Debat

DN og økolog: Et grønt landbrug starter med uddannelserne

Vi skal have ændret vores forståelse af produktion og forbrug. Det starter i uddannelsessystemet, og der er derfor behov for radikale ændringer på landbrugsuddannelserne, skriver Maria Reumert Gjerding og Per Kølster.

Der er røre i den landbrugs- og uddannelsespolitiske andedam, og det er der også et stort behov for, skriver Maria Reumert Gjerding og Per Kølster.
Der er røre i den landbrugs- og uddannelsespolitiske andedam, og det er der også et stort behov for, skriver Maria Reumert Gjerding og Per Kølster.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Maria Reumert Gjerding
Per Kølster
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Landbrugsuddannelserne i Danmark har traditionelt set lagt mest vægt på udbytte i mark og stald og for lidt på den grønne omstilling af landbruget. Derfor er det spændende, at danske politikere potentielt er i fuld gang med at sætte nye standarder for landbrugets uddannelser.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) afsatte sammen med SF, R, EL og Alt i efteråret 200 millioner kroner til bredt at gøre uddannelserne grønnere, og herunder skal det faglige udvalg for jordbrugets uddannelser undersøge uddannelsernes behov og udfordringer med at understøtte den grønne omstilling og øget bæredygtighed.

Selvsamme minister modtog i januar en handleplan for bæredygtige uddannelser fra 21 organisationer fra uddannelsesverdenen, og i januar landede regeringen sammen med SF, DF, R og Kristendemokraterne en reformpakke blandt andet indeholdende oprettelsen af tre nye, grønne erhvervsskoler, hvoraf en potentielt kan være en landbrugsskole.

Der er med andre ord røre i den landbrugs- og uddannelsespolitiske andedam, og det er der også et stort behov for.

Den bæredygtige erhvervsskole

Ingen er længere i tvivl om de store kriser for vores klima, natur og miljø og behovet for en markant forandring af måden, vi hver især og sammen lever på og omgives med vores klode og jord på.

Vi anbefaler, at det faglige udvalg for jordbrugets uddannelser skal prioritere og arbejde for at gøre undervisning i de økologiske produktionsformer obligatorisk.

Maria Reumert Gjerding og Per Kølster

Landbruget bruger over 60 procent af Danmarks areal og står for knap en tredjedel af Danmarks udledning af drivhusgasser. Samtidig presser den intensive landbrugsdrift med den meget store husdyrproduktion og brugen af sprøjtegifte også vores biodiversitet.

Det kan vi se på den faldende mængde af fugle og sommerfugle i landbrugslandet og fortsatte fund af pesticider i vores grundvand.

Vi skal have ændret vores forståelse af produktion og forbrug, så vi ser ind i en fremtid, hvor vi med vores landbrug producerer samfundsgoder i form af rene og sunde fødevarer, rent drikkevand, nedbringelse af vores samfunds CO2-udledning og udvikling af de danske lokalsamfund – så både den husdyrbaserede og plantebaserede produktion giver lige så meget tilbage til samfundet, til miljøet, til jordens klima, som vi tager fra den.

Den ændrede forståelse starter i uddannelsessystemet, og derfor er der behov for radikale ændringer på landbrugsuddannelserne.

Økologi, skovlandbrug, regenerativt landbrug

På den baggrund anbefaler vi, at én af de kommende tre, grønne erhvervsskoler skal være en erhvervsskole for bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion i alle sine aspekter. For eksempel oplever vi, at der lige nu er et stort behov for at kunne uddanne sig i dyrkning af økologiske frugter, bær og grøntsager.

Derfor må muligheden til at få skabt en erhvervsskole udnyttes, hvor uddannelserne i jordbrugsproduktion, frugt- og bærproduktion, grøntsagsproduktion og husdyrproduktion tager udgangspunkt i økologien og i fødevareproduktionens naturlige rolle i miljøet, klimaet og samfundet.

Konkret vil eleverne på skolen styrkes teoretisk og opnå praktisk erfaring med økologi, skovlandbrug, regenerativt landbrug og andre dyrkningsformer, der øger CO2-lagring i jorden, fremmer jordens frugtbarhed og sikrer bedre biodiversitet og vandmiljø.

Der bør også sikres indsigt i mulighederne for forskellige ejerformer i landbruget og mulige afsætningspotentialer, herunder indsigt i de økonomiske muligheder og udfordringer der ligger heri. Grundlaget for en sådan ny skole vil være oplagt for det faglige udvalg at undersøge – alternativt at de samme mål kan indarbejdes på alle eksisterende landbrugsskoler.

Økologiens rolle

Vi anser økologien som den mest bæredygtige måde at dyrke jorden på. Samtidig er økologien inde i en rivende udvikling, og vi er som samfund dybt afhængige af, at de dygtigste og innovative hænder og hoveder vælger den økologiske produktionsvej.

Samlet set er det enormt positivt, at uddannelsessektoren tager den grønne omstilling alvorligt.

Maria Reumert Gjerding og Per Kølster

Økologien er skabt for at tænke og udvikle bæredygtighed hele vejen rundt, og er ikke en mirakelløsning, der på en gang løser alle udfordringerne med at belaste omgivelserne.

Men økologien er en samlende løsning, der på stort set alle parametre, inklusive bedriftsøkonomien, leverer bedre resultater for omgivelserne, og samtidig producerer fødevarer til hjemme- og eksportmarkedet.

Det er også politisk anerkendt, da økologi som fremtidens løsning indgår i landbrugsaftalen om grøn omstilling fra oktober og i EU's Farm to Fork strategi.

Fagudvalget besluttede i efteråret, at alle landbrugsskoler fra 2023 kan vælge at tilbyde et økologiske speciale til deres studerende, så kommende landmænd kan komme ud med deres landmandsbevis i hånden og kalde sig 'økologiske landmænd'.

Vi er glade for denne beslutning, og vi kan se, at nogle landbrugsskoler såsom Kalø har taget økologien til sig, men det nye speciale er alene et startpunkt frem for et slutpunkt for landbrugsuddannelsernes udvikling.

En bred debat om landbrugets udvikling

Vi anbefaler derfor, at det faglige udvalg for jordbrugets uddannelser skal prioritere og arbejde for at gøre undervisning i de økologiske produktionsformer obligatorisk på tværs af de nuværende og mulige nye jordbrugsuddannelser og integrere økologien langt dybere.

For eleverne skal bibringes en indsigt i økologien, der gør, at de på et oplyst grundlag kan vælge økologien til eller fra. Som en del af denne prioritering skal muligheden for praktik i økologisk landbrug styrkes, så vi får landbrugselever med endnu flere praktiske erfaringer i økologisk jordbrug, husdyrhold og bedriftsforståelse.

Samlet set er det enormt positivt, at uddannelsessektoren tager den grønne omstilling alvorligt, og vi ser frem til udmøntningen af midler, fagudvalgets undersøgelse, handleplan og politiske initiativer. Vi opfordrer til, at der skabes en bred debat om landbrugets udvikling og behov for omstilling, og at vores anbefalinger inddrages i arbejdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

Per Kølster

Formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, fhv. formand for Økologisk Landsforening, stifter og medejer af Kølster Malt & Øl
Agronom (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1979)

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00