Eksport af mælkepulver skader verdens fattigste

Af Nils Brøgger Jakobsen
Kampagne- og politikchef i Mellemfolkeligt Samvirke

Ulandenes mælkebønder går en svær tid i møde, når EU dropper mælkekvoterne næste år, for det betyder stærkt øget konkurrence fra blandt andet Arla.

De sidste mange år har Danmarks mælkeproduktion været begrænset af EU-kvoter. Trods bøder har danske mælkebønder produceret mere mælk, end kvoterne har tilladt. Derfor har gigantmejeriet Arla i årtier eksporteret overskudsmælk i form af mælkepulver til bl.a. udviklingslandet Bangladesh. Det har bidraget til at forværre markedsvilkårene for de lokale mælkebønder, hvoraf mange lever i massiv fattigdom.

I 2011 udgav Mellemfolkeligt Samvirke rapporten 'Milking The Poor', hvor vi dokumenterede de negative konsekvenser af Arlas eksport af mælkepulver til Bangladesh.

Eksporten af mælkepulver har kun kunnet lade sig gøre på grund af omfattende EU-landbrugsstøtte. Arla er i dag verdens sjettestørste mejeriselskab og har sammen med sine leverandører i perioden fra 2000-2010 modtaget én milliard euro i landbrugsstøtte.

Samtidig har Danmark gennem årtier brugt udviklingsbistand på at styrke landbruget i Bangladesh, herunder mælkesektoren, da den kan spille en vigtig rolle i kampen mod fattigdom og sult.

I Mellemfolkeligt Samvirke ser vi med stor bekymring på denne udvikling, da vi frygter, at erfaringerne fra Bangladesh vil gentage sig i det vestlige Afrika, og at Arlas tilstedeværelse vil ske på bekostning af udviklingen af den lokale mælkesektor.

Nils Brøgger Jakobsen
Kampagne- og politikchef i Mellemfolkeligt Samvirke

Fokus på Vestafrika
Arla har i flere år kendt til, at kvoterne vil udløbe 1. april 2015. Når man læser Arlas strategi frem til 2017, fremgår det, at de vil producere én milliard kilo mælk mere, end de gør i dag.

Denne ekstra mælk skal sælges på nye vækstmarkeder, og Arla har identificeret det vestlige Afrika som et fokusområde.

I Mellemfolkeligt Samvirke ser vi med stor bekymring på denne udvikling, da vi frygter, at erfaringerne fra Bangladesh vil gentage sig i det vestlige Afrika, og at Arlas tilstedeværelse vil ske på bekostning af udviklingen af den lokale mælkesektor.

EU's landbrugsstøtte op på ny rekord
Præmissen for at fjerne mælkekvoterne bygger på, at man har afkoblet EU's landbrugsstøtte, så støtten ikke længere afhænger af selve mælkeproduktionen, men af arealet. Frem til 2020 kan EU's landmænd årligt se frem til en støtte, der sætter rekord med 60 milliarder euro. Støtten bliver givet til stadig færre og større landbrug med det formål at reducere bondens omkostninger og øge hendes ellers hans konkurrenceevne. På den vis er EU's landbrugspolitik stadig massivt handelsforvridende.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) kan næsten ikke vente med at slippe mælkeproduktionen fri. Han har for eksempel i Kristeligt Dagblad udtalt, at han vil arbejde for, at danske mælkebønder allerede inden 2015 kan slippe for bøder, hvis de producerer mere mælk, end kvoterne tillader.

Det virker absurd, at fødevareministeren kæmper for, at EU skal øge sin landbrugsstøttede mælkeproduktion. I Europa-Parlamentet var han inkarneret kritiker af EU's landbrugspolitik og lagde dengang netop vægt på de skadelige konsekvenser af EU's landbrugspolitik over for udviklingslandene.

Selv om Arla ikke længere modtager direkte landbrugsstøtte, er Arla ejet af mælkebønder, som i høj grad stadig modtager støtte. Med andre ord har Arla stadig gavn af EU's handelsforvridende landbrugsstøtte.

Tag ansvar lokalt
Hvis Arla opfører sig som en ansvarsbevidst virksomhed, behøver deres engagement i udviklingslandene ikke gøre skade. Den ekspertise, som Arla bestrider på mejeriområder, er voldsomt efterspurgt i udviklingslandene. Frem for blot at skibe mælkepulver til Afrika bør Arla bruge deres viden til at sikre udviklingen af den lokale mælkesektor.

Via grundig monitorering og samarbejde med lokale aktører kan Arlas tilstedeværelse i udviklingslandene både skabe jobs, bedre sundhed og udvikling, men vi mangler at se dokumentation for, at Arla tager deres ansvar over for udviklingslandene seriøst.

Læs Jørgen Hald Christensen fra Mejeriforeningens indlæg om samme emne her.