Debat

Biolog til Christian Friis Bach: Gå efter bolden og drop de udokumenterede personangreb

Christian Friis Bach opstiller fjendebilleder om mine faglige bidrag til den offentlige debat om natur og biodiversitet. Men når man støtter sig til påstande om skadelig retorik og hård tone, er det nok fordi, man ville tabe en diskussion om indholdet, skriver Rasmus Ejrnæs.

Christian Friis Bachs erklæringer er forkerte og hans personangreb er udokumenteret, skriver Rasmus Ejrnæs.
Christian Friis Bachs erklæringer er forkerte og hans personangreb er udokumenteret, skriver Rasmus Ejrnæs.
Rasmus Ejrnæs
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Christian Friis Bach fremturer i sit seneste indlæg i Altinget med påstande og fjendebilleder om mine faglige bidrag til den offentlige debat om natur og biodiversitet.

Friis Bach slår mig i hartkorn med Morten DD Hansen, men selvom jeg respekterer Morten DD som en meget dygtig naturhistoriker, så arbejder vi forskellige steder, sidder i vidt forskellige stillinger og taler ikke på vegne af en eller anden fælles interesseorganisation. I de to sager, Friis Bach klager over, har Morten DD og jeg i øvrigt på ingen måde været alene om kritikken. Så hvorfor skal vi lige trækkes ud?

Det ser ud til, at en af Friis Bachs hovedanker er den hårde tone i debatten, som han selv føler sig ramt af. Men inden vi vender tilbage til den hårde tone, så lad os lige se på indholdet først.

Sjusket og overfladisk rapport

I forbindelse med offentliggørelse af rapporten om verdensmålene, blev jeg ringet op af en journalist fra Altinget og spurgt til min vurdering af rapportens afsnit om verdensmålet om naturen på land.

Der er absolut ikke noget belæg for at Christian Friis Bach kalder mig en ekstrem politisk aktivist forklædt som forsker.

Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

Jeg læste rapporten, og måtte konstatere, at de valgte indikatorer og mål på ingen måde repræsenterede tilstand og udvikling for biodiversiteten i Danmark – på trods af, at der er udkommet store nationale rapporter om lige netop dette emne i 2019, 2021 og 2022.

Jeg har selv været en hovedkraft i arbejdet med at sammenfatte hovedresultaterne for rødlisten over truede arter i Danmark, for at rapportere bevaringsstatus til EU i 2019, for at udgive en national kortlægning af beskyttelse og naturlige processer i 2021 og for samme år at udgive en national evaluering af 2020-målet om at standse tabet af biodiversitet.

Selvom disse faglige rapporter enstemmigt konstaterer, at Danmarks biodiversitet har det umådeligt skidt og stadigvæk er i tilbagegang, var verdensmålsrapportens konklusion uklar og uden nogle væsentlige advarselsflag. Jeg udtalte min kritik over, at rapporten virkede sjusket og overfladisk. Denne kritik blev delt af Morten DD Hansen og biodiversitetsrådets formand Signe Normand. Jeg har svært ved at forestille mig en biodiversitetsforsker komme til et andet resultat.

Læs også

Friis Bachs kamp mod naturnationalparker

Baseret på denne nøgterne fagligt baserede vurdering fra min side, er der absolut ikke noget belæg for, at Christian Friis Bach kalder mig en ekstrem politisk aktivist forklædt som forsker. Så hvor kom det fra? Da episoden blev evalueret på Twitter og nu også i Friis Bachs indlæg i Altinget, blev det klart, at vreden delvist skyldtes gammelt nag fra vores kritik af Friis Bach efter et tweet i valgkampen i 2022.

Efter Friis Bachs egen hukommelse var der tale om en invitation til dialog, men det passer nu ikke. Der var tale om en politisk erklæring om naturnationalparkerne, i første runde Thy Naturnationalpark: ”… lad os sætte de lokale landmænd til at afgræsse med dyr passet indenfor dyrevelfærdsloven! Og med normale hegn, som krondyr og rådyr nemt kan springe over.”

Når man er nødt til at støtte sig til påstande om skadelig retorik og hård tone, så er det i reglen fordi man ville tabe en diskussion om indholdet.

Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

Når man repræsenterer et parti, som har været med til at fremsætte og vedtage naturnationalparkloven, så er det meget bemærkelsesværdigt, at man foreslår at sætte naturpleje med landbrugsdyr i stedet for vildtlevende dyr uden landbrug. Når man så selv er landmand i Thy med naturplejedyr og dermed en del af en lille interessentgruppe, så er det jo kun endnu mere bemærkelsesværdigt. Det fik Friis Bach at vide af mindst 13 forskellige dygtige biologer i twittertråden, hvilket dog ikke fik ham til at ændre holdning.

Friis Bach fortsatte sin kamp mod naturnationalparker med et opslag på Facebook efter et besøg i Tranum Naturnationalpark med basalt set samme indhold. Hvis man er interesseret i sagens substans, vil jeg anbefale, at man kigger forbi i kommentartrådene under Friis Bachs indlæg og ser for sig selv, hvor mange fagpersoner, der går i rette med ham for grundlæggende at have misforstået ambitionerne for vildere natur i Danmark.

Gå efter bolden

Selvom der i den videnskabelige verden findes faglig uenighed om vigtigheden af rewilding med store planteædere, kan jeg ikke finde belæg for Friis Bachs forslag om at inddele naturnationalparkerne i mindre folde på få hundrede hektar og sætte landmænd til at afgræsse disse med deres husdyr. Der er masser af små isolerede naturområder i Danmark, hvor der mangler græssende dyr i dag og hvor dette vil være relevant. Jeg har senest skrevet om det i et projekt om naturpleje for Danish Crowns kødproducenter.

Jeg har i en periode siddet i regeringens bredt sammensatte videnskabelige rådgivningsgruppe om naturnationalparker sammen med blandt andre Rahbek, som Friis Bach tager til indtægt for sin kritik af rewilding. Jeg har ikke på noget tidspunkt hørt en vurdering om, at de burde inddeles i mindre folde og bruges til naturpleje. Tværtimod har der været bred enighed om, at naturnationalparkerne burde være større end de ser ud til at blive.

Jeg er uforstående over, at en politikers tæer kan være så ømme, at faglig kritik får ham til at udskamme forskere for at være politiske aktivister. Når man er nødt til at støtte sig til påstande om skadelig retorik og hård tone, så er det i reglen fordi man ville tabe en diskussion om indholdet.

Min egen hovedregel er, at man skal gå efter bolden. Friis Bachs erklæringer er simpelthen forkerte og hans personangreb er udokumenteret. Strengt beskyttede naturområder er efter alle videnskabelige standarder store, sammenhængende naturområder uden landbrug (også uden landmænds kødproduktion). Og verdensmålsrapporten var sjusket og rodet og ikke-retvisende i sine konklusioner.

Påstanden om, at jeg og Morten DD skulle være ekstreme politiske aktivister forklædt som forskere er ikke for hård. Den er forkert, og det er langt mere alvorligt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Friis Bach

MF (R), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

Rasmus Ejrnæs

Professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, radiovært, Radio4
cand.scient. i biolog, ph.d. (Københavns Uni. 1998)

Morten D.D. Hansen

Foredragsholder og naturvejleder, afgående museumsinspektør, Naturhistorisk Museum, Aarhus
cand.scient. i biologi (Aarhus Uni. 1999)

0:000:00