Debat

Danish Crown: Politisk regulering risikerer at bremse landbrugets egne klimainitiativer

Landbrugs- og fødevaresektoren bliver ofte anklaget for at sidde på hænderne, men Landbrug & Fødevarer beviser det modsatte med deres nye 2030-plan. Dermed er der sat streg under, at en høj ensartet CO2-afgift ikke gavner nogen, skriver Frederik Vilhelm Greibe.

At piske landbruget med en CO2-afgift vil ikke reducere sektorens udledninger på globalt plan, skriver Frederik Vilhelm Grube. 
At piske landbruget med en CO2-afgift vil ikke reducere sektorens udledninger på globalt plan, skriver Frederik Vilhelm Grube. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Frederik Vilhelm Greibe
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det danske landbrugs- og fødevareerhverv er inde i en vigtig udvikling.

Behovet for klimahandling er stort, og udviklingen går stærkt ude hos landmændene. Det skal den blive ved med i de kommende år – og forudsætningerne er bedre, end landbruget ofte tages til indtægt for.

Det afspejler sig tydeligt i Landbrug & Fødevarers 2030-plan, der blev lanceret 17. maj.

For når landbruget sommetider anklages for at sidde på hænderne i klimakampen, står det i skærende kontrast til den udvikling, tusindvis af landmænd i sektoren står bag.

Som sektor har vi 30 konkrete løsninger, der ifølge eksperter kan levere de nødvendige reduktioner til at nå landbrugsaftalens reduktionsmål for 2030. Det kræver dog fortsat massive investeringer fra vores andelshavere – og de har allerede været i gang længe.

Investeringer i et mere klimavenligt landbrug over tid vil også sikre en mere levedygtig forretning.

Frederik Vilhelm Greibe
Direktør for public affairs, Danish Crown

Dansk enegang gambler med momentum

Men hvis udviklingen skal fortsætte, kræver det, at der samtidig kan drives en god forretning ude på gårdene.

Det er ikke realistisk, hvis dansk landbrug, som konkurrer på verdensmarkedet, både skal investere massivt i klimateknologier og samtidig straffes med en dansk særskat for udledninger, der kun kan nedbringes ved et langt, sejt træk.

Det understreger, at vejen frem mod fremtidens landbrugssektor ikke er at beskatte udviklingen i stå med en CO2-afgift.

En dansk enegang med en høj ensartet CO2 afgift på landbruget vil – stik imod intentionen – tage momentum ud af omstillingen og samtidig forværre dansk landbrugs konkurrenceevne.

I stedet har både landbruget og klimaet brug for, at sektoren understøttes i at dyrke mulighederne for at gøre det til en god forretning af omstille og derved skabe muligheden for en bæredygtig landbrugsproduktion, som kan være et foregangseksempel for resten af verden.

CO2-afgift vil bremse udviklingen

Når landbruget i disse år i den grad trækker på samme hammel i klimakampen og leverer løsninger, sådan som Landbrug og Fødevarers 2030-plan vidner om, skal man huske, at det bygger på en tro om, at det kan betale sig på langt sigt.

Læs også

At investeringer i et mere klimavenligt landbrug over tid også vil sikre en mere levedygtig forretning. Netop derfor er det også vigtigt, at den politiske regulering af landbruget ikke spænder ben for de initiativer, sektoren allerede af eget initiativ tager for at reducere sine udledninger.

Det uafhængige institut WRI vurderede i 2020, at den danske griseproduktion er blandt de mest klimaeffektive i verden. At piske landbruget med en CO2-afgift, der i værste fald blokerer for investeringer i klimaløsninger, vil ikke reducere sektorens udledninger på globalt plan.

Data-analyse skal reducere CO2 

Det vil derimod de konkrete løsninger, Landbrug & Fødevarer har fremlagt.

De spænder bredt på tværs af landbrugssektoren – og en række af dem har vi allerede gode erfaringer med i Danish Crown. De seneste år har vi blandt andet løftet vores arbejde med data, så vi er i stand til at analysere på, hvor i produktionen vi kan hente reduktioner.

Fra Danish Crowns side er vi opsatte på at vise, at dansk landbrug både har viljen og evnen til at levere løsninger på klimakrisen.

Frederik Vilhelm Greibe
Direktør for public affairs, Danish Crown

Det gør en kæmpe forskel – og skal fylde meget mere i hele sektorens arbejde med den grønne omstilling i de kommende år.

Adgangen til detaljerede data giver nemlig helt nye muligheder for at optimere vores klimaløsninger. Som et eksempel har de data, som den teknologiske udvikling gennem de senere år har givet adgang til, optimeret fodereffektiviteten ude hos landmændene.

Det er interessant, fordi det vidner om, at klimaløsninger og lønsomhed i landbruget ikke behøver være i kontrast til hinanden.

Tværtimod er der en lang række værktøjer, der både kan mindske udledningen fra landbruget og sikre landmændene en bedre forretning – og dermed både værne om den danske fødevareværdikæde og indfri landbrugsaftalens reduktionsmål for 2030.

Klimaløsninger skal være god forretning

Som 2030-planen viser, ligger det lige for.

Ikke blot som store ambitioner, men som konkrete initiativer og værktøjer, der kan skabe skalérbare modeller for en mere klimaeffektiv fødevareproduktion i Danmark.

Læs også

Derfor er Landbrug & Fødevarers 2030-plan vigtig.

For når landbruget og fødevaresektoren står sammen om at finde løsningerne, har vi musklerne til at levere klimaløsninger, der kan nedbringe udledningerne både nationalt og internationalt, og som samtidig er en god forretning.

Fra Danish Crowns side er vi opsatte på at vise, at dansk landbrug både har viljen og evnen til at levere løsninger på klimakrisen.

Det gør vi ved at gøre den til en god forretning, så vi i fremtiden har en fødevaresektor i Danmark, der både er klimamæssigt og økonomisk bæredygtig.   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frederik Vilhelm Greibe

Direktør for public affairs og internationale forhold, Danish Crown
cand.merc. i økonomi og filosofi (CBS. 2010)

0:000:00