Dobbelt frustration over ny fiskeriaftale for Østersøen

FISKERI: Kvoterne for fiskeriet i Østersøen næste år er forhandlet på plads mellem EU’s fiskeriministre i Luxembourg. Resultatet bliver kritiseret af både fiskere og ngo.

Her forhandler EU's fiskeriministre i Luxembourg om næste års fiskekvoter i Østersøen.
Her forhandler EU's fiskeriministre i Luxembourg om næste års fiskekvoter i Østersøen.Foto: European Union
Sine Riis Lund

EU’s restriktive tilgang kommer uundgåeligt til at koste arbejdspladser. Både i fiskeriet og i følgeerhvervene. Det vil desværre få negative konsekvenser for de små havnesamfund.

Svend-Erik Andersen
Formand, Danmarks Fiskeriforening

Fiskeriministrene har smidt en halvpunkteret redningskrans til et havområde i alvorlig krise, og det er naturligvis ikke optimalt, hvis man er i havsnød, og det er Østersøen.

Berit Asmussen
Kampagneansvarlig, Our Fish

Ingen synes at være helt glade, efter EU's fiskeriministre har fastlagt kvoterne for fiskeriet i Østersøen 2021.

Danmarks Fiskeriforening hæfter sig ved, at erhvervsfiskeriet går endnu et svært år i møde efter "meget lave kvoter og begrænsninger i fiskeriet for flere af de vigtigste arter for dansk fiskeri i Østersøen". 

Det gælder blandt andet reduktioner i kvoterne for sild, ligesom foreningen finder det "kvælende for fiskeriet", at man har valgt at beholde en lukkeperiode i højsæsonen for torskefiskeriet.

Dokumentation

Udvalgte EU-kvoter i Østersøen i 2021:
- Torsk i vestlig Østersø: 4.000 ton (+5 procent, oprindeligt forslag -11 procent).
- Torsk i østlig Østersø: 595 ton (-70 procent, oprindeligt forslag uændret).
- Vestsild: 1.575 ton (- 50 procent, oprindeligt forslag uændret).
- Rødspætte: 7.240 ton (+ 5 procent, oprindeligt forslag uændret).
- Brisling: 222.958 ton (+ 6 procent, oprindeligt forslag uændret).
- Lukkeperiode (område 22 og 23): I februar og marts er der helt lukket for fiskeri, dog med undtagelse for visse fartøjer, som fisker blandt andet med garn.
- Lukkeperiode (område 24): Den 15. maj til 15. august er der helt lukket for fiskeri i område 24, dog med undtagelse forvisse fartøjer, som fisker blandt andet med garn.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00