Bengt Holst: Dyreetisk Råd skal være skarpere i debatten

Q&A: Hvis Dyreetisk Råd skal have en stemme i den offentlige debat, skal anbefalingerne både være knivskarpe og perspektiverende. Det mener Bengt Holst, der i sidste uge blev udnævnt til ny formand for Dyreetisk Råd.
Per Bang Thomsen

Området er blevet langt mere komplekst i dag end tidligere. Man skal have mange flere faktorer med, fordi dyreetikken ligger i krydsfeltet mellem landbruget, miljøet, klimaet og industrien. Det er her, Det Dyreetiske Råd skal sikre, at alle faktorerne kommer på bordet så politikerne kan træffe deres beslutninger ud fra et korrekt grundlag.

Bengt Holst
Ny formand for Det Dyreetiske Råd
Fakta

Om Det Dyreetiske Råd:

Det Dyreetiske Råd blev nedsat første gang den 7. januar 1992. Rådets opgave er, ifølge dyreværnslovens § 25, ud fra en etisk vurdering at følge udviklingen inden for dyreværn. Rådet kan enten på eget initiativ eller på fødevareministerens begæring afgive udtalelser om dyreværn.

Rådet udtaler sig typisk om overordnede emner og går ikke ind i enkeltsager. Rådet disponerer ikke over finansielle midler til uddeling.  


Kilde: Fødevarestyrelsen
Dyrevelfærden har det egentlig godt i Danmark. Men der er plads til forbedringer, og derfor er det nødvendigt, at dyreetikken bliver vendt og drejet, hver eneste gang politikerne træffer nye beslutninger på området.

Det mener viceadministrerende direktør i København Zoo Bengt Holst, som i sidste uge blev udnævnt til ny formand for Det Dyreetisk Råd. Han overtager efter professor Peter Sandøe, og han vil arbejde for, at Rådets stemme trængere klarere igennem i den offentlige debat.

Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at have etikken med, når vi taler om dyr?
"Vi mennesker kan jo selv fortælle, om noget gør ondt, eller om der er noget, vi har det skidt med. Det kan dyr ikke, og derfor skal vi have dyreetikken til at sætte rammerne for, hvordan vi kan leve sammen med produktionsdyr, naturdyr og husdyr."

Hvordan har dyreetikken det så i dagens Danmark?
"Jeg synes egentlig, dyreetikken har det godt. Det skyldes, at vi i de seneste 20 år har haft Det Dyreetiske Råd, som har været med til at sætte dyreetikken på dagsordenen. Det betyder ikke, at vi ikke kan gøre mere, men i modsætning til andre lande fylder det allerede en del i debatten. Det er også nødvendigt, eftersom vi har så meget med husdyr, landbrugsdyr og naturdyr at gøre i det daglige. Jeg mener, at etikken bør være i højsæde, når man fra politisk side ændrer ved lovgivnignen i forhold til dyr."

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00