Aktør: Nyt innovationssystem kan bane vejen for grønt eksporteventyr

DEBAT: Danmark risikerer at forsinke den grønne omstilling uden en oprustning af innovationssystemet, som kan støtte udviklingen af ny klimateknologi, skriver Linx' direktør, Jacob Becker-Christensen.

Af Jacob Becker-Christensen
Direktør, Innovationsplatformen Linx

"Pyrolyse kan blive den næste grønne game changer".

Sådan skriver 11 danske aktører indenfor klima og vedvarende energi 11. november i et debatindlæg i Altinget.

De 11 aktører opfordrer politikerne til investeringer i pyrolyseteknologien, der omsætter biomasse til energi. Det giver Danmark muligheden for et nyt, stort og grønt forretningsområde.

Jeg er 100 procent enig. Teknikken har unikke fordele for klimaet. Pyrolyse producerer miljøvenlig biogas, som kan opgraderes til flydende biobrændstof, og så binder det kulstoffet fra biomassen i stabilt biokul.

Dermed fjernes CO2 fra atmosfæren. Der kommer altså et negativt CO2-aftryk. Biokul forbedrer endda landbrugsproduktionen, når det spredes på marken.

Manglende støtte forsinker innovationen
Men der er et "men". Allerede for ti år siden havde vi muligheden for at handle på pyrolyse.

For eksempel bragte forskningstidsskriftet Nature i 2010 et studie, der slog fast, at 12 procent af menneskehedens årlige CO2-udledning kan fjernes med biokul uden konflikt med andre biomasseprojekter.

Og nogle fremsynede innovatører greb faktisk initiativet dengang. Blandt dem var Ove Munch fra Horsens, der er ingeniør, opfinder og direktør for virksomheden Frichs Pyrolyse. Hans mål var at gøre pyrolyse bæredygtig og egnet til alle typer biomasse.

Det har imidlertid været usandsynligt vanskeligt. Ove Munch har kæmpet for at finde finansiering til sin pyrolyseteknologi i otte år. Han har mange gange søgt offentlig støtte og talt ind i dagsordenerne for biogas, CO2-binding og gødningsværdi.

Det er blevet til små klatbevillinger, men det seriøse ryk på pyrolysefronten kræver en offentlig helhedssatsning i langt videre omfang. Dét er præcis pointen fra de 11 aktører.

Vi skal lære af pyrolyse
I dag har Ove Munch mod alle odds udviklet en teknologi, der beviseligt virker. Den kan opskaleres, og han forstår, hvorfor den virker.

Hvis pionerer som ham havde ti til 15 millioner kroner i baghånden, kunne de rykke helt vanvittigt og hurtigt. Også tilbage i 2010. Jeg krydser fingre for, at der sker noget nu.

Men det ændrer ikke på, at vi i ti år unødvendigt har forsinket en klimakritisk teknologi og et potentielt eksporteventyr. Hvordan undgår vi, at det sker igen med den næste grønne game changer?

Mit svar er, at vi skal kigge grundigt på det danske innovationsstøttesystem. I dag fokuserer systemet i høj grad på store multimillionprojekter via komplicerede og tidskrævende ansøgninger i store partnerskaber. Systemet er indrettet til at bygge høje, elegante broer over dybe innovationskløfter imod ambitiøse mål i ét enkelt hug.

Hvad mange virksomheder ønsker, er imidlertid blot uhøvlede planker, som de løbende kan lægge over grøfterne foran sig. Altså kædeinnovation i lommeformat og flydende sekvenser af mindre bevillinger. Det er langt lettere at ansøge om. Dét er noget, som opfindere som Ove Munch havde kunnet bruge i mange år.

Innovationsplatforme er løsningen
Én måde at levere dette er via innovationsplatforme og dedikerede organisationer, der løbende skaffer finansiering til mikroinnovation i partnerskaber mellem virksomheder og vidensinstitutioner inden for givne temaer.

Innovationsplatforme gør det nemmere og mindre risikabelt for virksomheder at gå den grønne vej. Desværre er de på nuværende tidspunkt stærkt undervurderede som virkemiddel.

Linx, som jeg er direktør for, opererer netop som innovationsplatform. Det er en langsigtet satsning fra Danmarks Innovationsfond, der består af både små og store virksomheder. Netop de små, hvor mange grønne idéer fødes, er særligt glade for innovation serveret i værktøjskasseformat ad små skridt og i samarbejde med for eksempel universiteter.

Den slags kan gøres med begrænset budget, men støttemidler er kritiske. Og ansøgningsprocessen må og skal være nem og hurtig. Små firmaer har sjældent tid eller erfaring til noget større og mere kompliceret.

Og mikroinnovation virker. Det lykkes gang på gang i Linx. Så det kan siges kort: Hvis Danmark vil gå forrest i den grønne omstilling, er et oprustet innovationssystem den eneste vej frem mod ny, klimafrelsende teknologi og Danmarks næste, grønne eksporteventyr.

Forrige artikel Fiskeriforening til ny minister: Regeljungle gør det svært at være fisker Fiskeriforening til ny minister: Regeljungle gør det svært at være fisker Næste artikel Højskoleelever: EU's handelsaftale med Sydamerika er en katastrofe for klimaet Højskoleelever: EU's handelsaftale med Sydamerika er en katastrofe for klimaet
Dyrlægeforeningen: Ny lovgivning er ikke ambitiøs nok

Dyrlægeforeningen: Ny lovgivning er ikke ambitiøs nok

DEBAT: Den nye dyrevelfærdslov er ikke ambitiøs nok på dyrenes vegne. Den efterlader produktionsdyrene i et dilemma, fordi de fødes ind i et system for at dø for menneskets hånd, skriver formand Hanne Knude Palshof.