Debat

Fødevareorganisationer: De gode hensigter for økologien skal følges op af konkrete initiativer

Det er positivt, at regeringen ønsker mere økologi som led i den grønne omstilling. Men hvis det skal lykkes, må der investeres i både forskning og udvikling, skriver Kirsten Lund Jensen og Sybille Kyed.

Med ambitionen om at bruge økologien aktivt i den grønne omstilling er der nok at tage fat på, skriver Kirsten Lund Jensen og Sybille Kyed.
Med ambitionen om at bruge økologien aktivt i den grønne omstilling er der nok at tage fat på, skriver Kirsten Lund Jensen og Sybille Kyed.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kirsten Lund Jensen
Sybille Kyed
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I regeringsgrundlaget, som S, V og M fremlagde 14. december, fremgår det, at regeringen vil nedbringe landbrugets udledninger markant og beskytte drikkevandet bedre, have mere natur og skov samt styrke økologi og den plantebaserede produktion.

I Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening er vi glade for, at regeringen i sit grundlag har slået fast, at de vil styrke økologisk produktion som led i den grønne omstilling. Regeringen vil samtidig realisere klimareduktionerne i landbrugsaftalens udviklingsspor og have fokus på at få implementeret disse virkemidler hurtigst muligt, herunder fordobling af det økologiske areal.

I forhold til de økologiske målsætninger er det dog helt afgørende, at de gode hensigter følges op af konkrete initiativer i forhold til finansloven for 2023, herunder blandt andet med midler til økologiforskning.

Midler til forskning i økologi

Trods skiftende regeringers mange ambitioner på økologiområdet er der fortsat ikke nogen fast post på finansloven til økologiforskning. Hvis det ikke bliver prioriteret i de kommende forhandlinger om forskningsreserven, vil vi allerede i 2023 stå uden forskningsmidler målrettet økologien.

Det er helt afgørende for økologien at udvikle dyrkningssystemet, så udbytterne kommer op

Kirsten Lund Jensen og Sybille Kyed
Hhv. Landbrug & Fødevare og Økologisk Landsforening

På et tidspunkt, hvor der skal skrues op for økologien og den grønne omstilling, vil det være den helt forkerte vej at gå. I Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening er vi enige om, at der mindst bør afsættes 60 millioner kroner om året til forskningsindsatsen, hvis vi skal nå målet om en fordobling af økologi frem til 2030.

Der er udfordringer både i produktion og marked, der skal løses, og økologien skal udvikles for at levere endnu bedre på samfundets forventninger. Og her spiller forskningen en stor rolle.

Udbytterne fra de økologiske marker er lavere, fordi man ikke bruger kunstgødning. Det er helt afgørende for økologien at udvikle dyrkningssystemet, så udbytterne kommer op.

Det handler både om mere viden om valg af planter, sorter, kvælstofforsyning fra kvælstoffikserende afgrøder, minimering af tab til omgivelserne udsåning, håndtering af ukrudt og om mulighederne i recirkulerede næringsstoffer.

Vi skal også blive bedre til at forstå langtidseffekterne af samspillet mellem jord, planter og mikroorganismer. Forskerne skal have ordentlige muligheder for at skabe viden via langvarige forsøg – det er helt afgørende i forhold til at skabe forbedringer i den økologiske produktion.

Desuden skal der genereres mere viden om, hvordan vi integrerer træer og andre vedvarende kulturer, så vi har størst mulig kulstoflagring til gavn for klimaet og sikrer alsidighed på arealerne til gavn for biodiversiteten.

Klimabelastningen skal ned

Tidligere har et stærkt købsargument hos de økologiske forbrugere været, at man ikke bruger pesticider. Det er fortsat en vigtig årsag til at lægge økologiske varer i indkøbskurven, men i dag vægter klimapåvirkningen også tungt for mange forbrugere.

Økologien klarer sig godt, når man måler klimabelastning per hektar, og aftrykket per produceret enhed er det samme som fra konventionelle produkter, men økologien skal – som resten af jordbruget – blive endnu bedre.

Dyrevelfærd og et naturligt liv til dyrene har høj prioritet for økologerne, men der er mange udfordringer, der skal løses, før vi lever fuldt op til både egne mål og forbrugernes berettigede forventninger. Systemer, hvor kalve kan blive længere tid sammen med en ko, er et eksempel.

Vi mangler mere viden om, hvordan man indenfor rammerne af de økologiske principper, på den ene side kan imødekomme dyrenes naturlige adfærd samt høj sundhed og trivsel, og på den anden side kan reducere miljø- og klimabelastningen.

Forskningen skal også bidrage med ny viden om, hvordan husdyrene kan spille en positiv rolle i et helhedsorienteret landbrugs- og fødevaresystem, hvor der er fokus på at øge naturindhold og biodiversitet samt minimere klimaaftrykket, samtidig med at der produceres sunde og naturlige fødevarer.

Med ambitionen om at bruge økologien aktivt i den grønne omstilling er der altså nok at tage fat på. Men hvis politikerne vil prioritere forskningsmidler til den fortsatte udvikling af økologien, er vi sikre på, at investeringen vil komme mange gange retur i form af konkrete samfundsgevinster indenfor natur, miljø, dyrevelfærd og klima.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Lund Jensen

Økologichef, Landbrug & Fødevarer, bestyrelsesmedlem, ICROFS
cand.oecon.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 2007)

Sybille Kyed

Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening
cand.agro. (Den Kgl. Veterinær- og landbohøjskole, 1995)

0:000:00