Fødevareklyngen kan blive en større vækstmotor

Steffen Husted Damsgaard
Formand for Landdistrikternes Fællesråd

Historisk set har landbruget altid haft en kæmpe betydning for udviklingen i det lokale Danmark, både samfundsøkonomisk og beskæftigelsesmæssigt.

I 1970 udgjorde beskæftigelsen i hele fødevareklyngen 433.000 beskæftigede. Trods landbrugets imponerende produktivitetsstigning er antallet af beskæftigede i fødevareklyngen, som dækker både over primærerhvervet, anden fødevareproduktion og endelig afledte erhverv, dog faldet til 169.000 beskæftigede i 2013.

Undervurder ikke fødevareklyngen
Det kan måske virke dystert ved første øjekast og lyde som et erhverv, der ikke skal satses på, men virkeligheden er lige modsat. Hele fødevareklyngen har en massiv betydning for landdistrikter og yderområder, men som sagt også for hele vores samfund og for værdiskabelsen til den fælles velfærd, vi alle ønsker.

Med en mere målrettet miljølovgivning kan der produceres mere på de gode landbrugsjorder, mens de allerdårligste og miljøfølsomme jorde kunne tages ud af produktionen til gavn for miljøet og naturen.

Steffen Damsgaard
Formand for Landdistrikternes Fællesråd

Ser vi på fødevareklyngens andel af beskæftigelsen i de 18 yderkommuner, så er beskæftigelsesandelen i fødevareklyngen helt oppe på hele 15,6 procent af de beskæftigede. Tager man beskæftigelsen i 34 landkommuner og yderkommuner, så ligger beskæftigelsesandelen fortsat højt på hele 11,7 procent. Man kan sige, at 109.000 ud af de 169.000 er beskæftigede i fødevareklyngen i yderkommunerne.

Fødevareklyngens eksport var i 2012 på hele 148 mia. kr. ud af Danmarks eksport på 612 mia. kr. og udgjorde dermed 24 procent af Danmarks samlede eksport. I 2012 var det samlede overskud på handelsbalancen 78 mia. kr., hvoraf 56 mia. kr. kom fra fødevareklyngen.

Er en række regler fra EU overfortolkede og overimplementerede? Det kan have kostet tusindvis af arbejdspladser i det lokale Danmark, i landdistrikter og yderområder.

Steffen Damsgaard
Formand for Landdistrikternes Fællesråd

Fødevareklyngens økonomi er dermed altafgørende for landdistrikter og yderområder, men også hele den samlede ”velfærds-lagkage”, der produceres i landdistrikter og yderområder, til gavn for hele samfundets udvikling.

Overskuddet på handelsbalancen kan i øvrigt omregnes til, at 2/3 af de beskæftigede i fødevareklyngen er beskæftigede med fødevareklyngens eksportværdi. Vi kan jo være stolte af, at uanset om det er storskalaproduktion eller mindre produktion med fokus på specialproduktion og nicher, så er fødevareklyngen kendt over hele verden for meget høj kvalitet på en lang række områder.

Fagligt begrundede miljøhensyn
Hvis vi ser på de naturmæssige og miljømæssige påvirkninger, så er der også sket en utrolig positiv udvikling, idet landbruget har reduceret kvælstofoverskuddet med cirka 45 procent siden 1990. I samme tidsperiode har landbruget reduceret fosforoverskuddet med ca. 84 procent, reduceret ammoniaktabet med ca. 41 procent og endelig reduceret udledningen af drivhusgasser med ca. 23 procent.

Måske er miljøforbedringerne gennem tiden endda endnu større, da der aktuelt er en debat om, hvorvidt miljøreguleringen delvis er sket på fejlagtigt grundlag. Er en række regler fra EU overfortolkede og overimplementerede? Det kan have kostet tusindvis af arbejdspladser i det lokale Danmark, i landdistrikter og yderområder.

I Landdistrikternes Fællesråd ønsker vi at passe på vores natur og miljø. Fagligt begrundede klare miljømål skal sikre en bæredygtig udvikling, der sikrer natur og miljø, men også sikre udviklingen i fødevareklyngen herunder i primærerhvervet.

Bedre rammevilkår vil øge produktionen
I Landdistrikternes Fællesråd ønsker vi også at øge samfundsværdien og beskæftigelsespotentialet i fødevareklyngen. Politikerne kan forbedre rammevilkårene for mere produktion og flere arbejdspladser, uden at det vil skade miljøet eller forøge lugtgenerne mærkbart fra staldanlæggene. Der vil sagtens kunne produceres, slagtes og forædles flere grise og produceres mere mælk etc. i Danmark. Der vil givetvis også være basis for at udvikle den økologiske produktion og nicheproduktion.

Fortsat udnyttelse af fx husdyrgødning i eksempelvis biogas vil både forbedre miljøet og reducere CO2-udledningen. Så energiproduktion er også et væsentligt udviklingsområde, som skal sikres gode rammer.

Regeringens eget vækstteam for fødevarer skønner, at der kan skabes helt op imod 25.000 nye jobs i fødevareklyngen og skabes produktion for yderligere op mod 30-50 mia. kr.

Med en mere målrettet miljølovgivning kan der produceres mere på de gode landbrugsjorder, mens de allerdårligste og miljøfølsomme jorde kunne tages ud af produktionen til gavn for miljøet og naturen.

Der er også en lang række byrder og omkostninger rettet mod primærproduktionen og følgeerhvervene. Hvis de byrder blev reduceret, så bør hele fødevareklyngen kvittere med flere arbejdspladser – selvfølgelig skabt her i Danmark.

En fremtid med landmanden for bordenden
Der skal altså skabes bedre generelle rammevilkår for primærerhvervet og hele fødevareklyngen, som aktuelt er i en krise, der påvirker alle landdistrikter og yderområder i det lokale Danmark. Det skal ske for hele samfundets skyld. Landdistrikternes Fællesråd håber fortsat, at selvejet med en landmand for bordenden vil bestå, måske krydret med andre lokale ejerformer og fællesskaber.

Det vil være et godt udgangspunkt for udviklingen og være omdrejningspunkt i landbokulturen og landsbykulturen i det lokale Danmarks landdistrikter og yderområder.