EU vil forbyde aktivstof til kartofler mistænkt for at fremkalde kræft

RISIKO: Kommissionen ønsker ikke længere at forny aktivstoffet Chlorpropham på grund af uacceptabel risiko for forbrugersikkerheden. Stoffet er godkendt til kartofler på lager i Danmark og kan koste erhvervet et par millioner i øgede omkostninger.

Foto: www.colourbox.com
Sine Riis Lund

Menneskers sundhed og forbrugersikkerhed vil blive udsat for en uacceptabel risiko, hvis aktivstoffet chlorpropham bliver fornyet.

Det mener regeringen, der derfor bakker op om et forslag fra EU-Kommissionen om ikke at forny den eksisterende godkendelse, fremgår det af et grundnotat fra Miljø- og Fødevareministeriet sendt til Folketingets Europaudvalg.

En vurdering fra EU har blandt andet vist, at chlorpropham kan forårsage sløvhed, svimmelhed, blodmangel og påvirke vægt og hormonel aktivitet af bugspytkirtlen. Det er desuden klassificeret som et stof, der er under mistanke for at være kræftfremkaldende i testikelceller og som et stof, der kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering.

0:000:00