Om  
Aksel Stendell

Dødsfald: Fhv. direktør for A-pressen Aksel Stendell (100)

Fhv. direktør for den socialdemokratiske presse, A-pressen, Aksel Stendell, Allerød, er død i en alder af 100 år.

Redaktionen

Aksel Stendell gjorde først karriere i Hovedstadens Brugsforening (HB), hvor han med en HD i udenrigshandel i bagagen blev underdirektør. Efter HBs og FDBs fusion i 1973 blev Aksel Stendell udnævnt til fabriksdirektør.

Men allerede samme år udnævnte daværende LO-formand Thomas Nielsen Aksel Stendell til adm. direktør for fagbevægelsens A-pressen, der udgav dagblade så som Aktuelt, Ny Dag i Nakskov og Bornholmeren.

Aksel Stendell har gennem tiden været medlem af en række bestyrelser, heriblandt Danske Dagblades Forening, Den Danske Presses Fællesindkøbsforening, Bladkompagniet, Dagspressens Finansieringsinstitut, Bladudgivernes Nomineringsnævn og Ritzaus Bureau.

Nu er Aksel Stendell så død i den imponerende alder af 100 år.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Aksel Stendell

Fhv. direktør, A-pressen, fhv. fabriksdirektør, FDB
HD i udenrigshandel

0:000:00