koster tre millarder om året

Det skorter ikke på gode intentioner, når det handler om grøn omstilling af den danske landbrugs- og fødevaresektor.

Alle parter lige fra det politiske system til virksomheder, NGO’er og interesseorganisationer bakker op om regeringens mål om et klimaneutralt samfund i 2045, og de fleste er også med på en reduktion af drivhusgasser på 70 procent i 2030.

Desværre lader de konkrete handlinger noget tilbage at ønske.

Vi skal væk fra den silotænkning, som præger forskning og innovation inden for landbrugs- og fødevaresektoren.  

Anette Engelund Friis & Erik Bisgaard Madsen
AgriFoodTure

Senest påpegede Klimarådet, at Danmark halter bagefter, når det handler om implementering af reelle løsninger, der kan gøre en forskel i praksis.

Efter at have beskæftiget os med området i mange år er vi oprigtigt bekymrede over, at de gode intentioner ikke i tilstrækkelig høj grad omsættes til reelle løsninger, som kan implementeres på markerne, i staldene og i landets fødevarevirksomheder.

Ikke mindst fordi viljen til grøn omstilling i høj grad er til stede i erhvervet, hvor landmænd og virksomheder er klar til at reducere deres klimaaftryk.

Samtidig ligger der et oplagt kommercielt potentiale for eksport af for eksempel klimateknologier, hvis danske virksomheder udvikler innovative, salgbare produkter, der kan reducere klimaaftrykket.

Spørgsmålet er, hvordan vi her og nu får løsningerne ud at virke til gavn for både klimaet og eksporten?

Set fra vores stol er der især tre ting, der er centrale for en succesfuld grøn omstilling af det danske landbrugs- og fødevaresystem på den korte bane:

Innovation af fødevareindustrien koster milliarder

Den grønne omstilling er ikke gratis, og derfor skal der turbo på finansieringen af innovation og udbredelse af de løsninger, som landmænd og virksomheder kan bruge til at producere mere klimavenlige fødevarer. 

Det giver ingen mening at udvikle nye fødevarer med lavt klimaaftryk, hvis forbrugerne vælger dem fra i køledisken. 

Anette Engelund Friis & Erik Bisgaard Madsen
AgriFoodTure

Et konkret eksempel er plantebaserede fødevarer, som både klimamæssigt og kommercielt har store perspektiver.

Her anslår vi i partnerskabet AgriFoodTure, at der er behov for investeringer på tre milliarder kroner om året frem mod 2030 for at indfri potentialet for mere plantebaseret fødevareproduktion i Danmark.

For nylig blev der bevilget flere penge til grøn forskning og innovation gennem den såkaldte Forskningsreserve.

Heraf skal en del gå til grøn transformation af landbrugs- og fødevaresektoren. Det er meget positivt, men det er langt fra nok.

Derfor vil vi opfordre til, at både det offentlige system, private fonde og andre aktører øger finansieringerne til forskning og innovation inden for feltet.

Et blik for brugerne

Hvis vi skal nå reduktionsmålet i 2030, skal vi væk fra den silotænkning, som til tider præger forskning og innovation inden for landbrugs- og fødevaresektoren.

Vi skal sikre et endnu stærkere samspil mellem for eksempel forskere, virksomheder og myndigheder for at få udviklet fremtidens løsninger til landmænd og forbrugere.

Derfor skal vi udvikle det tætte samarbejde i form af forpligtende partnerskaber på tværs af værdikæden. Med et sprogligt billede skal vi udvikle en ‘kaffeø’, hvor parterne kan mødes til uformel vidensdeling, networking og drøftelser af mulige samarbejder.