Debat: Silotænkning er skyld i madspild

DEBAT: Lad os stoppe jagten på løsninger, der symptombehandler, og i stedet sætte ind på at skabe et bredere samarbejde og et nyt mindset for vores måde at producere og forbruge mad på, skriver Johanne Sønderlund Birn og Jane Dyrhauge Thomsen.

Af Johanne Sønderlund Birn og Jane Dyrhauge Thomsen
Hhv. cand.it. og selvstændig konsulent & psykolog og ph.d.

Danmark har for alvor været med til at sætte madspild på den globale dagsorden i det seneste årti. Udfordringen er også enorm: En tredjedel af al den mad, der i dag produceres til mennesker, går tabt fra jord til bord – og i 2050 er der tre milliarder flere munde at mætte.

For at løse den problematik skal vi tage madspildsudfordringen til næste niveau nu. For at kunne det er vi nødt til at forstå, hvordan madspildet opstår.

Debatten handler alt for ofte om, hvordan de enkelte aktører i fødevaresystemet kan begrænse deres eget madspild. Men virkeligheden er, at spildet er et resultat af den måde, aktørerne er forbundet på i fødevaresystemet. Madspildet et produkt af den måde, vi tænker produktion og forbrug af mad på, samt det manglende samspil mellem de forskellige aktører – landmænd, grossister, forarbejdning, detail og forbrugere.

Vi er nødt til at forstå og forholde os til, at madspild sker igennem hele fødevaresystemet fra jord til bord. For at kunne det har vi brug for øget forståelse for, hvordan de forskellige aktører i systemet hænger sammen og er afhængige af hinanden.

Silotænkning
Madspildet sker, fordi vi tænker i siloer i stedet for at tænke det hele som et system. Vi har alt for meget fokus på mængden af madspild og ikke, hvordan madspild er et resultat af den måde, fødesvaresystemet fungerer på som helhed. Laver vi løsninger, der udelukkende er baseret på at nedbringe mængden af madspild hos den enkelte aktør, vil løsningerne have en begrænset effekt, og vi misser muligheden for at gøre noget ved madspildet der, hvor det opstår.

Det er vi nødt til at forholde os til ved at brede debatten ud, så vi ikke kun forholder os til toppen af isbjerget og laver løsninger, som symptombehandler, men i stedet kommer under overfladen og tager fat der, hvor problemet rent faktisk opstår.

For at kunne det har vi brug for øget forståelse for, hvordan de forskellige aktører i systemet er forbundet, og hvordan mindset, arbejdsgange og processer hos den enkelte aktør er med til at skabe madspild i andre dele af systemet. Vi er nødt til at skabe transparens og samarbejde på tværs af aktører og dele viden og erfaringer.

En forudsætning for det er, at vi etablerer nye og anderledes udviklings- og innovationsplatforme, som samler alle aktører, og hvor aktørerne trygt kan dele viden og deltage i at udvikle nye løsninger, mens de samtidig udvikler og forandrer deres egen måde at gøre tingene på. Det handler også om, at vi skal skifte perspektiv, da den måde, vi tænker fødevaresystemer på i dag, fastholder os i at symptombehandle og giver os skyklapper på, så vi ikke ser og udvikler nye muligheder.

Derfor: Lad os stoppe jagten på løsninger, der symptombehandler, og i stedet sætte ind på at skabe et bredere samarbejde og et nyt mindset for vores måde at producere og forbruge mad på.

Forrige artikel L&F efterlyser fælles reduktionsmål: EU skævvrider konkurrencen L&F efterlyser fælles reduktionsmål: EU skævvrider konkurrencen Næste artikel L&F: Sådan får vi mere bæredygtig produktion af biomasse L&F: Sådan får vi mere bæredygtig produktion af biomasse
Kandidater fra V og S: Det vil vi med landbrugsstøtten

Kandidater fra V og S: Det vil vi med landbrugsstøtten

EU: Socialdemokratiets EU-spidskandidat, Jeppe Kofod, går efter hurtigst muligt at afskaffe landbrugsstøtten og i mellemtiden gøre støtten så grøn som muligt. Venstres EU-kandidat Søren Gade advarer mod, at tiltag som disse kan ramme landbruget hårdt.