Dansk Akvakultur og L&F: Giv økologisk akvakultur ordentlige rammevilkår

DEBAT: Ministeriets visioner om udvikling af akvakultur understøtter ikke økologisk akvakultur, skriver Brian Thomsen og Kirsten Lund Jensen. Den danske produktion af økologisk fisk er faldet trods stigende efterspørgsel. Der må ændrede rammevilkår til.

Af Brian Thomsen og Kirsten Lund Jensen
Hhv. direktør, Dansk Akvakultur, og økologichef, Landbrug & Fødevarer

Dansk Akvakultur og L&F ønsker at fremme økologisk akvakultur i Danmark. Det er i tråd med EU-Kommissionens politik og burde også være på linje med regeringens ambitioner for økologi.

I den 'politiske forståelse' mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre er målet at fordoble både eksporten og forbruget af økologiske fødevarer i 2030.

I EU-Kommissionens 'jord-til-bord-strategi' er der også en målsætning om en væsentlig stigning i omfanget af økologisk akvakultur.

Imidlertid har Miljøministeriets visioner om udvikling af akvakultur kun fokus på at fremme landbaserede intensive recirkuleringsanlæg. Denne teknologi kan ikke overholde EU's økologilovgivning, hvor økologisk fiskeopdræt skal være ekstensiv og så tæt på de naturlige livsvilkår for fisken som muligt.

Det betyder blandt andet krav om lave bestandstætheder, naturlige bundforhold i bassinerne, ingen brug af flydende ilt, stramme medicinregler og kun begrænsede recirkuleringsgrader.

Faldende økologisk produktion
Der er behov for at sikre ordentlige rammevilkår for økologisk fiskeopdræt.

Den danske produktion af økologiske fisk er på trods af stigende efterspørgsel faldet fra over 1.800 tons i 2015 til under 500 tons i 2019. Dermed udgør økologisk fiskeopdræt under to procent af den samlede produktion af fisk i Danmark, selvom målet i akvakulturstrategien for 2014–2021 er ti procent.

Udviklingen understreger behovet for politisk handling. De økologiske regler i EU og Danmark betyder, at økologisk fiskeopdræt alene kan ske gennem omlægning af traditionelle ferskvandsdambrug med gode miljøforhold og naturligt vandindtag og med omlægning af havbrug til økologisk produktion.

Dansk Akvakultur har opfordret til at ændre reguleringen af ferskvandsdambrug, så det også vil være muligt at omlægge større dambrug til økologisk drift. Det kræver, at kravene til miljøeffektivitet (udledninger per kilogram produceret fisk) og indretning af anlægget ændres, samtidig med at kravene til miljøpåvirkning fastholdes. Det vil medføre en relativt lavere produktion, men værdien af de økologiske fisk vil være høj, og det vil ske miljøneutralt.

Samtidig har vi foreslået en omlægningsstøtte. For nuværende er akvakultur den eneste form for primærproduktion i Danmark, hvor der ikke ydes støtte til omlægning til økologi.

Efterspørgsel på økologi
Forbrugerne lægger i stadig højere grad vægt på miljø, sundhed, sociale forhold og etik. De efterlyser friske og bæredygtige fødevarer leveret fra kortere forsyningskæder, og her kan økologien levere på alle parametre.

På få år har vi set en stor omlægning til økologi blandt muslingeopdrættere, hvor cirka 65 procent af den samlede produktion af opdrættede blåmuslinger i dag er økologiske. Med ordentlige rammevilkår ønsker vi at udbrede den positive udvikling til økologisk fiskeopdræt.

Vi ser et stort potentiale i økologisk akvakultur, som kan bidrage til den grønne omstilling og et mangfoldigt akvakulturerhverv, og vi håber, at Miljøministeriet og Fødevareministeriet vil se positivt på vores anmodning om at gennemføre rammevilkår, der tager hensyn til økologisk akvakultur.

Forrige artikel Frej: Lav mærkningsordning for offentlige måltiders CO2-udledning Frej: Lav mærkningsordning for offentlige måltiders CO2-udledning Næste artikel KL: En national jordfond skal have fast plads på finansloven KL: En national jordfond skal have fast plads på finansloven
Vismand: Regeringens klima-politik er unødigt dyr

Vismand: Regeringens klima-politik er unødigt dyr

DEBAT: Regeringen har valgt at lave klima-aftaler sektor for sektor med fokus på tilskud og tekniske krav. Usikkerheden forbundet med den type klimapolitik gør den grønne omstilling unødigt dyr. Det kan løses simpelt: én aftale om højere afgifter på CO2-udledninger, der dækker alle sektorer, skriver Lars Gårn Hansen.