Fødevare- og landbrugsordfører overtager Riisagers storkreds som ny spidskandidat
NAVNE: Nuværende folketingsmedlem og fødevare- og landbrugsordfører, Carsten Bach, er mandag aften blevet valgt som Liberal Alliances nye spidskandidat på Fyn.
Det bliver nuværende folketingsmedlem og fødevareordfører for Liberal Alliance, Carsten Bach, der skal overtage undervisningsminister Merete Riisagers gamle storkreds på Fyn.
Det skriver Liberal Alliance i en pressemeddelelse.
42-årige Carsten Bach overtager titlen som spidskandidat for Fyns Storkreds, efter at undervisningsminister Merete Riisager i oktober meddelte, at hun ikke genopstiller til Folketinget.